Keep on rockin' Oluf!

Der er allerede skrevet, det meste af det, der skal skrives om Olufs meget lidt morsomme knæskade, som nu måske holder ham ude i det meste af forårets oprykningskamp. Det eneste der ikke måtte ske, er sket.

Jeg havde glædet mig til at se Luffe råbe holdet op, dirigere medspillerne - og indtage Århus' mest betydningsfulde kvadratmeter: græsplænen indenfor de røde mure for enden af Stadion Alle. Men nu bliver det en søndag på det kommunale uden hovedpersonen. Uden den styrmand som de næste mange års AGF-hold skal bygges op omkring.

Jeg frygter for konsekvenserne, men jeg stoler på, at drengene nok skal komme sig over chokket, og at vi om halvanden uge har ni points mere end i dag. Det kan blive en famlende start, men nu skal Kari smøre anorakærmerne op og finde lidt ekstra knofedt frem fra garderobeskabet under Søjlehallen.

Keep on rockin', Oluf. Jeg glæder mig til at se dig, når knæet er blevet lidt mindre, og oprykningen er kommet lidt tættere på. Øv dig lidt på saxen i stedet - du får stadig brug for den!

Olof Rocks!

Han sang da Malmö blev mestre i 2004, og han har lovet at gøre det igen, når (ikke hvis) AGF rykker op til sommer. Efter en sikker sejr over HIK i sæsonens sidste kamp, vil et proppet Communale kunne nyde Olofs røst, når han gjalder løs, for det er det han kan. Gjalde. Bevidnet med det videoklip, du finder andetsteds på bloggen.

Udover at synge har Luffe i en fjern fortid også spillet saxofon, og bliver det aktuelt igen, kan han sikkert godt presses til et enkelt trut eller to. ”Det er ligesom med at cykle. Når man først har lært det, glemmer man det ikke igen,” som han konstaterer.

Ellers er Oluf mest for at lade andre dele ud af deres musikalske evner, og hvad er det så vores nye hardhitter ’gillar’?:

”Jeg er mest til rock, og det må gerne være lidt hårdt. Mit absolutte favoritband er Live, hvis plader alle sammen er rigtige gode. Faktisk har jeg også set dem i Store VEGA,” beretter han. Tænk sig, Oluf har betrådt det samme gulv, som så mange andre i 1650’erne har gjort det gennem tiden.

Live, Esset og en australier med stort hår

Med en kræsen anmeldermine tilføjer Oluf om Live, at de ”har udviklet sig meget siden gennembrudspladen Throwing Copper”, og selvom han ikke er meget for at fremhæve nogle frem for andre, vil han dog hårdt presset gerne indrømme, at ’The Dolphins Cry’ fra The Distance To Here pladen er en favorit. Du kan se og høre den her:



Og så var der som lovet tidligere jo noget med en tur på Train sammen med Esset. Hvor ondsindede rygter har hævdet, at det sikkert var for at få sig et slaw humle, kan vi her berolige med, at besøget havde til formål at udvide Olofs musikalske horisont. Jimmy havde nemlig inviteret ham med til koncert med australske Wolfmother, der som musikinteresserede vil vide det, lyder en hel del som Led Zeppelin og andet fra samme skuffe.

”Det var en rigtig fed koncert, selvom jeg overhovedet ikke kendte dem i forvejen,” fortæller Olof, der med inddragelsen af Esset i snakken afslører, at der gemmer sig rigtig meget musik i den harmoniske trup.

Pleidrup er til svensk

Og der er mere, hvor det kommer fra. For selvom store dele af holdet er til hip hop og rap (se f.eks. tidligere artikel om Niels Kristensen), er der dog undtagelser: ”Jeg er også ret vild med Kent, så længe de synger på svensk. Deres forsøg på at indspille nogle af sangene på engelske bryder jeg mig ikke så meget om,” siger Luffe og tilføjer, at han faktisk har set Kent live 11 gange.

