onsdag den 28. november 2007

Opraab!

Er der mon nogen derude der ved om kampen imorgen bliver tv-transmiteret? Der ligger jo 3, stensikre, point og venter...

Og nå ja, inden kampen vil dele af VHA's kulturredaktion sandsynligvis igen være at finde på Karrierebar. Første gang var en fesen omgang, men vi gav jo heller aldrig Malbeck den anden chance den (måske) fortjente.

Boo-ya! Ses vi?

PRESSEMEDDELELSE
Karriere # 01

KARRIERE udgiver gratis avis om samtidskunst.
Som opfølgning på åbningen af cafe/restaurant/baren Karriere med kunstværker af internationale kunstnere integreret i sit design og sine funktioner, udgives en avis om kunst.

Det primære formål med avisen Karriere er at stimulere dialog og kritik i kunst- og kulturlivet. Det første nummer af avisen fungerer dog mere lokalt som en introduktion til Karriere, og til de kunstnere, der har skabt værker til stedet.
Labyrintiske toiletter man kan fare vild i (AVPD - Passage), en bardisk der bevæger sig (Jeppe Hein – Illusion for a second) og hvide ølbrikker under alle bordbenene (Ceal Floyer – Stable) er nogle af de kunstværker der får sprog og perspektiv i Karriere #01.Derfor vil Karriere #01 primært fungere som en praktisk opslagsavis, hvor man kan blive informeret om de enkelte kunstnere og deres bidrag til Karriere.

Launch
29 november, 2007
Kl. 17.00 – 20.00 på Karriere, Flæsketorvet 57 – 67, 1711 København

9 kommentarer:

  1. Jeg bliver helt bekymret for, om vi har skudt penge i det der etablissement ovre i kødbyen. Du virker så engageret, Kalle.

    På trods af at jeg er blevet alt for gammel til den slags, så begynder jeg at glæde mig til Jolene Bar rykker ind derovre i flæskekvarteret. De der kunstnere trænger til noget høj elektrotrash for lige at få blæst lidt af den polerede overflade ud af lokalerne.

    Men jeg er da altid med på en ekstra chance. Jeg tænker, at der snart må blive stablet noget højtlæsning fra Jimmy Høyers anti-materialistiske debutroman på benene derovre. Klarer du den, Kalleberg?

    SvarSlet
  2. Jeg har nu klippet lidt i den pressemeddelelse som jeg i første omgang havde lagt op. Det har jeg gjort for at understrege at jeg naturligvis står i opposition til den slags kulturel og økonomisk kapital.

    Jeg anede ikke at Jolene(bar) skulle derover, omend jeg ikke tror at der vil være den store diskrepans imellem de 2 steder - en studerende på Moderne Kultur er stadig en studerende på Moderne Kultur ligegyldigt hvilket af de 2 steder de vælger at frekventere.

    Jimmy Høyer er altid velkommen, anytime, anyplace.

    Hvad med kampen?

    SvarSlet
  3. Nu har TV2 Sport meddelt, at de sender kampen mellem Tottenham og AaB, der starter klokken 20.45. 3+ melder stadig om Simpsons på det tidspunkt, hvor vi burde sidde klistret til AGF-FCN. Problematisk.

    Er man nødt til at tage til takke med internet-opdatering - og så slikke sårene som Hotspurs-supporter for en aften sidenhen?

    SvarSlet
  4. Kampen bliver vel vist hos the usual suspects? Og er det ikke noget med at vi ses der?

    Det der Karrierebar ik'.. hmmm.. der er jeg nok på Andreas' elektrotrash-vogn, selvom jeg da er åben for muligheden for at Karriere ikke laver en Malbeck (som jeg slet ikke tror på).

    Næ, skulle jeg ikke sørge for matriklens yngste lige indtil kick-off, havde jeg kontrainviteret til Chicky Grill i selvsamme Kødby. Der har der vist ikke været kulturelle kapitaloverførsler i mange år (og nu lyder det helt DF'sk. Det er ikke tanken.)

    SvarSlet
  5. TV2 Sport viser den: http://www.tv2sport.dk/tv/1

    SvarSlet
  6. Andreas, har du denne fremragende TV2sportskanal?

    SvarSlet
  7. Kalle, nu ved jeg ikke, om det er fordi jeg ikke er din Top Solsystem (eller fordi du har luret, at jeg OVERVEJER Istedgade 66), men skulle du komme i bekneb for den store tv-pakke, er det ikke utænkeligt, at der er hjerterum (og fodboldkamp) længere nede ad gaden. Og det er ikke Pussy Club, jeg refererer til.

    SvarSlet
  8. Min tv-situation er lidt uvis p.t., men jeg regner med, at jeg på torsdag har knivskarpe digitale signaler fra YouSee - det fede nye brand på markedet.

    Men jeg er også på den her åben for det hele. 66'eren, Mathias, Chicky eller egne lokaler. Og tre sikre.

    SvarSlet
  9. Skipper viser vel kampen.

    Måske man ved den lejlighed kan få lov til at smuglæse lidt i Jimmy Højers nye bog!!! Det kan kun være fremragende læsning.

    SvarSlet