Genrejsning: En guide til Eriktionen

Mens debatten raser videre om bemandingen af Århus' måske vigtigste job, læner VHA sig tilbage i sædet, og sætter det lange lys på. Vi skruer for en stund lidt ned for fornærmede funktionærer og vrisne debattører, og blæser op for de lidt større linier.

Her kommer nemlig en guide til Eriktionen - eller genrejsningen af AGF om man vil. For det er nemlig efter alt at dømme, det projekt der for få måneder siden blev sat i søen ude på Stadion Alle.

På et bestyrelsesmøde i Århus Elite i starten af juli måned vedtog bestyrelsesmedlemmerne en plan, som med ét gjorde op med den linie, Windfeldt havde lagt ved sin tiltræden i direktørjobbet. Nu skulle det være slut med sparekravene og det evige 'tæring efter næring' mantra. Det blev besluttet, at tiden nu var inde til blandt andet hoteludvidelser og ikke mindst investeringer i spillertruppen. Det mest synlige resultat af beslutningen blev sensommerens indkøb af profiler som Benny Feilhaber og Jakob Poulsen.

Men tegn i sol, måne og stjerner peger på, at de vedtagne investeringer ikke kun omhandlede investeringer i fodboldspillere. Formentlig var også trænerstillingen den dag til debat. Bestyrelsen var formentlig meget tilfreds med Ove P.'s store indsats og ikke mindst med hans grundige oprydning. Men de havde fået nok af svingende resultater - og måske endnu mere af fodbold uden det format, som de utvivlsomt forbinder med AGF. Snakken gik om EM, moderne fodbold og management, og hele bordet rundt bredte enigheden sig: vi trænger til en ny spændende trænertype.

Og derfra er der ikke langt til at få gode ideer. For timingen var ikke bare god. Den var perfekt. I Herning havde den danske personificering af moderne fodboldledelse, Erik Rasmussen, besluttet sig for at sige op, og han var på vej ud af døren til USA. Han skulle afsone et halvt års karantæne fra trænergerningen, før han kunne tage imod et nyt job. Kysten var klar, og resten er ved at være historie.

Så nu sidder både bestyrelsen og resten af Århus og venter på Erik Rasmussen. Og på hans team af moderne fodboldtrænere. For Fredensvang vil formentlig ikke kun skulle lægge øre til Erik Rasmussens røverhistorier fra amerikanske stripbarer. Der skal også gøres plads til ganske magtfulde assistenter og specialister, der skal gøre AGF til et nyt fodboldhold. Efter 'værdirevolutionen', som Brian Steen kalder den (vi andre kalder den Ovelutionen), skal holdet nu udvikles teknisk og mentalt for at sætte mere fart, uforudsigelighed og angrebsiver over spillestilen.

Men bestyrelsens ønsker stopper formentlig ikke der. Med Erik Rasmussens ankomst kan blikket nu blive rettet mod en ny type spillerindkøb. Vurderingen kunne være, at vi nu råder over en stamme af erfarne spillere, der muliggør fokusering på spillere under 23 år. Spillere med den rette profil til det Erikgerede AGF. Spillere med fysik, teknik og ikke mindst videresalgspotentiale. At Brian Steen i skrivende stund sidder på et hotelværelse i Ghana og renskriver notaterne fra dagens fodboldkampe, er måske ikke nogen tilfældighed.

Det er ikke utænkeligt, at AGF om halvandet års tid står med en endnu mere kvalitetstung start-11'er end i dag. Men den største forskel vil nok være, at der i anden række vil stå en gruppe virkelig talentfulde spillere fra nær og fjern, der vil banke hårdt på til superligaen, og som i årene der kommer vil udgøre en væsentlig del af organisationens indtjeningsgrundlag.

Eriktionen vil med andre ord fundere sig på både store resultater af en stærk superligatrup og på en talentmasse, der vil få selv det nuværende 2. divisionshold til at blegne. Det kunne i hvert fald meget vel være intentionen.

Vejen frem mod det scenarie er dog brolagt med en række forhindringer, der skal ryddes af vejen, hvis drømmene skal gå i opfyldelse. Den måske væsentligste hedder Brian Steen Nielsen. For i løbet af de sidste år har Århus Elite bundet så godt som hele scouting-netværket og erfaringerne med spillerhandler op på denne ene mand. Bliver han træt af at høre om amerikanske horehuse og managementfloskler, så står vi tilbage med så meget hår i postkassen, at projektets tidsplan må udsættes i måneder og atter måneder. Om man kan lide det eller ej, så afhænger vores succes i høj grad af Brian Steens motivation for at blive i klubben.

Jeg tvivler på, at nogen af de involverede parter, og heller ikke Brian Steen, vil kunne forlade dækket foreløbig med udsigten til de triumfer, der ligger forude. Jeg vil heller ikke anbefale at gå for langt væk, for Eriktionen er undervejs, og for hver dag der går hyldes jeg længere og længere ind i troen på projektet. Projektet der forhåbentlig også eksisterer udenfor mit hoved...