Og at han skam ikke er den eneste i truppen, der står tilbage med kærlighed til de svenske musikanter: ”Nej, Lars Pleidrup er skam også ret begejstret for dem, og jeg tror også Kári kan lide dem. Han er ellers mest til indierock”, afslører forsvarskrumtappen og bekræfter vores bedste anelser.

Olofs Malmø - eksklusivt for VHA

Som første del af en tretrins-raket med fokus på Luffe, bringer vi her vores yndlings svenskers tips og tricks til byen, der ligger lige derovre på den anden side. Den by han kender så godt og i øvrigt sammenligner med Århus. Det er positivt ment. Nå, hvad skal vi så se?

Oplevelse:

”Jeg synes Malmø – som den ligger der direkte ud til vandet – er en smuk by,” fortæller Olof og anbefaler som det første Kallbadhuset. Med udsigt til Øresund indbyder det mere end 100 år gamle badehus ved Ribersborg strand (også kendt som Malmös Copacabana) til vandpjask, men også mere eftertænksomme øjeblikke:

”Når man har lyst til bare at være alene og tænke i fred og ro, er det et fantastisk sted. Så kan jeg sidde der og kigge… og ikke andet. I klart vejr kan man se hele Øresund og til København,” lyder det begejstret på klingende skånsk i den anden ende af røret om badehuset, der hermed er givet videre som sommerbadetip til Speedo-flashere og andre badejern.
I samme åndedrag afslører vores guide, at han gerne frekventerer den tilhørende café, som skulle være en udmærket en af slagsen.

Mad:

Fra strand til by - og et måltid mad. Og selvom Olof generelt er madglad og ikke sværger til noget bestemt køkken, vil han dog gerne give ekstra varme anbefalinger til et hyggeligt sted i Grynbodgatan: ”Skal man ud og spise, SKAL man tage på Lemongrass. Det er en asiatisk restaurant, som er virkelig god,” forklarer Luffe og fremhæver – udover maden – stedets service, der får prædikatet ”super!”. Intet mindre. Restauranten er især populær hos malmøske feinschmeckere i alderen 25-35 år – og altså også hos svenske fodbold-darlings bosat i Århus.
Ellers går anbefalingerne på stort set samtlige steder på Lilla Torget.

Shopping:

Når de korte ben skal være lange, tager Olof i Stuk Manufaktur i Södergatan. ”Der er rigtig mange gode butikker i centrum af Malmø, men skal jeg have mig et par jeans, køber jeg dem som regel i Stuk. De har et rigtig godt udvalg,” fortæller Luffe om sit sidste tip til Malmø. Stuk forhandler eget og andres mærker, bl.a Merde! og Dunderdon.

Links til Olofs Malmø:

Kallbadhuset og Ribersborg Strand: http://www.ribban.com
Lemongrass: http://www.lemongrass.se

Næste gang: Olof og musik. Find blandt andet ud af, hvad Luffe hører i privaten, hvad han har til fælles med Lars Pleidrup - og hvorfor han har været på Train med Jimmy Høyer.

Olof - verdens rareste mand

Overskriften lyver ikke. Han har lige været i røret denne dybt sympatiske svensker, der skal være med til at gøre drømmen til virkelighed.

I den halve times audiens blev det til en snak om Malmö, musik og også lidt fodbold. I de kommende dage vil der drypvis blive lækket godbidder fra snakken med Luffe.

Glæder du dig? Selvfølgelig...

ForeverAGF er død, ForeverAGF længe leve!

Den er god nok. Natten til lørdag skifter siden vi alle elsker at drille og bagtale, men i al hemmelighed holder tæt til vores kollektive hjerter, store flyttedag. Den kommer til at hedde noget nyt og spændende (for at tækkes sponsors, hvem sagde at moderne fodbold var døende?)og siden får et tiltrængt grafisk ansigtsløft.

Vi holder os dog ikke for gode til allerede nu at forsøge at gætte præcis hvad det nye ForeverAGF kommer til at hedde. Her er mine, indrømmet, meget uautoriserede bud:

- www.bwinbetalerbjørnpedersenduesburgerepåjoye.dk
- www.bwinbetting.dk/aarhus

Jeg savner forresten de der træningsrapporter fra BPD's hånd. Bjørn, hvis du læser med her, så har vi en ledig stilling på vores Århus HQ til dig!

