onsdag den 5. november 2008

Change we can believe in?

Fra flere sider har jungletrommerne lydt at den er helt galt med Benny Feilhabers knæ, som eftersigende mangler brusk imellem de to led, hvilket jo teoretisk set vil betyde at det bliver knogle mod knogle i knæet. Ikke rart. Der hviskes til og med i krogene om at karrieren er slut for den sympatiske Benny Burger, hvilket jo vil være tragikomik i absolut verdensklasse.

9 kommentarer:

Anonym sagde ...

Er der en eller flere kilder?

/Anders

Kalle sagde ...

2 uafhængige. Om de så begge får den fra samme utroværdige rygtesmedje er så mere uvist.

Anonym sagde ...

Måske er det bare denne:

http://www.gf-forum.dk/index.php?page=Thread&postID=6834#post6834

...der skaber ringe i vandet.

Kalle sagde ...

Det er nok bare den, jo. Måske er det fjeren der blev til 5 høns, men det sagde man jo også da Stoke/Ceres lovede at Sleepy Jerry Lucena kom til klubben.

Der er en stilling i sladderspalten ledig, anonym, og du kan tydeligvis dit sladder. Du si'r bare til!

Desuden kan jeg, off the record, afsløre at vi arbejder hårdt på at få tilknyttet BPD til nogle træningsreferater. Det bliver vildt.

Anonym sagde ...

Åh - ville være smukt med nogle Bjørn Pedersen Due træningsrapporter!! Jeg savner den poetisk-kryptiske skrivestil og sansen for detaljerne: Vinden, vejret, træningsdragterne, cykelturen hen til Fredensvang, de små skæve bemærkninger der falder undervejs i træningen osv. Den slags. Samt den uforbeholdne begejstring og optimisme overfor klubben... Kunne Mmmmm ikke bare havde holdt denne tone.tak. I dag er det vel mest af alt bare et betting/dating site med lidt henkastede AGF nyheder fra tid til anden. Det eneste der er blevet tilbage fra gammel tid er stavefejlene.

Hvis VHA signer BPD i næste transfer-vindue, tiltænkt pladsen som træningsrapport-skribent, så ser truppen efterhånden meget varieret og stærk ud til foråret!

Mathias sagde ...

Forhandlingerne er indledt. Vi mangler lige at afdække, om BPD stadig er en del af forsvaret (altså der hvor de skyder med krudt og den slags).

Nikolaj Thorenfeldt sagde ...

Kan denne altid velinformerede blog ikke gøre undertegnede en tjeneste og skrive et par linjer om hvorfor vi skal have Sharpel "godlike in Championhip Mananager 04" Touma. Han er jo ren Marcel

Anonym sagde ...

Nej nej, det kan jeg slet ikke holde til det her: Bjørn Pedersen Due og Sharbel Touma i samme tråd! Det er forandring Alpe-fraktionen kan tro på. Nu mangler det bare, at der er nogen der nævner Esset og Håvard Flo. Benny gemmer jeg lige lidt men ønsker ham held og lykke og masser af brusk.

Jeg mindes stadig en plan der engang blev udtænkt på Nørrebro som gik på at stifte BPD-fonden, der skal modtage ansøgninger om finansiering af AGF-træningsrapporter, med fortrinsret til ansøgere med initialerne BPD. Legater skal gå til busbilletter, flade dæk på cyklen, en årlig tur til Cypern og evt lidt Helly Hansen-gear hvis det er et godt år.

/Tapa, som er stolt over at kunne erklære sig helt afvænnet fra mbop.nu. Det er simpelthen blevet for ringe.

Kalle sagde ...

Uha, jeg læste godt om Shabbes kvaler i det tyske. For ikke lang tid siden var der også en artikel om ham i Offside, om hans skadesproblemer og usikkerhed når trænerne ikke troede på ham.

Han er absolut en dygtig spiller, men jeg vil godt sætte en omgang svinehaps på højkant, når jeg siger at jeg ved at han ikke kommer til AGF. 110% sikkert. Han passer bare ikke ind i Eriktionen.