onsdag den 31. marts 2010
Er du VHA's lille sukkernumse?
Via en af vores sukkerfædre (jeps - vi har flere) er vi kommet i besiddelse af to fribilletter til kampen på søndag i egen stald mod Hestene.
De kan blive dine, og det eneste, vi vil have til gengæld, er dét spørgsmål, du ville stille til Balkan-Graulund aka Guldfuglen aka Chuck Norris Junior aka Sanelka, hvis du lige mødte ham nede ved Guldbageren søndag morgen.
Vi skal ha' svaret snart, for kampen er jo også snart. Og det skal sendes til vhabloggen@gmail.com. Så sådan hænger den lille sag sammen, dér.
tirsdag den 30. marts 2010
Esset siger: - Vi har en vinder
Vi inviterede, og I bed til bolle. VHA's første, men nok ikke sidste, konkurrence af den litterære slags er afviklet, og om et øjeblik kan du læse vinderbidraget og tre andre indspark.
Inden vi når der til, så vil vi gerne sende en særlig tak til manden, der har lagt krop til konkurrencens præmie, en match-worn AGF-spillertrøje: Mentor, barchef, forfatter, batsvinger, cognacjakke, Danzig-fan og meget mere: dommer Jimmy 'Esset' Høyer.
Ingen Jimmy, ingen præmie, ingen retfærdig domsfældelse, intet liv. Og lad os så kaste os ud i det.
Vinderen får følgende skudsmål fra litteraten Høyer:

