torsdag den 25. oktober 2007

Hos terapeuten



Karl: Jeg havde en drøm i nat. Eller måske snarere et mareridt. I drømmen tabte AGF til Lyngby 5-2.

Sigmund: Hvordan var det? Forklar mere, associer...

Karl: Det var horribelt. Den ene halvtykke Lyngby spiller efter den anden rundede Krabbe, Lumb et al. og scorede nemme mål. Vores midtbane totalt overspillet af Nicolai Melchiorsen, antikrist, alt imens Graulund havde alt for store problemer med Brune Morten nede i LFC's forsvar.

Sigmund: Hmmmm....jeg forstår. Lyngby Stadion er ikke et rart sted at spille. Fik det dig til at føle dig som en skuespiller i dit sinds stykke. Drevet frem af lyst, trukket ned af egen samvittighed. Kunne du mærke hvordan, under overfalden, de interne magtstrukturer rykkede i dig?

Karl: Ingenlunde, Sigmund, ingenlunde. I virkeligheden tror jeg snarere at drømmen berørte den betydning kampen på lørdag har. Det er en ekstremt vigtig kamp. Samtidigt afspejler den nok også de tvivlsspørgsmål som stadig jager mig angående startopstillingen og alle de personlige fejl.

Sigmund: Forklar!

Karl: Jamen, her må jeg læne mig lidt op af FSC/Johannes' tanker i nylig en blogpost om AAB kampen. Sagen er at det nuværende hold mangler kynisme. Vi vil alle gerne blændes af den slags fodbold som vi så i 2.halvleg mod BIF, men samtidigt må fokus rettes mod vores defensiv og den mere uskønne fodbold. Lige nu er det vigtigere at vinde 1-0 grimt end at tabe 3-5 i et brag af en kamp. Det forstår du vel?

Sigmund: Jovist. Figurerede der slanger i din drøm Karl, eventuelt slanger som kravlede ind i huler?

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Og husk nu lige at melde jer til. Hvis i skal med Mini bussen fra Skipper t/r til Vesterbro på lørdag.

Anonym sagde ...

t/r til Lyngby forståes

Andreas sagde ...

Det var da en meget, meget jordnær og praktisk kommentar til en blotlægning af en mands inderste frygt og kvaler, Frej.

Jeg kender den slags drømme. Ham terapeuten er jeg ikke stødt på, men han virker som en fyr, der virkelig prøver at forstå.

Ham Brune Morten kender jeg til gengæld godt. Og jeg ved ikke, om jeg i mit liv magter at se ham vinde over AGF én gang til. Først rodede han AGF ud i det ene åndssvage nederlag efter det andet - nu laver han ikke andet end at vinde over os med sit ellers ekstremt tamme Lyngby-hold. Barskt.

Anonym sagde ...

Og for at gøre det ekstra hårdt, så spiller en af mine barndomsvenner Morten Christiansen på midten. Denne sympatiske fyr, fortjener al mulig kredit. Men hvorfor fanden er det lige at det skal gå udover AGF :-).. Og grunden til at det gør ekstra ondt, er jo at vi ikke vinder hjemme. Og der er måske kilen til den virkelig snak med Hr. Freud .. Hvorfor har vi problemer derhjemme?

Kalle sagde ...

Jeg er sikker på at Sigmund ville snakke om noget med moderbinding og ødipale tendenser når man snakker om vores problemer derhjemme..

Jesper sagde ...

Uhh - som journalist ved jeg godt, at man skal holde sig til det, som kilderne siger, og har Sigmund sagt slanger, har han sagt slanger. Men jeg er bare næsten lige så bange for slanger, som jeg er for klovne, og guderne skal vide, at jeg er bange for klovne! Så hvis han en anden gang dukker op og taler om disse ledløse sataner, kan vi så ikke bare kalde dem for kakao, figenpålæg eller noget andet rart? Eller måske Ken Ragus'er - det ville være svært dejligt!

Anonym sagde ...

Jeg regner da bestemt med at se et par slanger på grillen. Og hvis Don Tapa får fat i Bruun Morten kan det heller ikke udelukkes at slangerne, ved GHØ's hjælp, kravler direkte fra den højt besungne grill og ind i et hul. Synd for Brune Morten!

Og Rune P: Du skylder fem tusind kroner, fem tusind kroooooner!

Johannes sagde ...

Oven på dagens kamp mod et trist Lyngby hold, der for øvrigt spillede mere defensivt end os, og havde et højere aldersgennemsnit end os (26,5 vs. 25,2) kan vi vist godt rejse os fra divanen, grine af det stærkt overdrevne rygte om Lyngbys unge brasser-hold og holde hovedet op i de næste par uger.