Sæsonafslutningen nærmer sig og med den også tidspunktet for at kigge lidt nærmere på de spillere, der har efterladt sig de største positive aftryk i efterårets kampe.
De færreste kan - forhåbentlig - være uenige i at det er i nedenstående bruttotrup på fem, at efterårets spiller skal findes.
Afstemningen kommer snart op 'derude-til-højre-du-ved-nok' - i mellemtiden et par ord om kandidaterne til titlen:
Steffen Rasmussen: Indledte sæsonen med en miserabel kamp mod Randers, men den nyslåede anfører har siden vist, at han er vokset - desværre ikke fysisk - med opgaven som kulturbærer og sprællemand på både stregen og i feltet. De nervøse trækninger om mundvigene ved hjørnespark er ikke længere så udtalte, og Staff fortsætter den positive udvikling han har gennemgået siden turen i 1. division. Som den gode røde drue bliver han bedre og bedre med tiden og er velsagtens en af de, hvis ikke dén, bedste målmand i ligaen, når det kommer til mand-mod-mand og reflekser på stregen.
Michael Lumb: Atlektiktræningen har øget hans speed, og det fremadrettede spil bliver bedre og bedre. Sæsonstarten var lidt svingende, men Lumbinho har siden været inde i en positiv stime, hvor især rykkene frem ad banen og de giftige indlæg gør ham til vinterens varmeste navn på Danny Blinds liste. Det defensive arbejde skal udvikles, lyder det fra mandagstræneren.
Jacob Poulsen: Et af de bedste AGF-indkøb til midtbanen i mange år. Præsterer sjældent dårligere end godt, er en kronisk trussel på dødbolde og sætter med sit benhårde løbearbejde Lucenas manglende ditto i relief. Helt sikkert en mand, der i den BSN'ske optik også er et helt menneske med gode sociale kompetencer.
Anders Kure: Han blev nærmest til grin på backpladsen, men har siden gjort alle skeptikere til skamme som fast mand i midterforsvaret. Har 20 i at lave syngende tacklinger og fortjekke, er en fighter af Guds nåde og kunne aldrig finde på at spille i lyserøde støvler. De fodboldtekniske kundskaber kan diskuteres, men ved siden af Baronen er han en elegantier. Tilmed en del af Ungdomsrevolutionen i de bagerste rækker.
Dioh Williams: Uforudsigeligheden selv, med lim på fødderne og den mest chillede attitude siden Jeffrey Jazz. Dækkker sin bold fremragende, kan afdrible et forsvar egenhændigt og står noteret som holdets topscorer. På minussiden er lysten til nærmest konsekvent at ville drible læderet over stregen.
13 kommentarer:
Denne øvelse er dælme svær, og den bliver ikke lettere af, at det er svært at komme til tastaturet af bar begejstring (i psykofysiologist forstand, forstås) af glæde over, at der er så mange gode kandidater. For få år tilbage ville alle andre bud end Anders Bjerre jo være noget pjat.
Personligt vakler jeg mellem Kure og Dioh - et par, der svarer til forskellen mellem en høkerbajer og en kop guldcacao. Kure er en dejlig underfundig blanding af en syv-furet vendeplov og mønsterstuderende, mens Dioh er en lidt lang udgave af Messi, der har kigget i Snoops krydderikrukke.
Tough one, indeed.
Ja. Er det angreb eller forsvar, der har vundet vores point? 20-22 i målscore siger det ikke i sig selv, når det sammenlignes med de andre. Randers har en markant bedre målscore men altså 2 point mindre.
Jeg vil give prisen til Kure. Angrebet har været overmatchet og uopfindsomt i mange minutter i mange kampe. Det går i stå, når vi rammer deres straffefelt.
Forsvaret har tydeligt fået et løft. I starten var det en Dan T effekt. Men da han på sørgelig vis måtte sidde sig udenfor, tog Kure flot over.
The Cure.
For mig er der kun Anders Kure. En spiller som på forunderlig vis bliver ved med at overraske og udvikle sig. Jeg har hele tiden haft forventninger til spiller som Jakob Poulsen og Dioh og disse er delvist blevet indfriet.
Men Kure? Hvem skulle ha troet han gemte den spiller han er ved at udvikle sig til?
