torsdag den 31. maj 2007

Jimmy Høyer i ærmet

Mens A-truppens næste kamp lader vente på sig, går vi her på VHA bloggen bag om en af holdets oversete profiler:

Jimmy Høyer.

Den blonde fyr har nemlig et kælenavn, der kræver en uddybende snak, for i københavner-kredse går Jimmy under pseudonymet Esset.

Forklaringen på det tilnavn skal findes i den tunge ende af Istedgade på Vesterbro.

Her holder ophavsmanden til kælenavnet nemlig til. Suninho hedder han, og her forklarer han under fire øjne om Essets tilblivelse:

”Det var i Superligadagenes efterår – på en kold og regnfuld efterårsaften -, og Jimmy havde i sæsonen været på banen nogle gange som indskifter. Holdet spillede igen-igen ikke særligt godt, og så kom der et krav fra et par stykker på Medina Kutteren (Skipper Bodega, red.) om at sætte Jimmy ind.

Han var ikke fast mand på det hold, og det var en tid, hvor fight var sjælden set. Der var for mange alibispillere og typer som Tobias Grahn og Christer George. Grahn er godt nok en fantastisk spiller, men fightermæssigt underpræsterede han og stod for tit og kiggede fodbold. Og Christer George? Adjøs til fænomenet tacklinger. Og det er jo det publikum vil se. Der skal lidt blod på krumsablen.

Dér kom Esset ind. Man kan sige meget om ham, men han har hjerte. Ok, han kan en gang i mellem virke en lille smule overtændt, men han vil det så gerne. Hvor Mourinho har 20 i hån og sarkasme, har Esset 20 i iver, og havde hele holdet haft Essets mentalitet var vi ikke rykket ned.

Han var det man savnede på det hold. Ikke nogen boldvirtuos, men en fightingmachine. Det kan godt være, der ikke er meget at rutte med, men man rutter med det man har – og Esset, han rutter til."

Men hvorfor så lige navnet Esset?

”Esset er kortspillets højeste kort, og det kan jo godt opfattes som en trumf. At sætte trumf på, og det er det man gør, når man spiller sit højeste kort. Når man vender bunken og ser Esset, så bliver man varm om hjertet. Det er den samme følelse, når Jimmy ”Esset” Høyer løber på banen. Han er en klubbens mand i sin approach, og så vil han give sit liv frem for at tage et nederlag, ” slutter Suninho.

I 1. Division er det dog ikke meget man har set til den tidligere Århus Fremad spiller. 14 kampe er det blevet til – igen i rollen som indskifter. Eller Es om du vil.

Suninho er et opdigtet navn. Hans rigtige identitet er redaktionen bekendt.


Næste gang:
Derfor hedder han Weeman – om Steffen Rasmussen.

Brian Steen læser med...

Vi er mildest talt noget beærede over, at manden med det sportslige ansvar også har fundet frem til VHA bloggen og de mange transfertips der jævnligt drysses ud med løs hånd her i det vesterbroske (eller også har han bare lyttet til Tolles referat af en gang scouting...)

Således kan moderskibets hjemmeside berette, at Hedensted IF's Nicolai Poulsen nu træner med A-truppen:
http://agf.co.dk/docs/aktuelt/Indhold_detaljeret.asp?id=4452

Señor Poulsen er en mand vi fremhævede for efterhånden en del indlæg siden: http://vesterbrohardcoreagf.blogspot.com/2007/04/ny-mand-til-klubben.html

VHA spår en snarlig signing.

onsdag den 16. maj 2007

Varmt rygte: dobbelthandel i Brøndby

Så er der igen nye rygter i omløb om tilgange til næste sæsons AGF-trup. Ifølge kilder i Brøndby skulle der være gode muligheder for, at ikke bare én men hele to overskydende spillere fra Brøndbys kriseramte trup nu er på vej mod Fredensvang.

Den ene er Asbjørn Sennels, der ikke bare er helt ude i kulden på Vestegnen (det lød ikke rart), men også spiller en position der i den grad udgør et hul i AGF-truppen. Sandsynligheden for rygtets reelle holdbarhed må være i top, og han er mere end en gang erklæret for aldeles velkommen her på vesterbrohardcoreagf.

Den anden er en gammel kending, der gang på gang har spøgt på rygtebørsen, nemlig den så udskældte og skadesplagede Mads Jørgensen.

Hvor han skulle komme ind i overvejelserne til fremtidens AGF-hold er særdeles svært at få hold på. Er han Pleidrups konkurrent på venstrekanten, eller er han en potentiel offensiv forstærkning til midtbanen? Rygtet er svært at tro på, men alene tanken om Lillebror Jørgensens sammenbidte fight og hans følte langskud giver en let gåsehud, og jeg ville hjertens gerne se ham tilbage i hvidt. Gerne skadesfri!

Brasilien på Loppen

Jeg smiler stadig over hele femøren. Bonde Do Role, jeg er med jer!

lørdag den 12. maj 2007

Jerry Luc? Jeg ka li ham! Transferønsker - part4

Hvis ikke det her er et seriøst ønske om at blive skrevet balkortet så ved jeg snart ikke.

Lucena er på rygteplan sat i forbindelse med et skifte til AGF og hans tidligere træner Ove Pedersen.

-Rykker AGF op, så er de interessante, men i det hele taget, så er øvrige SAS liga klubber også spændende, siger Lucena.

Morten Bruun? Jeg kan li ham!



I Berlingeren igår kommenterer han på FCK's Europa eventyr, med en kommentar som på smukkeste vis siger alt om FCK's CL kampe.

"I dette års Champions League vandt FCK faktisk ikke en kamp, hvor modstanderne gjorde alt for at vinde."