- Man skulle jo næsten tro, at skribenten har læst mit speciale og lånt derfra :-) Men når man får nævnt både Schopenhauer, Nietzsche og Hendrix på så få sider og stadig er koncis og skarp i et vanskeligt ærinde, så må man nødvendigvis løbe af med sejren. Også selv om de andre tre var gode. Høyer blev nævnt, og haikuen var korrekt qua både antal og orden af stavelser og zoologi. Også første bidrag (Frejs, red.) var interessant, men budskabet virkede skarpere hos vinderen.
- Men at begrunde den ubegrundelige... Det lyder som en selvmodsigende uriaspost at sætte sig selv på. Ikke desto mindre gør skribenten det på en klar, velformuleret og ikke mindst interessant og let fordøjelig måde, skriver Jimmy i sin begrundelse om vinderbidraget.
Det er skrevet af Kristoffer G. - tillykke med præmien og med de fine ord fra Esset. Og læs så det her:
Det er skrevet af Kristoffer G. - tillykke med præmien og med de fine ord fra Esset. Og læs så det her:
Den passionerede versus den æstetiske fodboldoplevelse
De to bedste fodboldhold i verden er henholdsvis AGF og FC Barcelona. Men udfra hver sin opfattelse af, hvordan spillet bør spilles. Det første udfra en subjektiv vurdering baseret på tilhørsforhold og personlig historie, et forhold der ikke kan adskilles fra individets eget narrativ. Det er en del af en persons livsfortælling.
Øvrige bidrag til litteraturkonkurrencen:
Et haikudigt med zoologisk inspiration (af Mikkel)
De hvides smerte
Ramt af striber og løver
Aros, bid fra dig!
mandag den 29. marts 2010
Jakob Poulsen : - Det er ikke mit tæppe
Udover det pauvre spil og de manglende point, er noget af det, der har optaget sindene på Vesterbro, det blomstrede tæppe som Jakob Poulsen var pakket ind i til Silkeborg-kampen.
Når man flasher den slags foran den samlede danske presse, afføder det spørgsmål. Knivskarpe spørgsmål.
Og når andre ikke vil stille dem, må vi jo gøre det. Heldigvis har Jakob også svaret på vores henvendelse.
Og når andre ikke vil stille dem, må vi jo gøre det. Heldigvis har Jakob også svaret på vores henvendelse.
Hvor er tæppet fra?
- Det havde jeg lånt af vores målmandstræners (Magic) datter... Havde glemt et selv.
Var Silkeborg-kampen tæppets debutkamp?
- Ved det faktisk ikk... men det var min debut med tæppet.
Varmer det godt?
- Det var dejlig varmt...
Har du andre tæpper på lager? Hvis ja, hvordan ser de så ud?
- Har faktisk en del tæpper herhjemme i alle mulige farver... Dog går lyserød igen, da min kæreste er glad for den farve.
Hvilke reaktioner har du fået på prydsgenstanden?
- I er de første som har bidt mærke i det... Hvilket jeg selvfølgelig er skuffet over;)
Er det i virkeligheden din kæreste, der siger, du skal bruge lige nøjagtig det tæppe?
- Nej hun dikterer ikke hvilket tæppe, jeg skal bruge, men det er som regel hende, der står for købene af tæpper.
Og til vattæppe-afficionados kan vi - som billedet viser - fortælle, at lige netop det omtalte tæppe var på tilbud i Føtex i sidste uge. Det er nummer tre fra venstre, og de har sikkert flere. Ellers prøv i Jysk eller Netto. Anette Wasyniuk - Magics datter - har købt sit der for nogle år siden, skriver hun til os.
søndag den 28. marts 2010
AGF-FCK: Den korte analyse
vilje sb. fk.
- drivkraft i bevidstheden der tilskynder én til at tage beslutninger og føre dem ud i livet, evt. på trods af modstand fra omgivelserne eller usikkerhed el. manglende evner hos én selv.
- drivkraft i bevidstheden der tilskynder én til at tage beslutninger og føre dem ud i livet, evt. på trods af modstand fra omgivelserne eller usikkerhed el. manglende evner hos én selv.
lørdag den 27. marts 2010
Lørdagsbangeren
Fordi man føler sig lidt grå og frankofil. Og fordi man har lyst til en Gullowase og liiiige at slå kraven op på cottoncoaten. Sådan har man det ihvertfald i 1657.
fredag den 26. marts 2010
VHA vintergækker
torsdag den 25. marts 2010
Vi beklager: siden er nede pga. depression
Ja, som det fremgår ovenfor, så har vi været nødt til at lukke vesterbrohardcoreagf.blogspot.com ned, mens vi opdaterer og genstarter vores systemer. Vi forventer at have siden oppe igen før sæsonen 10/11.
Det vender i aften (84. minut)
Jeg glemte helt, at jeg ville have skrevet et indlæg i dag om, at det hele nok skal vende i aften mod Randers. Vi spiller jo rent faktisk en god gang fodbold, kæmper godt, og spiller os til en god del chancer. Så det hele skal nok gå i aften. Hvis ikke alle tre point, så bliver det da i hvert fald til det ene. Seriøst.
Nå, god vind de sidste minutter, drenge. Hep hep.
Nå, god vind de sidste minutter, drenge. Hep hep.
TV: Her ser du Randers-AGF
Da Canal9 igen har raget rettighederne til at vise en AGF-kamp til sig, giver det lidt udfordringer på Stenbroen.
Igen kommer VHA dig til undsætning. Vi er autonome, gider ikke se den på Skipper (der har den som prøvekanal og derfor kun kan vise tv-billedet med en ordentlig reklame i bunden) og vil gerne ha' ordentlig øl - så vi ses i kælderen på Kennedy's på Gammel Kongevej 23.
Det er lige ved siden af Det Ny Teater.
Det er kl. 20.
tirsdag den 23. marts 2010
Der var en, der var to...
Jimmy i selskab med sin gode sweater-og-blomstret-tæppe-ven.
Vi har modtaget essay, haiku og noget der ligner en sang. Genrerne er mange, og vi er så glade for de indsendte bidrag til "Mere Jimmy på kroppen". Der er tre dage tilbage, hvis du også skal have en chance for at iføre dig en svedlugtende Esset-trøje.
Keep 'em coming.

mandag den 22. marts 2010
Maskuline dyder, om vi må be'!
Anmeldelse: O'Learys
Mulighederne for at se et AGF-nederlag, når det bliver vist på Canal9 er desværre begrænsede i 1657'erne.
Dels er vi ikke faldet for det der pjat med fladskærme og digitale modtagere (IMOD MODERNE TV!), dels gider vi ikke sidde snude om snude for at følge kampen på den pc, vi ikke har. Mac-typer.
Skipper har heller ikke den hemmelige kanal, Pub & Sport er for langt væk og lugter af OB'ere - og så var det lige, at en mentalt mindrebemidlet fik den idé at aflægge O'Leary's på Hovedbanen et besøg.
Det skal man ikke gøre. Aldrig. Nogensinde. Hvis helvede har en forgård ligger den lige der.
Personalet på restauranten (det kalder den sig!) må være hentet på Crazy Daisys overskudslager, der var ikke lyd på kampen - det var der til gengæld på den Premier League-kamp ingen så, en Guiness koster 56 kr. Det lyder egentlig ikke så slemt på papiret, men det er det.
Stemningen, fornemmelsen ... du kender det. Det stinker af en penge-malke-maskine på den grimmeste vis. Og de har taget sporten som gidsel (IMOD MODERNE BARER!)
Havde vi da bare haft tændvæske med...

