torsdag den 31. maj 2007

Jimmy Høyer i ærmet

Mens A-truppens næste kamp lader vente på sig, går vi her på VHA bloggen bag om en af holdets oversete profiler:

Jimmy Høyer.

Den blonde fyr har nemlig et kælenavn, der kræver en uddybende snak, for i københavner-kredse går Jimmy under pseudonymet Esset.

Forklaringen på det tilnavn skal findes i den tunge ende af Istedgade på Vesterbro.

Her holder ophavsmanden til kælenavnet nemlig til. Suninho hedder han, og her forklarer han under fire øjne om Essets tilblivelse:

”Det var i Superligadagenes efterår – på en kold og regnfuld efterårsaften -, og Jimmy havde i sæsonen været på banen nogle gange som indskifter. Holdet spillede igen-igen ikke særligt godt, og så kom der et krav fra et par stykker på Medina Kutteren (Skipper Bodega, red.) om at sætte Jimmy ind.

Han var ikke fast mand på det hold, og det var en tid, hvor fight var sjælden set. Der var for mange alibispillere og typer som Tobias Grahn og Christer George. Grahn er godt nok en fantastisk spiller, men fightermæssigt underpræsterede han og stod for tit og kiggede fodbold. Og Christer George? Adjøs til fænomenet tacklinger. Og det er jo det publikum vil se. Der skal lidt blod på krumsablen.

Dér kom Esset ind. Man kan sige meget om ham, men han har hjerte. Ok, han kan en gang i mellem virke en lille smule overtændt, men han vil det så gerne. Hvor Mourinho har 20 i hån og sarkasme, har Esset 20 i iver, og havde hele holdet haft Essets mentalitet var vi ikke rykket ned.

Han var det man savnede på det hold. Ikke nogen boldvirtuos, men en fightingmachine. Det kan godt være, der ikke er meget at rutte med, men man rutter med det man har – og Esset, han rutter til."

Men hvorfor så lige navnet Esset?

”Esset er kortspillets højeste kort, og det kan jo godt opfattes som en trumf. At sætte trumf på, og det er det man gør, når man spiller sit højeste kort. Når man vender bunken og ser Esset, så bliver man varm om hjertet. Det er den samme følelse, når Jimmy ”Esset” Høyer løber på banen. Han er en klubbens mand i sin approach, og så vil han give sit liv frem for at tage et nederlag, ” slutter Suninho.

I 1. Division er det dog ikke meget man har set til den tidligere Århus Fremad spiller. 14 kampe er det blevet til – igen i rollen som indskifter. Eller Es om du vil.

Suninho er et opdigtet navn. Hans rigtige identitet er redaktionen bekendt.


Næste gang:
Derfor hedder han Weeman – om Steffen Rasmussen.

3 kommentarer:

  1. Hvad med Smukke Thomas? Hvordan blev han SÅ smuk?

    The Kure?
    Laaaaaars?

    SvarSlet
  2. Syntes det er et super sexet tilnavn. I dig "the Ace".

    Havde vi 2 krigere mere af hans slags skulle de nok nedkæmpe modstanden allerede i 1 halvleg hvilket AGF jo ikke har for vane at gøre.

    Jimmy boy har desuden en del offensive kvali varer i modsætning til Krabbe, der forståeligt nok koncentrere sig mest om det deffensive. Krabbebold bliver dog god en dag, men svinger stadig en del på trods af de slaviske kindben ;)

    SvarSlet
  3. Desuden hedder Weeman vel Weeman pga. dværgen i Jackass for at komme jeres dybdeborende spotting i forekøbet 8)

    Var i øvrigt Frej AKA mr. Duracell der fandt på det.

    Jeg syntes dog med Thomas Sørensens mange drops og Dukens udtagelse at der er håb forude for Staff.

    SvarSlet