Mandagens kamp mod Esbjerg var åbenbart valgt som aktionsdag for de mest indædte mandagskamp-hadere i Århus og omegn. En særlig anti-mandagskamp-tifo var endda blevet arrangeret for at gøre opmærksom på den også lidt oversete subkultur, som de her hadere udgør.Og ret beset har de måske ret i, at mandage i udgangspunktet er lidt flade til så store oplevelser, som en fodboldkamp nu en gang kan være. Men for mit vedkommende endte det med at være en glimrende mandagskamp, hvor det hverken skortede på tyrkiske grillspecialiteter, danske øl eller højt humør.
Men jeg ser stadig de her hadere for mig, når jeg tænker tilbage på tv-transmissionen af den her mandagskamp. Op imod hundrede langefingre og næsten lige så mange dybfølt rasende ansigter vendt mod Viasats rullende kamera. Det her had er bestemt ikke noget at spøge med. De mener det sgu, de moderne fans - imod moderne fodbold.
Det er som om, de er i gang med at slutte en cirkel, der startede den gang, jeg for alvor begyndte at højfrekventere Århus Stadion. Den gang bestod fankulturen af nogle ret fulde, ret brovtne mænd med cowboyjakker og rygmærker med navne som 'Brumme'. De virkede også lidt harme og sikkert også imod udviklingen. De manglede heldigvis bare det der dybfølte had, som nu er så moderne.
Hvis bare man kunne sætte et smil på læberne af de moderne fans. De trænger til det, ligesom mandage trænger til store fodboldoplevelser.
Det er vel, hvad der sker, når man er vokset op i "danske samfund" med mærketøj proppet op i røven ;o)
SvarSletSå mange år i institutions-Danmark må alt andet lige afføde en hvis modreaktion - i det her tilfælde mod konglomeratet Viasat.
Flere skovbørnehaver og smil på stadions, tak. De (berettiget? forurettede) så sgu med deres fuckfingre, flotte tøj og koksrøde kulør ud som om en liberal udgave af Ungdomshuset Part II lige var blevet jævnet med jorden.
I lyder sgu som et par gamel sure mænd alla dem i Muppetshow i 2 ;)
SvarSletJeg syntes da også at mandagskampe med 8 timer i bil er skod og dræbende for den kultur der nu er med at følge sit hold på udebane. Når man har arbejde og bor i Kbh. er der sgu langt til havnen! Heldigvis havde undertegnede fri, men det gjaldt ikke for alle i vores lille 14:48 der endda blev tilbageholdt af de rigtige 14:48'ere, der mente at det nu var ulovligt og gaduorden at råbe eller synge efter en kamp. Hvad bliver det næste?
Jonas, du må ikke være i tvivl om, at jeg synes at den turneringsplanlægning der er blevet præsenteret er fuldstændig hul i hovedet.
SvarSletI min verden er fredags- og mandagskampe stemningsdræbere, så det er skam ikke protesten (eller målet for protesten), der er noget i vejen med. Der er vi nok enige... med hinanden og de fleste.
På TV var det bare "sjovt" at se de beskrevne se så arrige ud, og jeg tror, det er det Andreas sigter til. Sådan læser jeg det i hvert fald.
Eskildsgade EXXXtremoz... nu mindre ekstrem.
Jeg er slet ikke sur! Egentlig heller ikke over den der turneringsplanlægning.
SvarSletJeg synes da også, det kunne være fint, hvis der kun var søndagskampe, men så ville vi nok ikke have siddet med tyrkiske grillretter og set fodbold i tv. Og den slags tæller også med.
Jeg tror, der går en fin linie mellem os, når det kommer til alt det her med stemningen. Jeg synes, det er ret fedt, når sangene brager ud, og når der er mange mennesker på stadion, men jeg kan slet ikke hidse mig op over det, som mange andre kan.
Og der kan jeg godt bare more mig over den her nye generation, hvor stemning nærmest er alt. De ser nogen gange ud til at være på stadion for at se hinanden råbe højt, hvor jeg 99% er der for at se fodbold og måske en lille procent for at følge med i, hvad der sker på tribunerne.
'Scenen', som man nogen gange hører den omtalt, interesserer mig højst lige så meget som andre meget perifære interesser, som man en gang imellem kan fortabe sig i, når man står midt i det. Drageflyvning om sommeren eller kælkning om vinteren. Noget i den stil.
Et nostalgisk klip fra dengang "Brumme" gik på Queen's Arms.
SvarSlethttp://www.youtube.com/watch?v=saBlVHwf97A
Læg særligt mærke til den gamle dame, som godt kunne lide Tøfting. Hun er "i ården".