fredag den 19. marts 2010
Reminder
Når du nu alligevel ikke ved, hvad du skal lave i den kommende weekend, så her en lille reklame for vores konkurrence, hvor der jo er en match worn Jimmy Høyer-trøje på spil.
Læs mere her - og så er der antallet af indkomne forslag taget i betragtning rigtig god mulighed for at blande sig i feltet af potentielle vindere.
Så har vi ikke sagt for meget.
Læs mere her - og så er der antallet af indkomne forslag taget i betragtning rigtig god mulighed for at blande sig i feltet af potentielle vindere.
Så har vi ikke sagt for meget.
torsdag den 18. marts 2010
Uheldige Ulle
Det kommer vel næppe som den store overraskelse, at Brian Kniv er ved at skære fedtet fra mørbraden.
Med andre ord er Baronen og Fætter Lækker fortid i klubben efter sommerferien, og det er i sig selv sikkert hårdt nok, når man - og det gælder begge d'herrer - samtidig er skadet og derfor næppe sizzlin' hot på det store transfermarked.
For at gøre ondt værre er der også andre steder, det ... hø hø ... halter for Lindkvist. Således har denne signatur læst i Stiftens onlineudgave, at Ulrik sgu lige har spildt noget havregrød ned i sin bærbare computer, som nu er gået død.
Ulykkesfugl siger vi bare.

onsdag den 17. marts 2010
Op med håret
I 1657 blev vi da nok lige taget med bukserne nede, da seneste skud på merchandisestammen dukkede på. Først var det Lars Martins palindrom-trøje, nu kommer så AGF-voks. Wup Wup!
Ja mand, hår som Lumb og 125 kr. ned i talentudviklingskassen, uanset om du køber Hard Gold (passer til alle hårtyper, kan glatte eller krølle, giver super hold og kontrol, giver volumen, gør håret blankt eller mat) eller Extreme Titanium (passer til alle hårtyper, giver super hold og kontrol, giver volumen, gør håret mat.)
For sådan en hårløs bandit som denne signatur er det selvfølgelig et noget skuffende produkt. Må man bede om lidt AGF-brasso Hr. Super Brand Udvikler?
tirsdag den 16. marts 2010
En ny ret på skades-buffeten
Det ville da næsten være mærkeligt, hvis der dagen efter endnu et nederlag ikke skulle komme lidt efterveer. Selvfølgelig mand, det er AGF.
Nu er Mikkel Kirkeskov skadet. Ledbåndet er forvredet i det ene knæ, så listen over skadede spillere er vel efterhånden længere end listen over spillere til rådighed.
Nu får Bobby Brix sgu snart chancen, ik' Erik?
Og god bedring til Kirken - du ved vi vogter over dig.

mandag den 15. marts 2010
Vesterbros Blå Avis
Haves: Hold uden sejr siden 19. oktober. Til gengæld kan det spille "i de små rum" i en halvlegs tid.
Slå til nu og - gratis - liberiansk "angriber" med finurlige træk og afleveringer på repetoiret. Små ridser i selvtilliden og så fairplay-mindet, at hans afslutninger i virkeligheden er bløde tilbagelægninger til modstandernes målmand.
Søges: Anything goes.