Adieu Smørhår

Jacob Rasmussen siger farvel til fodbold.

Ifølge Tipsbladet er det efter besøg i Silkeborg, Horsens, FCN og senest AGF slut for den altid så klædeligt solbrændte midterforsvarer. Han har mistet lysten til prof bold efter en tur på DS holdet, siger adieu til sommer og rykker mod København.

Hvad vil han så blive husket for hos os, dette hans sidste stoppested?

Som manden der blev frosset ude af OP og endte som martyr? Som manden der med sin optræden på de indre linier verbalt spillede sig af holdet? Som manden der bare ikke var god nok? Som manden der havde kvaliteterne, men bare ikke fik chancen for at vise dem?

Hos mange vil han sikkert stadig stå som en spiller, der viste sig som en De Hvides bedste i det efterår, der lagde det solide fundament til den for længst glemte nedrykning. At han var en af de bedre på dét hold, siger vel i virkeligheden mere om holdets beskaffenhed end JR's kvaliteter.

Sparke væk, det kunne han - men drømme er gjort af mere end det.

Med beslutningen indstillet på definitiv, skal JR videre i sit liv, og som alle andre unge drømmer han også om et liv i spotlyset:
"Jeg kunne godt tænke mig at blive indenfor fodboldbranchen. Medier eller journalistisk måske," siger de lyse striber til bladet.

JR, et oprigtigt held og lykke til dig fra 1650'erne. Vi gi'r en runde på Kluden, hvis du kigger forbi.

Sverige Live

For dem der ikke kan holde sig fra træningsopgøret mod Snuffes udvalgte, så er der, hinsidan, et par udmærkede muligheder for at kigge lidt med:

Svenskafans.se live-opdaterer, og det samme gør den lokale tidning Sydsvenska Dagbladet. Svenskafans lader til at være stedet at være.

Held og lykke til drengene i hvidt. Jeg forventer lidt ekstra fra Luffe - kunne det blive til et hovedstødsmål efter et Pleidrup-hjørne?

Gamle kendinge - startopstilinger MFF-AGF

Malmøs hjemmeside har offentliggjort det hold som kommer til at spille mod AGF idag og der er et par gamle kendinge fra dansk fodbold at spore.

Herunder Anders Andersson som har spillet i Aab og som siden skiftet til Skåne har gjort det sårn lidt la-la. Desuden Raoul Kouakou - Gøgen - som fik så skidt en start på sin tid i Allsvenskan da han skadede en medspiller (Christian Järdler) og siden endte i Viborg uden den store succes. Sidenhen er der jo Ulrich Vinzents som har gjort det hæderligt siden han skiftede fra OB.

Andre interessant er 'supertalangen' Ola Toivonen, den grå eminence Daniel Andersson og den finske landsholdsspiller Jonathan Johansson.

Holdet stiller sådan cirka sådan her op:

Startelva:

Jonas Sandqvist (Håkan Svensson)

Ulrich Vinzents, Anders Andersson (Raoul Kouakou), Gabriel (Daniel Theorin), Christian Järdler

Marcus Pode, Daniel Andersson, Joakim Nilsson

Ola Toivonen (Daniel Sliper)

Jonatan Johansson (Guillermo Molins), Edward Ofere

Hos de hvide er det Svenne ind i stedet for Karì, men ellers i stærkeste opstilling. Dog med den lille krølle at Peter Foldgast endnu engang spiller venstre back, hvilket er så hamrende interessant for Lumbs fremtid på midtbanen.

Startopstilling AGF:

Steffen Rasmussen

Frederik Krabbe, Olof Persson, Ole Budtz, Peter Foldgast

Svenne Poulsen, Jens Gjesing, Lars Pleidrup, Michael Lumb

Peter Sand, Peter Graulund

88'erne: Vester går lige i hjertet

Stiften ser ud til i dag nærmest at have ryddet sportssektionen for at gøre plads til den største årgang i mands minde fra Fredensvang: 88'erne. Og resultatet er ren honning for ørerne.

