Mens kombinationen af gammelt & nyt, billigt & brugt og talent & erfaring løber banerne på Fredensvang varme i bestræbelserne på at blive klar til fodboldens svar på Darwins 'survival of the fittest', er det næste kuld af knuselskelige talenter for alvor blevet indfanget af de Brian Steen'ske fangearme.
Mens blækken stadig tørrer på de friske (og lange) kontrakter med Michael Vester og Niels 'Niller' Kristensen, kan omverdenen se sig selv i spejlet og prøve at forstå, at:
- Vi mener det der med egenavl. Alvorligt.
- Vi sagtens KAN fostre spillere, der kan begå sig. I første omgang på u-landsholdene, på sigt i Suppen og om lidt længere tid på A-landsholdet.
- Vi tror på de unge. Ligesom mobilselskaberne.
- Og endnu vigtigere: de unge tror på os. Til moderskibets hjemmeside siger Kristensen: "Jeg har aldrig været i tvivl om, at min fremtid ligger i AGF,"og Michael Vester går gladeligt i samme fodspor: "Det er et stort skulderklap. AGF har altid været min klub."
Behøver jeg i øvrigt at nævne, at de to herrer selvfølgelig gør allerede førsteholds etablerede spillere som Michael Lumb og Frederik Krabbe selskab, når u-19 landsholdet skal spille - træk vejret dybt - 'XXXIII Torneo Juvenil Internacional Copa del Atlántico 2007' på Gran Canaria.
Fire AGF-spillere er udtaget - det samme antal som FCM og BIF kan mønstre. Det er nok derfor, vi stadig er en del af ITU-projektet, Allan 'Portvins-tud'.
Må dette være begyndelsen til noget endnu større...
Og bare vent når Dennis Høgh, Bobby Brix og Alexander Jackson runder den kriminelle lavalder, så bytter BSN sikkert årskortet til Århus Sporveje ud med håndjern og lænker de næste 4 til 5 år ... :-)
SvarSletGlem ikke Nicolai Christensen, Nichlas Lawal og ham der bosniakken.
SvarSletDer er en hørm af potentiale over Fredensvang for tiden.