Så skal der spises op
Her lå der en lammekølle, indtil den 5-årige og denne signatur tog fat. Lad det være en inspirationskilde, Krabbe & Co.
PS: Husk - ingen fanger!
Dagens opstilling
Staff
Krabbe - Dante - Gjesing - Cagey
Sloth - Lucy - Povlseload - MJ the SAVIOUR
Devdaraiaiani - Dioh-oh
Tror ikke på Høeghen. Altså på at han får lov at starte inde forstås.
Krabbe - Dante - Gjesing - Cagey
Sloth - Lucy - Povlseload - MJ the SAVIOUR
Devdaraiaiani - Dioh-oh
Tror ikke på Høeghen. Altså på at han får lov at starte inde forstås.
lørdag den 13. marts 2010
Konkurrence: Mere Jimmy på kroppen
Efter tre et halvt år i luften, er det vel egentlig på tide, at bloggen for alvor sælger ud (igen) og lancerer noget så vedrstyggeligt som ... en konkurrence.
Mens du lige sluger den kamel, så lad os ridse præmie og vilkår op:
1. Moderskibet (altså dem vi er i lommen på) har sendt os en original udebanetrøje af den røde slags. På ryggen står der "Høyer", og så kan du nok godt regne ud, at vi her taler om en beklædningsgenstand, der har været båret af selveste Cognacfrakken aka. Esset aka. Mr. Danzig aka. Det Store Bat. Han har vist endda spillet i den. Sådan lugter den i hvert fald. Nå, men den kan blive din.
2. For at være med skal du sende os et litterært bidrag. Der er frit valg på genrehylden, så du bestemmer selv, om det skal være et essay, et haikudigt eller noget helt tredje. Emnet er næsten også valgfrit: "AGF".
Brian Kniv, fans, blodrøde regnskaber eller Graulunds hårpragt - igen: du bestemmer, så længe fællesnævneren er AGF.
3. VHA udvælger de bedste indslag og præsenterer dem for Esset, der så kårer den endelige vinder. Han har - qva sin litterære baggrund - de helt rigtige forudsætninger for at gøre den slags, og så giver han med præmien jo også et lille stykke af sig selv, så det manglede da bare.
4. Skriv og send til: vhabloggen@gmail.com. Deadline er den 27. marts kl. 12.
torsdag den 11. marts 2010
Går der ilt til hjernen i Randers?
Det er egentlig næsten ikke værd at beskæftige sig med det, men på sådan en diset torsdag formiddag i selskab med en kop automatkaffe, stikker vi alligevel lige forbi Kronjylland. Det passer så godt sammen: dis, automatkaffe, Randers.
Nå, men her er det stadig ikke helt gået op for Hestene, at de er på vej ud af landets bedste fodboldrække på røv og albuer. I hvert fald udtrykker talentchef og assisterende træner, Peter Elstrup, sin begejstring for den kommende reserveholdsturnering.
- Det hele bliver mere professionelt, og vi får endnu bedre muligheder for at udvikle vores unge spillere. Det er jo det, det primært handler om, siger han til den lokale sprøjte.
Øhh... det handler vel primært om overhovedet at være med i turneringen, og det er man kun, hvis man har et Suppe-hold. Og det har de ikke i Randers, tænker jeg. Men det er nok bare mig?

onsdag den 10. marts 2010
Lægen ordinerer... brystmælk
Det er længe siden, vi sidst har skrevet noget om mad. Jamen, det gør vi så noget ved her.
tirsdag den 9. marts 2010
Lægen ordinerer. Pt. 2.
Jeg har nu brugt mindst 10 minutter med dette healende billede. Og jeg må erkende at det er begyndt at virke. Tak Pernille.
5-0 i Parken? Det er karma mayn. En dag slår vi nogen med 5-0 og så skal de føle smerten. Kloden drejer. Alting kommer op påny. Det er salt og peber, kærlighed og had, ying og yang.
mandag den 8. marts 2010
Lægen ordinerer...
Må vi efter søndagens udskejelser anbefale, at du klikker her og får smilet tilbage.
søndag den 7. marts 2010
Så gik der tid med det
Nå, men så var det ligesom om, at fodboldforåret gik igang...
Må vi i al stilfærdighed tillade os at foreslå, at Sloth og Cagara ikke spiller i samme side. Eventuelt at sidstnævnte bliver erstattet af Kirkeskov, der sikkert vil fremstå som en spiller med omtrent ligeså meget rutine som Mr. Mengoy.
Ellers kan vi da lige presse ud mellem sidebenene, at der vel var en 7-8 klasser til forskel på Os og Dem.
Kudos til Stephphan Phedersen i øvrigt. Han skal nok blive god.
Det var den kamp.
SLUT.

