En pålidelig kilde (ikke Stoke eller Ceres, desværre) har overfor denne signatur afsløret at Tommy Bechmann mellem jul og nytår havde en hyggelig samtale med Ove P. Det forlyder ikke om der var Linieakvavit involveret, men mon ikke, Linie er jo trods alt lig hygge.
Samtalen skulle desuden havde fokuseret på Tommys ønske om at vende hjem til det jydske, hvilket dermed betyder at han ikke dukker op i hverken FCK eller BIF.
Spændende? Jo tak! Fjollesæson med fjollede ikke-indlæg? Yessiree!
En januarpakke bestående af Mads Jørgensen og Tommy B ville passe mig godt fint!
11 kommentarer:
Hvis det kan være til nogen hjælp, så kan jeg kun sige at din kilde ikke er helt 'skeløjet'.
... men forhandlinger er ikke det samme som en underskrevet kontrakt og en 'Januarpakke' med Tommy B bliver det ikke til.
Jeg tror tilgengæld at der er en rigtig god chance for at vi kan glæde os til sommer.
.
Det er altså spændende rygter den her gang. Alt det her Tommy-snak er jo ekstra interessant, fordi Ove P. ved præcis, hvad han kan forvente for pengene - og det er formentlig ikke så lidt.
Et bytte med Bechmann for Foldgast - og så måske en talentfuld, men samtidig rutineret, venstre back i skandinavisk landsholdsklasse for Lumb, så ligner det en god sommer. Måske endda med et overskud i størrelsen 10 mio. plus. Det lyder da meget godt...
Frygter lidt at Flemse på Østerbro kunne find på at lange ud efter Budtz, efter at Hangeland er røget til London.
Specielt fordi man kunne tage den betragtning at vi er rigeligt garderet i midtforsvaret. Det er vi egentlig nok også, men jeg ville begræde at se Budtzie i den forkerte hvide trøje, føj...
@Galore: Et kort øjeblik fik jeg det så dårligt af dit indlæg, at jeg overvejede at slette det... puuuuuh... dén tanke.
TIl gengæld lyder Kalle og Ceres' (R.I.P) meldinger så skønne, så skønne.
Du danske sommer jeg elsker dig - og Tommy B.
Jeg er mest spændt på Mads J, som i topform er en af de absolut bedste midtbanespillere i DK og i øvrigt kan dække alle 4 pladser. Desuden sympatisk, selvom Tommy Pølsehorn vel også har sin egen særegne charme.
Budtz..hm, måske for 10 mio..? Hvorfor ikke, hvis OP mener Luffes knæ kan stå distancen. Men kan vi ikke sende Budtz ud af landet så - tror alligevel ikke han er interessant for FCK (endnu)..
PS: Jeg er allermest bange for at BIF kunne finde på at byde på Lumb, hvis ham den vrede gamle man d de har på venstre back tager til Norge..
Det er interessante transferovervejelser.
Selvom jeg er glad for Budtz, så vil jeg dog mene, at han dels umuligt kan være interessant for FCK, dels tror jeg ikke han er oppe i nærheden af 10 mio. i markedsværdi. Han er ikke længere ung (bliver 29 i denne sæson), og han er ikke i nærheden af landsholdet. Men hvem ved?
Michael Lumb er i den radikalt anderledes position, at han stadig er meget ung, og så har han alle muligheder for at komme på landsholdet en dag. Det giver en markedsposition, som jeg ikke tror, Brøndby kan kvittere for - deres mange smykkemillioner til trods. Det er udlandet - og kun den pæne del af den europæiske scene. Tror jeg.
Pelle skrev: jeg er allermest bange for at BIF kunne finde på at byde på Lumb, hvis ham den vrede gamle man d de har på venstre back tager til Norge..
Mon ikke Onkel Tom har kørt en eller anden bebumset, solariebrun gymnasieelev i stilling til den position. "Et af Danmarks største talenter" - "Den nye Daniel Agger" ad lib, ad nauseum.
