onsdag den 28. januar 2009

Eriktionen - undervejs. Pt.2.

Inden Eriik ankom, talte vi alle meget om alle de spændende taktiske tiltag og opstillinger, hans genkomst på fodboldscenen ville afføde. Der var snak om en Roma opstilling, hvor man spillede en super fleksibel 4-2-3-1 og ligeledes diskuteredes også Åkebys 4-3-3 med en lille diamant på midten og med hvad man kan kalde en klassisk 10'er.

Indtil videre er det dog ikke helt åbenlyst hvilken opstilling Erik kommer til at spille. Der har været snakket meget om et øget presspil, hvilket allerede har gjort Lucy (IM HOOOOME!) helt søvnig og udgangspunktet har været 4-2-2, ihvertfald i kampen mod Aab og sandsynligvis også mod SønderjyskE.

Spørgsmålet er derfor, om ikke Erik kommer til at starte sæsonen med en relativt pragmatisk opstilling og så sidenhen implementerer mere fleksible formationer. Kampen idag kan allerede give et fingerpeg om hans taktiske intentioner. Han stiller op med Jakob Poulsen på venstre og Niller på højre og spørgsmålet er om de ikke i løbet af kampen kommer til at bytte plads. Ligeledes starter Dennis Høegh, som også vil kunne spille en plads lidt længere tilbage på banen, bag Graulund eller trække over på venstre kant.

4 kommentarer:

  1. Det kunne være virkelig interessant at kigge lidt med i de træningskampe. Især interessant om Høgh bruges i den hængende rolle, der kunne gøre det hele lidt mere Erikgeret.

    Det er også interessant, at Jacob Poulsen åbenbart skal prøves i venstresiden, og så er Niller i start 11'ren et kapitel helt for sig selv. Jeg tror, han bliver et stort hit for både Erik Rasmussen og dermed os.

    SvarSlet
  2. Lige en kommentar fra Erik Rasmussen ovenpå dagens remis mod Sønderjyske:

    'Der er en rigtig sult blandt spillerne i forhold til hele tiden at blive bedre. Vi råder over en bred vifte af unge, talentfulde spillere, der har vist sig at være meget langt fremme i deres udvikling. Det har virkelig overrasket mig'.

    Rasmussen virker temmelig erikgeret efter de første par træningskampe. Kæder man hans reaktion sammen med dagens referater, så kunne man godt forestille sig, hvem han især har haft øjnene rettet mod.

    Niels Kristensen spillede tilsyneladende glimrende i dag, og på videoen fra stiften ser han ud til i den grad at have suget til sig af instruktionerne i presspil. Han virker dejligt aggresiv!

    Også Devdariani, Povlsen og Jackson har sikkert fået plusser i bogen. Og så nævner Rasmussen specifikt, at han forventer sig meget af White, som vi også flere gange har debatteret herinde.

    Det bliver meget spændende at se, hvordan alting ser ud i næste kamp mod FCM, hvor Nando og White forhåbentlig er klar til minutter på banen.

    SvarSlet
  3. Der er i øvrigt slet ikke nogen, der har kommenteret på Lasse fra Skovbakkens fremragende mål mod Sønderpølsen.

    Gad vide, hvad hans lejemål ender med?

    SvarSlet
  4. Det ser altså skidt ud for vores midtbane, hvis vi skal spille 4-2-2.

    SvarSlet