søndag den 7. januar 2007

Duften af guld

Der var ingen benskinner, og der var ikke noget græs, men de lange hyl fra Århus kæmpede det bedste de havde lært ude på Amager, og så vandt Bakken den femte pokal på otte år. Så er året da om ikke andet skudt godt og grundigt i gang i Århus Elite.

Og så kan de et eller andet, som man må tage hatten af for, de der Bjørne. Når en hel udskiftningsbænk sidder og råber og skriger som et speakers corner, mens deres holdkammerater kæmper på banen, så lugter det lidt af, at de har gjort noget rigtigt derude i Vejlby Risskov. De har skabt et hold, som det vist kræver lidt mere end en pensioneret jægersoldat for at ryste sammen. Om det så bare er pauseunderholdning, indtil de lidt mindre bolde igen ruller på de lidt mindre regelmæssige underlag, så var det i hvert fald god pauseunderholdning.

Og så til dagens tip. Tag et æg og en god håndfuld rasp. Lad være med at blande salt i raspet, det gør ikke noget godt for dig. Ikke her. Skær så en gederulle i mundrette skiver og fyld godt med olivenolie i din kasserolle. Vend gedeosten i æg og i rasp. Lad dem blive gyldne i den godt opvarmede olie. Nyd. Sikke meget snak om guld på en helt almindelig lørdag i januar.

1 kommentar:

  1. Uuh, er ikke den store gedeost fan. Men det lyder ellers som en lækker gylden ragus, den der osterulle. Dog er jeg svært glad for Halloumi - ligner det din osterulle?

    Kan du ikke smide den der opskrift med de der risotto kugler, den lyder jo ganske delikat!

    SvarSlet