Tror heller ikke Budtz kan indbrige 10 mio., men jeg mener bare, at vi skal op i nærheden af to cifre for at det er spændende at sælge. OleB er god for klubben og træningskulturen.
Krydser fingre for Mads J og synes ikke der er nogen der skal ud før til sommer. Medmindre der ligger et stort bud på Lumb og vi har en anden, lige så god og billigere venstre back i kikkerten.
Nu ser det så også ud til, at Kari er på ønskelisten ude i Europa. Både godt og skidt.
Jeg har aldrig kunnet forstå, når fans af andre klubber gik i sort over, at deres spillere blev solgt. Det er jo en del af konkurrencen at sælge sine spillere så dyrt som muligt, og vi er nok mange århusianere, der i nogle år bare har drømt om en dag at sælge en spiller for mere end 15 mio.
Men når det er sagt, så ville det være umådelig trist at skulle sige farvel til Kari allerede. Det synes Brian Steen titsyneladende også, så det bliver nok ikke en til en vintertransfer. Men måske en kæmpecheck til sommer?
Meget enig, Andreas. For mig har spillerslag længe indgået som nøglen til succés for holdet for al'der ælsker Århus. Nu er det så ved at være alvor, og jeg er slet ikke glad ved udsigten til at skulle sige farvel til netop de to der nævnes. Det handler egentlig ikke om nostalgi, om at de er stamspillere eller om, at det er mine to personlige favoritter på Fredensvang. Næ, det handler om et par andre ting:
1) lige præcis Lumb og Kári har slet slet ikke udfoldet deres potentiale endnu. Og det potentiale, det er altså kæmpestort! I takt med det vil anerkendelsen stige - de landsdækkende aviser skal lige vænne sig til at lægge mærke til spillere - og de to har kun haft et halvt år i Superligaen. Jeg tror prisen kun vil stige i det næste 1 1/2 år, så jeg synes ikke vi skal sælge før sommeren 2009 hvor begge spillere vel har et års tid tilbage af deres kontrakter..
2) Det er de to spillere der er dårligst dækning for i truppen. Så kan man selvfølgelig købe, men jeg mener ikke der er en bedre hardhitter til midtbanen i DK end Kári og slet ikke en der er indenfor rækkevidde. Selv spillere der er langt udenfor rækkevidde (Würtz fx) mener jeg ikke holder samme niveau som Kári til lige præcis den opgave det er at være defensiv midt. Lumb kan man måske bedre erstatte fordi han bliver solgt (dyrt) pga potentiale mere end nuværende klasse. Han er god, men der er andre der er lige så gode, men bare ikke har den samme fremtid (fx Allan K).
Jeg så helst, at der til sommer kom store bud på typer som Lucena, Budtz, ja selv Krabben som vel også har et kæmpe salgspotentiale. Dem, og de fleste andre, har vi (flere) skyggespillere for indenfor truppen. Dermed kunne man slanke truppen, beholde stort set samme kvalitet, give chancen til nye talenter (potentielle salgsobjekter) og komme ud med et stort plus på kontoen.
Don Tapa - "helst ikke Lumb & Kári"
.. At Kari kom i andre klubbers søgelys, var kun et spørgsmål om tid. Det er/var som om ingen for alvor lagde mærke til ham ... troede vi ....
Lumb - tjaa sælg knægten til sommer eller til næste vinter, han har rimelig tid tilbage af sin konktrakt så det er vel bare et spørgsmål om checken bliver stor nok.
Budtz .. han bliver hos os sammen med Persson og styre luftrummet de næste par år. Det vil overraske mig meget, hvis han blev solgt.
Kari er faktisk den jeg allerhelst ser blive, og gerne længe. Han har den der "Ståle" agtige udtråling og indstilling, som er så sindssyg vigtig. Sælge ud omkring ham brug penge på spillere der gør Kari endnu bedre, og giv ham så, i bedste Don Ø stil, nøglerne til en leaset Mercedes så han bliver lidt endnu.
Send en kommentar