Min stemmer er også gået til ham der rimer på Århus GF.
Ikke mindst fordi han er den spiller der har udnyttet sit potentiale klart bedst, og har holdt et niveau helt i top, ja endda over hvad man umiddelbart forventede.
Dioh vil jeg gerne give åretsspiller prisen til når vi når så langt, hvis han altså får lavet lidt flere "game winners" og ikke ser sig tilfreds med, at være blandt de tre bedste spillere på banen, for det er han som oftenst også når han spiller på bare 90%.
Ikke for at være en hater, men folk har åbenbart glemt de adskillige mål Kure kostede i starten af sæsonen qua tabte hovedstødsdueller, manglende opdækning og tabte 50-50-dueller. Dog har han klart spillet sig op og er vel et okay bud på efterårets profil.
Det sagt, så illustrerer de nominerede vel ret godt AGF pt; der er ikke nogle af dem, der har spillet konsistent godt i alle kampe. Pointen er, at det er holdet der er stjernen. For første gang i årevis skal man ikke sætte sin lid til en enkelt spiller eller to, men et komplet hold, hvor de bærende, rutinerede kræfter trækker de unge op og faktisk ender med at blive overhalet indenom af ungdommen. Det er team spirit, som selv BS Christiansen må blive lidt fugtig i termounderbukserne af at tænke på.
Jeg kan skam huske alle Kures fejl (jo - jo), og netop derfor bliver mine termounderbukser våde, når knægtens præsterer som han gør for tiden. Den mand har været decideret latterliggjort (og jep - han var sølle på backen), men han er kold i røven og fortsætter ufortrødent. Det er vikingecool på en fed måde, og jeg kan kun grine, når AaB's Michael J. og Zanka gang på gang bliver fremhævet som den nye verdensstjerne. Jeg ville ikke bytte, om vi så fik vinterdæk med gratis.
Boom Boom Boooooom...
@ Gl. Egå: Meget enig, og jeg synes det illustrerer et klassisk afstemningsproblem: Sidsteindtrykket!
Det sidste indtryk vejer altid uforholdsmæssigt tungt og i den her forbindelse betyder det, at hvis man vendte efterårssæsonen på hovedet og forestillede sig at de første fem kampe var de fem sidste og vice versa var der formentlig ikke mange der ville nævne Kure, og endnu færre der ville nævne Staff, som efterårets spiller.
For mig er det holdet der er stjernen (puha et fortærsket udtryk) i den her halvsæson og jeg synes egentlig det er grunden til, at det er sværere end længe at finde sin udkårne AGF'er. Der er for mig at se ingen seriøse kandidater til efterårets hold i Ligaen, bortset fra outsidere: Lumb og Dioh.
Og det er sagt i en positiv ånd af, at det har været en fantastisk holdindsats og en længe savnet vindermentalitet der har lagt grunden til efterårets succes. I vores situation er det klart at foretrække, fordi man ikke behøver bekymre sig om, at rygraden bliver revet ud ved salg af en profil eller to. Al debat om spillestil og et par kedelige uafgjorte kampe til side betyder det vel så at det er OP der er efterårets AGF'er...
At Århus så har en forkærlighed for de grimme ællinger der bliver til herlige stykker bark betyder selvfølgelig stemmer til The Kure og den tidligere Wee Man. Det leder mig til det andet afstemningsproblem: er det en afstemning om hvem der har forbedret sig mest eller hvem der haar været bedst? Mange vælger at anskue det ud fra første kriterie, sandsynligvis fordi det er sjovere pga de uventede resultater.
For mig topper Dioh barometeret. Folk fokuserer for meget på de 2-3 manglende mål og glemmer hvor vigtig slangemennesket er for vores opbyggende og chanceskabende spil. Og manden har alligevel lavet 5 mål på et hold der ikke just producerer et hav af chancer og hvor han ofte har suget det meste af modstanderforsvarets fokus. Ja, talent forpligter men hvis man er den bedste på 95 % af sin kapacitet, så er man stadig den bedste.
Lumb kommer lige efter på 2. pladsen og Jakob Poulsen fascinerer med sit, for Århus, sensationelle bundniveau.
Hvem der har forbedret sig mest: Kure, no doubt. Men han mangler bare så utrolig meget med bolden før han er en moderne forsvarer. Spændende at se om han bruger sin nuværende rus af selvtillid til at lægge det på i det næste år eller to.