Nando-opdatering
Rafael har gjort det igen - x2 mod Paderborn. Nando-counteren er opdateret, og stillingen i 2. Bundesligaen er her.
Og ja, med Graulunds skade in mente, kan man i kommentarfeltet da godt skrive, at han ikke skulle være lejet ud.
Og ja, med Graulunds skade in mente, kan man i kommentarfeltet da godt skrive, at han ikke skulle være lejet ud.
fredag den 5. marts 2010
Så i lynet? Debut til Sloth!
Vi har desværre ikke lige haft råd til en Orange-billet t/r til Århus, så med særlig tak til agffan.dk bringer vi her deres kvalificerede bud på en start-11 efter dagens træning:
S. Rasmussen
F. Krabbe – D. Thomassen – J. Gjesing – D. Cagara
S. Petersen – J. Lucena – K. Povlsen – C. Sloth
D. Devdariani
S. Kapidzic
Med det indbyggede forbehold at Devadriani header videre til Dioh, som så snubler den væk. Han - Dioh - er dog stadig lidt tvivlsom. Selvfølgelig.
Fællessang i Parken
Hjerteblod, vor og Fredenvang er obligatoriske ord i en AGF-chant, og den der får premiere i Parken på søndag er ingen undtagelse.
Lyt, læs og lær, sige de på agffan.dk. Nu er opfordringen givet videre til alle mongolske strubesangere.
Lyt, læs og lær, sige de på agffan.dk. Nu er opfordringen givet videre til alle mongolske strubesangere.
Spam-fighters
Selvom det kan have sin charme at vores fremragende artikler bliver kommenteret af sexpille-producenter og andet godtfolk, er det i længden også en anelse trættende.
Derfor er der - som forsøg - ikke mulighed for at kommentere på artiklerne som "anonym", men som "registreret bruger med Open ID"... hvad det så end betyder. Prøv dig frem.
Så kan det være, at vi holder de værste flamske indbrudsforsøg fra døren.

torsdag den 4. marts 2010
Tillykke til Kirken
Nu ved vi, hvorfor Mikkel ikke svarer på vores mails. Han har jo da haft travlt med at få debut på U19-landsholdet.
Alt forladt og stort tillykke med 90 minutter på banen og en 3-1-sejr over Belgien.
Alt forladt og stort tillykke med 90 minutter på banen og en 3-1-sejr over Belgien.
Pre-match-warm-up-something
Læste du ikke med længere nede på bloggen da Esben fik svar, så lad os da bare for god ordens skyld gentage, at der fredag fra kl. 15. er AGF-fredagsbar på Fidel's i Dronningens Tværgade.
Så kan man snakke om fodbold og Cuba. Eller noget tredje.
Der står ikke noget om gratis øl, så vi ved ikke, om vi kommer. Bum! Og nu vi er ude med riven, så har sprogredaktøren gjort opmærksom på, at Fidel's er endnu et firma, der bruger engelske genitiv, og det kan han - redaktøren - ikke lide. Fidels!

onsdag den 3. marts 2010
Den dag vi prøvede at tjene penge
Kære Bon'a parte,
Vi skriver til jer, fordi vi kan se, at I har indgået en aftale om bannerreklame med hjemmesiden agffan.dk. Det vidner om 100 procent dedikation til en smuk fodboldklub -og tak for det.
I den anledning har vi på vores stærkt profilerede - og i AGF-kredse meget respekterede - blog tænkt, at I måske også vil kaste lidt guldmønter i vores retning? Ligesom i AGF kniber det nemlig hos os også lidt med at betale regningerne, og i en afstemning har vores brugere gjort det tydeligt, at de er meget modtagelige overfor jeres produkter.
Off the record er vi - redaktører og marketingsafdeling - især begejstrede for jeres "Livsnyder I Lilla"-tema med tunikaer, lingeri og homewear, men vi kan nok også godt lokkes til at reklamere for andre af jeres produkter, hvis de rammer vores målgruppe bedre.
Kan I evt. fremsende et tilbud/udkast til en mulig samarbejdsaftale?
De bedste hilsner,
Vesterbro Hardcore AGF
SVAR: Hejsa,
Trods det, at I faktisk kan li’ vores ”livsnyder i lilla” :-) kan vi ikke indgå et samarbejde. Til info så har vi ikke et direkte samarbejde med agffan.dk, vi benytter et online mediebureau, som samarbejder på tværs af mange websites og åbenbart også med agffan.dk
Fortsat god dag – hvornår ser vi AGF i top 3 :-)

