Så vil der igen være mulighed for at se nogle af de kommende stjerner i aktion. På fredag spiller AGF mod de forkerte hvide til GF-cup i Lyngby. Indtil videre har de unge slået to skånske hold, Trelleborg og Landskrona BOIS, og især vores allesammens Sanel og den islandske diamant Victor har imponeret.
Kampen spilles i Lyngby på fredag og det er klokken 18.30.
5 kommentarer:
Meget interessant i øvrigt, at vi har et guldkorn (Rudbæks mælketand har altid irriteret mig. Hvis det endelig skal være, så foretrækker jeg guldtand) på vej på vores to mest kritiserede pladser:
- Pálsson (uuuh, han blir stor..) på central midt.
- Brix på venstre midt.
Men ja, selvfølgelig har vi brug for umiddelbar forstærkning alligevel. Man skal dog også huske, at for hver gang sådan en som Blicher spiller og gør det ok kommer vi tættere på et millionsalg. Måske ikke via den umiddelbare præstation, men via de præstationer der vil komme senere pga erfaringen. Og de mio. vil give os mulighed for indkøb af de helt store profiler til en af de (få!) pladser hvor vi ikke har et supertalent på vej. Mao: hellere en 8.-10. plads med flere gennembrud, end en 6.-7.-plads Old Bhwoyz Rendos-style.
KOM SÅ DE UNGE!
PS: Læg lige mærke til Jacksån og Højmark - de var ikke imponerende i Lyngby da VHA synede talenterne tidligere på året. Læg også mærke til om Fleckner stadigt vokser - i så fald bliver han en form for Ole Budtz på crack.
Hellere en 4-5 plads Rendos/VB stylee end endnu en sæson med røven i vandskorpen GF style.
VB-style er ikke min style. Hverken den style, som Kalle refererer til, eller den gængse model. Jeg får almindeligvis en voldsom trang til at tisse, når talen falder på "den klassiske VB-stil". Øhh - Bora og Rørlund med Sladen Peric og Urmas Rooba på? Af en eller anden grund lever VB og Lyngby højt på en stil, der seneste blev praktiseret på højeste niveau da Hans Christian Bjerg kunne løbe en 100-meter på under 16 timer.
Ergo: Hellere overlevelse end fremragende totalfodbold Laudrup/Bordinggaard-style på 1. divisonsniveau. Om det så bliver på 10. eller 3. pladsen er ligegyldigt. Vi vinder jo næste år.
Slåfejl og sjusket sprog skyldes diarré-betingede kramper forårsaget af al den snak om Vejle. Sorvy.
Og lad os da bare få rundet turneringen af ved at konstatere, at det blev til en 4. plads for U19-truppen med nederlag til FCK i semifinalen (10-11 efter straffe) og nederlag til Brøndby i kampen om 3. pladsen...
Jeg har måske nok liiiige håbet på en 10. plads.
Send en kommentar