Det var hos blok4.dk at man først bed mærke i denne kommentar fra Danmarks mest nøgterne kommentator. Adresse på Jyllands Allè også, I kid you not.

På opfordring

torsdag den 10. maj 2007

Transferønsker - part3


Kære Mikkel. Vi står klar med den helt store købmandskurv når du kommer. Bare så du ved det.

tirsdag den 8. maj 2007

Bøger og The Books

Vesterbro Hardcore består af entrepenante typer som skriver speciale (og flyver til Miami og holder fortet på Istedgade) og heri skal findes grunden til undertegnedes relative stilhed på det sidste. Det har føltes og føles som om at specialeskrivning, nu hvor det kniber til, har overtaget al fornuft, fornuft som kunne udmønte sig i interessante indlæg her. Det glæder mig at se at andre har overtaget anførerbindet og poster regelmæssigt når det halter herfra.

Der har dog været enkelte overspringshandlings lyspunkter og på fredag giver jeg mig selv fri for at tage til koncert. Kun 12 dage inden deadline. Crazy. Der spiller det eminente amerikansk/hollanske band The Books nemlig nede på det de kalder The Lab på Vesterbrogade. Her er hvad arrangørerne skriver:

Komponent 111: Proberly Within

Dato: Fredag den 11. maj, 2007
Tid: 20:00-01:00
Sted LAB, Vesterbrogade 107B
Entre: DKR 80,-

The Books [US/Tomlab] - live
Hans Appleqvist [SE/Hapna, Komplot] – live
Henning Lundkvist [SE/ Inaktiv, Komplot] - live

Dj Springfinger

Endelig er det lykkedes at få fantastiske The Books til Danmark!
The Books har udgivet 3 imponerende plader, som har lagt anmeldere og lyttere ned af begejstring. The Books gæster LAB med et liveshow, hvor traditionelle instrumenter som Cello mix’es med laptop, vokal og sampler. Hvert nummer vil være akomponeret af et specifikt visuelt billedside.

Aftenen byder også på de to svenske musikere Hans Appelqvist og Henning Lundkvist, som har mange musikalske paralleller til The Books og også benytter en tæt kobling mellem visuals og lyd i deres live performance.

Aftenens huller vil blive udfyldt af Dj Springfinger fra danske Jab El Och Michael.

Og her er en lille videosnas. videosnas

Håber vi ses. Det bliver mig der står og drikker vallash i baren.

torsdag den 3. maj 2007

Den næste Patrice?

Så kan drømmene om nye profiler tage til igen: Brian Steens target for den seneste Norgestur lader til at være Patrice Bernier, den offensive og ekstremt løbestærke midtbanemand i Tromsø.

Konkurrencen om canadierens signatur er dog enorm, og Brian Steen får denne gang brug for mere end bare overtalelsesevner, hvis Bernier skal være på holdkortet, når der fløjtes op til (superliga-)fodbold igen efter sommerpausen. Blandt bejlerne til Patrice Bernier er Brøndby, Rapid Wien og Køln. Besiktas har tidligere illustreret deres interesse med check på 10 mio. norske kroner, hvilket blev afvist af Tromsø, der til sommer kan miste den hårdtskydende midtbanemotor uden en krone i transferposen.

Men hvad kan vi så glæde os til, hvis den umulige mission alligevel viser sig at ende med en underskrevet kontrakt? Ifølge bulletinerne har vi at gøre med en løbestærk midtbanemand, der foretrækker den centrale midtbane, men også kan gøre sig nyttig på højrekanten. Han er godt skydende - også på frispark - og så omtales han som en glimrende pasningsspiller.

Hvis den nye Patrice skulle havne i Århus, så tyder meget på, at han vil blive sommerens helt store transfer. Det er ikke urimeligt at gå ud fra, at der kun bliver råd til én spiller i den lønklasse, som Bernier må formodes at havne i. Om han er den slags penge værd, det ved Brian Steen forhåbentlig meget mere om. Nu er endnu en spiller under alle omstændigheder sat i spil på den centrale midtbane, hvor også Jerry Lucena indgår i de stadigt hyppigere aftenbønner.

onsdag den 2. maj 2007

Ovelutionsteori

I Liverpool har de deres Rafalution. Benitez har nu for anden gang på tre år sendt sine drenge i rødt i CL-finalen. I Århus går vejen fra håbløst bundhold til fremtidens CL-deltagelse lidt langsommere. Her er ingen revolutioner. Vi sværger i stedet til Ovelutionsteori.

Det kan være urimeligt hårdt at vente på noget godt, men det er åbenbart, hvad der skal til på Fredensvang. Hvor man kunne have håbet på hurtige mirakler og i det mindste på et sammenspillet og velfungerende fodboldhold efter 1 1/2 år og en del transfers, så står vi stadig med et hold, der har meget svært ved at lægge det angstprægede og usammenhængende spil fra sig.

I stedet har vi fået et hold, hvor alle kæmper for alle, og hvor træningskulturen er ændret fra det primitive og til tider usympatiske til homogenitet, humør og arbejdsiver. Ove P. har i den grad sat sit aftryk på Fredensvang - men det tager tid. Ovelutionen vil ske trinvis, hvor det første år mere eller mindre er brugt på bare at rydde op, mens de næste trin i meget højere grad vil handle om opbygning. Og der er mange trin endnu, hvilket spillet på banen er en helt reel indikator for.

Men jeg overgiver mig nærmest betingelsesløst til Ovelutionen, som i AGF's tilfælde var den eneste rigtige vej. Jeg har tid, masser af tid, men forventningerne er til gengæld også enorme. Ovelutionen stopper ikke ved en midterplacering i superligaen. Den stopper aldrig, og den vil blandt andet føre os ind i de fineste europæiske turneringer - når vi er klar. Ovelutionen leve!