Boom boom a.k.a. Slangemanden, er grunden til at vi overhovedet har en offensiv der er værd at frygte, og grunden til at de andre angribere endelig får plads, samtidig skaber han tid til at midtbanen kan nå med frem (selvfølgelig ikke Luc)...
Meanwhile har Kure blokeret omtrent lige så mange skudforsøg, og vundet lige så mange hovedstøddueller som der er nulevende kinesere !! (og så er han altid først ud af omklædningsrummet, han emmer af spillelyst!!).
Men den må stå mellem netop de to GF-giganter !
Selvom også Jacob Poulsen også har været en fornøjelse med sit drilske hestespark, og sit hidtil usete høje bundniveau (meget uAGF´sk).
Tror jeg hælder til Frejs model: Efterårets spiller The Kuuuuuure...
Og Årets spiller Boom Boom der uden tvivl stadig har mere i sin Snoop Doogy-bag !!
The keyword må være luksusproblemer !!
Så er Kure og Jakob P på Efterårets Hold. Afsender: Per Frimann.
Værd at bemærke, at 4 hold er repræsenteret: FCK, BIF, OB & De Hviii'e.
The Big Four, fristes man til at sige.
Jacob Poulsen har også fået plads på Søren Olsens hold i Politiken.
Ikk så meget plads på Mortens Olsens hold dog. Søren Rieks ( det' det der driks)og Steffen Kielstrup har lige været det mulehår bedre. Og det er jo bare top fjong for dem med en tur til fjernøsten.
Det er jo nærmest surrealistisk at se Kures navn på listen over ligaens allerbedste spillere. Om jeg selv ville have valgt ham til holdet er jeg i tvivl om, men hans præstationer har været meget, meget stærke i den her halvsæson.
Jeg har alligevel valgt at sende min varmeste stemme til Jacob Poulsen. Den kunne næsten lige så vel være gået til Kure eller Lumb, mens jeg lige akkurat ikke synes, Williams har præsteret konstant nok til at få prisen.
Javel, han laver de mest spektakulære ting, og han er ofte med til at få kampene til at tippe til vores fordel, men der i mine øjne stadig lidt for mange perioder, hvor han ikke rigtig bidrager med noget. Han bliver meget bedre til næst' år, og det siger virkelig ikke så lidt!
Poulsen har ganske enkelt været fantastisk at følge i det her efterår. Alle lovpriser ham for det høje bundniveau, og dertil kommer, at han igen og igen har vist den målfarlighed og aggresivitet, der bare gør det meget sværere for modstanderne at slippe ud af vores presspil (når vi endelig en gang imellem får det etableret!).
I den direkte konkurrence om 'Efterårets bedste hjemvendte ex-EfB-kantspiller' har han jo slået Jan Kristiansen klart. Jan K. er blevet vigtig for Brøndby, men det tog ham næsten et hel halvsæson. Jeg er lykkelig for, at vi snuppede Poulsen og ikke Kristiansen i det vindue!
Ush, Diohs indsats i dag gør lige nøjagtig at hvis jeg havde ventet med min stemme var den gået til Lumb.
Ikke fordi Boom Boom havde en off day men fordi man skal lede længe efter magen til lad attitude. Og på den front synes jeg ellers det er okay med en 15-16 stykker når man har hans spillestil. Men ikke 20 i ladhed.
I øvrigt synes jeg igen Kure viser de to ting han mangler for at blive ligalandsholdsklasse. 5-10 kilo muskler + 10-15 kilo boldføling. Det første kan klares, det sidste er jeg meget i tvivl om og det er vigtigt hvis vi ikke vil være et tonserhold, for det undgår man ikke ved gode teknikere på toppen (se: Horsens, SønderjyskE osv). Der skal moderne forsvarere til og lige nu har vi kun én. Efter nytår har vi én mere og når Dan T er tilbage har vi tre, selvom han ikke er nogen elegantier. Til den tid er det måske ok at den fjerde er en tonser. Så mangler der bare de 5-10 kilo muskler der gør at han holder bedre styr på de store angribe som han har haft notoriske problemer med: Bernburg, Fall og Nygaard fx.
Send en kommentar