tirsdag den 2. marts 2010
Forberedelser til Guldfesten part IX
Landskamp? Ikke vigtigt. Forberedelse til mesterskabsfesten. Oh yes.
Kære Anders Lund Madsen
Som du givetvis ved, vinder AGF sandsynligvis SAS Ligaen her til maj. I den forbindelse har Vesterbro Hardcore AGF valgt at tage et medansvar for, at drengene bliver fejret på behørig vis. I den forbindelse er vi i en sund dialog med blandt andre Flemming Bamse Jørgensen, lokalpolitiske superkræfter og nogle af hovedlandets ypperste stenhuggere, og nu hiver vi sgu lige dig med ned i gryden.
Når man vinder guld, skal man nemlig ha’ en pels, men sådan nogle er latterligt dyre, og AGF’s økonomi er jo styret efter samme interessante principper som din arbejdsplads. Plus, minus, sort og rød – det er pisse lige meget, så længe vi har det sjovt. Nå, men det var et sidespring – det handler om hår. Prisen på pels fra mink, ræv og sneleopard er ret krydret, og det er her, du kommer ind i billedet. Vurderet fra en gennemsnitlig sofa har du en hårvækst, som er i omegnen af 700 gange større end et typisk kattedyr, så hvad siger du til lige at rage kinderne, inderlårene og ryggen og smide høsten i en container? Vi kan evt. deles om fragten?
Med venlig hilsen
Vesterbro Hardcore AGF
Svar: Intet (gad vide, om 8210-pigerne alligevel rullede ham den fredag?)
Moderskibet strikes back
VHA er tidligere blevet skudt i skoene, at vi er blevet for mainstream, for tamme og for lidet indierock'n'rollcrazyagtige.
Så er det godt, at moderskibet tager over, hvor vi andre angiveligt har sluppet. Branca og isbjørne?
Godt sagt!
Så er det godt, at moderskibet tager over, hvor vi andre angiveligt har sluppet. Branca og isbjørne?
Godt sagt!
Brugerforespørgsel:
Anonym AKA Esben spørger i en tråd længere nede:
Er det noget med gratis øl på Fidels i Dr. Tværgaije på fredag, eller har jeg fået noget i den gale hviiie hals??
Hermed er spørgsmålet sendt videre ud i blogosfæren.
"VHA - vi sætter folkens op"
Er det noget med gratis øl på Fidels i Dr. Tværgaije på fredag, eller har jeg fået noget i den gale hviiie hals??
Hermed er spørgsmålet sendt videre ud i blogosfæren.
"VHA - vi sætter folkens op"
Signalforvirring pt. 1
Jeg er forvirret og en anelse vred. Jeg voksede op med det som unge mennesker kalder indie. Det vil sige, Happy Mondays, Janes Addiction, The Smiths, Pavement, Blur, Swervedriver, Melody Maker, al den jazz. Det var noget med at stå nede på Musikcafeen og svinge med hennahåret i en Sonic Youth t-shirt, efter gentagne Århus sæt på City Bar (RIP).
Og tingene udvikler sig da. Jeg udviklede mig. Men alligevel der er det som at denne reklame for Vegas nye folkelige indie natklub skurer. Det ligner helt ærligt mere en aften på Park, end et sted hvor man kan stå i en lidt for stor t-shirt og spille følsom med the ladiez, mens man mumler med på den der "16, clumsy and shy".
Jeg er for gammel til den her slags, som vel snarere er en slags reklame, lavet med moderne fodbold in mente. Ikke i mit navn yuppier, ikke i mit navn. La lucha continuarle...kom så allesammen..."UN PUEBLO UNIDO..JAMON SERANO SENSIDO!"

Managerspil
Ikke mere dille-dalle. Det er tid til at få sit gamefjæs på. Det er ovre på DR det foregår. Ligaen hedder Vesterbro Hardcore AGF, koden er 'vha'. Så kører vi tøser.