Michael Vester, den ranglede bomber, går direkte i hjertekulen med sit entydige svar til stiftens udsendte om, hvad AGF betyder for ham:

'Jeg har altid drømt om en dag at spille for førsteholdet i AGF. Det er det, jeg altid har arbejdet hen i mod. Jeg er som de andre fan af den klub, jeg spiller i'. Og han fortsætter i endnu højere gear på spørgsmålet om, han kunne forestille sig at spille i en anden klub end AGF:

'Nej, nej, det kan jeg slet ikke forestille mig. Jeg har en masse ting, som jeg gerne vil give tilbage til klubben. Jeg føler mig forpligtet til at hjælpe AGF alt det, jeg kan'. Såre godt.

Hvis man så ikke allerede har fået nok, så kan man lukke dagens avislæsning med Bugges beskrivelse af 'Niller', den moderne midtbanespiller:

'Han er en fantastisk spiller. Den mest komplette spiller af de fire. Hvor de tre andre har nogle enkelte spidskompetencer, så kan han dække mange forskellige pladser på banen. En moderne midtbanespiller. Klog. Teknisk stærk. Hurtig. En kollektivets mand med mange individuelle kvaliteter'. Jeg er tilbøjelig til at stole på Bugge i denne her.

Forskellen på succes og fiasko?

Hvad er det, der afgør, om unge fodboldspillere udvikler sig til store stjerner eller langsomt visner og havner langt fra det niveau, som de var spået i de unge år?

Det er naturligvis ikke helt simpelt at få hold på, men en del af forklaringen kan nok findes i et par interviews, som en nuværende og en tidligere AGF'er har givet indenfor den sidste uge.

Først stødte Morten Rasmussen, ham de kalder 'Duncan', på en journalist, som gerne ville have et svar på det umulige spørgsmål om, hvilken klub hans hjerte nu var i efter en tid hos Brøndby på Vestegnen. Rasmussen svarede efter bedste evne, hvilket ikke var ment som nogen form for hån af 'Duncan', da han faktisk slap hæderligt fra den umulige opgave. Straks mere interessant blev det, da han i interviewet afslørede, at han i AGF kunne nøjes med at give 80% af sin energi til træning, fordi de andre jo ikke var lige så gode fodboldspillere som de nye kammerater i BIF.

Nogle dage senere var det så en tidligere holdkammerat i Århus, der af en journalist blev spurgt om sin fodboldmæssige udvikling og intensiteten ved træningen i Århus. Nu var det Jens Gjesings tur i overskrifterne, og hans svar tegnede billedet af en helt anden fodboldspiller, som jeg spår nogle helt andre fremtidsmuligheder end Rasmussen - talentet taget i betragtning.

For Gjesing fortalte nemlig til stiftens udsendte medarbejder på Cypern, at hans indstilling til træningen var en lidt anden:

'Jeg har sat mig det mål, at jeg skal være den bedste til træning hver eneste gang. Og det prøver jeg at efterleve. Hvis man går ind til hver enkelt træning, og vil være den bedste lige meget hvad, så kan man ikke undgå at gøre fremskridt'. Citat slut.

Yderligere sammenligning mellem de to burde være unødvendig. Jeg glæder mig over, at både pruttelydene og den ikke altid optimale indstilling til træning nu opholder sig ude omkring Ring 3, og at Gjesing stadig er på Fredensvang. En ny overrumplende halvsæson kan være i vente fra kometen Gjesing.

Venner

Godt at høre at der bliver hygget på Cypern. Så længe det ikke udvikler sig til en sodavandsgæld af West Ham'ske dimensioner.

Fællessang med Olof

I et interview med Luffe, lavet af Stiften på Cyporn, bliver det nævnt igen: Vores skaldede styrmand kan synge, og han gør det gerne igen, når vi rykker op. Ligesom da Malmö FF blev mestre i 04.

