Hvis Mike Tullberg stadig er på proteinkur, skulle han nok lige kigge forbi Falernum, der ligger i øverste ende af Værnedamsvej set herfra.
Ikke et sted der udefra set på noget tidspunkt har gjort synderligt indtryk på denne signatur, men i går gik den sultne mave forbi og så, at de reklamerede for Philly sandwiches. Det der med overskåret brød og noget proppet ind i mellem har sine klare begrænsninger, men her var resultatet absolut et af de bedre.
Bevares, de vil have 95 kr. for maden (75 kr. havde været rimeligt), men i disse økonomiske nedturstider prøver de sikkert, at presse det sidste ud af fladskærms-Danmark.
På tallerkenen var, ja en Philly sandwich, der i denne udgave består af:
- Ristet lyst brød af en slags delt i to.
- Smeltet cheddar ost på oversiden
- På undersiden gode mængder tyndskivet okse af en slags, gyldne og let karameliserede løg og en (formoder jeg) hjemmerørt mayo til at binde det hele sammen med. Lidt salat med drueagurker ved siden af. Simple as that, snasket, lidt tungt, lidt dyrt. Så godt.
Gør-det-selv:
How To Make A Philly Cheese Steak Sandwich
95 kroner?! Jøsses, det er ikke så lidt. Slagter Max havde højst taget en tyver for sådan en ka'l.
SvarSletåhhhh, Slagter Max!! Ham også Springs bageri levede højt på min tid på Laursens Realskole!
SvarSletHans delle sandwich var af en anden verden!!
Men back to topic - en philly ser sgu kanon ud til dagen derpå! Eller måske en frokost i Eskildsgade, på hjørnet, et par etager oppe!??
Den er desværre ikke takeaway. Se det som en caféfrokost, og så er der jo (desværre) mange, der holder den slags priser.
SvarSletSlagter Max! For satan Krølle, vidste ikke vi havde en fælles fortid hos Max. Altid rart at vide hvem man har delt deller med da man var lille!
SvarSletDet var tider dengang man kunne 'veksle' gamle 5-ører i Sporvejen og vælte sig i delle-sandwich fra Slagter Max. På kanten af loven? Måske, men man levede som en anden Per Frimann efter en aktieemission. Levede som Frimann og spiste som Werge, velsagtens.
Skulle lige til at gå i gang med at berette om tidligere erfaringer udi steak sandwichen, men må hellere lade være hvis jeg skal kunne sove. Det var i sandhed kulinarisk ophidsende at opdage den, som en gastronomisk Magellan på vej mod nye opdagelser. I mit tilfælde var det den australske outback der introducerede mig til denne hybrid mellem bøf og sandwich, som ikke er en bøfsandwich.
Subway i Oakland, hvor jeg pt. er, har også denne Philly sandwich, jeg skal prøve den imorgen tror jeg. Sandsynligvis til en anden pris end (motherfucking) Værnedamsvej.
SvarSletSlagter Max, kødet altid helt i top, bollen kunne dog være lidt tør. Men god, helt sikkert. Og så lige en tur i døgneren efter cola. Hvad var det nu den hed døgneren? Jyttes? Noget i den stil...