Hvis du ikke kan vente, så spol til der er 5:30 tilbage af klippet og nyd. Og ja, det er den der med Laban.

Åååh Brucy Rioch!

Timing. Er. Alt.

Tulles sidste chance?

Foråret er, måske, Mike Tullbergs sidste chance for at bevise, at han også i de kommende sæsoner skal have sin daglige gang på Fredensvang. Det er nu, han skal give sig til kende som enten fremtidens 'store mand' i to-mands-angrebet, eller som manden, der allerede fra næste sæson skal afløse Sand på den attraktive post.

Og måske kan man endda koge det ned til, at træningslejren i Larnaca er hans store chance for at sætte tingene på plads, når han omsider befinder sig med de store drenge i truppen og med Ove P.'s øjne hvilende på sig. Det er derfor i eftermiddag klokken 15, at Tulle skal finde krudtet frem. 45 minutter får han, og der er ikke plads til svipsere. Han skal, med andre ord, på en halvleg knuse de svenske modstandere og spille sig ind i hjertet på chefen fra Thyregod.

Good luck, Tulle. Jeg står bag dig hele vejen.

Peter Graulund - en hårforskrækket fyr?

Peter Graulund har en søster. Trine hedder hun.

Hun har sin egen frisørbiks på Rosenørnsallé, tæt på Radiohuset. I vinduet og i selve frisørsalonen hænger der fine sort-hvid billeder af brormand i modelpositur og sort tanktop. Sammen med Søren Krogh i øvrigt. Go' reklame for et godt hår.

Men nu er det slut. Først røg Graulunds ellers så beundringsværdige overskæg, og nu er tiden så kommet til den maskuline manke.

På grund af ophavsret på billeder kan vi ikke bare sådan lige vise "Den Nye Graulund" her, men se selv billedet på moderskibets hjemmeside. Det er billede nr. 4 fra toppen og Hunden står ved siden af Salifu: http://agf.co.dk/docs/aktuelt/Indhold_detaljeret.asp?id=4237.

Er han ved at lave en Leon her? Betyder kort eller stort set intet hår succes? Også i udlandet?

Leon fortsætter med mål i Mainz

Eftersigende har Mainz ikke tabt når Leon har været med. Ikke dårligt.



Er en ekstremt dårlig optagelse af Leons straffesparksmål i weekenden. Dog kan man bevidne Zidans ekstreme skuffelse over ikke at få lov til at sparke straffesparket (og dermed også få lov til at affyre sin bazooka-erik) og samtidigt kan man bevidne Leons nye brasilianske fejringsstil. Herzligt!

Drømmehold - VHA er aktiv på så mange fronter!

Den er god nok. Jeg har kalorius her på mit hold. Som anfører.



Vesterbro Hardcore AGF hedder puljen i skal tilmelde jer. Og lad nu være med at være haters med hensyn til Dunken.

Duncan eeeeeeeeeeelsker Brøndby!

Den er god nok. Duncan elsker pølsebrød, grønne flasker, vilde aftener på A-Bar og BIF fra forstæderne. Og det er da fair nok. Hvor folk finder energien til stadig at have en mening om manden som reddede vores budget er mig en gåde. Dunken er en fantastisk fodboldspiller, men synes at mangle evner til noget som helst andet.

At han skulle buhes ud af Sundby Idætspark vidnede om mangel på format af os fans. For er virkeligheden ikke den at man ikke rigtigt kan elske Duncan og derfor heller ikke rigtigt, sådan for alvor, kan hade ham?

Årets pressefoto

I kategorien "Sportbillede - ACTION" af Morten Flarup (Morgenavisen Jyllands-Posten).



Man havde glemt at Peter Sand kunne være så skide menacing og hvorfor har vi ikke set det noget før? Hvor svært kan det være at bruge noget af al den her aggression til lige at råbe sine holdkammerater op? En af de værste ting ved efteråret var Sandkassens manglende lederevner verbalt. Det bliver forhåbentlig bedre i foråret.