tirsdag den 7. april 2009

Fire kampe - fjorten dage - syv point

Traditionen tro er Suppeprogrammet godt pakket i og omkring påsken uden nogen som helst hensyntagen til ens religiøse gøremål. Så skal der prioriteres igen.

Nå, fire kampe venter på fjorten dage i det, der er med til at afgøre om det virkelig er det hersens 'gratis forår' alle snakker om - eller om den lille nedrykningssatan på skulderen skal have lidt mere at mæske sig i.

Indtil videre er sjettepladsen stadig indenfor rækkevidde, for John Pikhårs tropper har klokket omtrent ligeså meget i det (med undtagelse af forårspremieren sføli), så vi er endnu ikke kørt helt bagud i kampen om lidt flere tv-penge og en ekstra hjemmekamp efter sommerferien.

MEN, og det er der vist ikke to meninger om, tryllefløjten skal snart til at spille en anden melodi end "vi-havde-mange-chancer-og-kunne-godt-have-vundet", hvis det ikke for alvor skal være deprimerende ud over det tilladelige (og sædvanlige).

4-4-2 og tre point mod Horsens på Skærtorsdag tak - det skulle jo nødigt blive dagen, hvor Eriktionen indtager sit sidste måltid med sine disciple, om I forstår sådan en lille påskefrækkert.

For derefter venter FCM (ude), FCK (hjemme) og SønderjyskE (ude) - og det lugter jo ikke ligefrem af sejr i alle de opgør.

Syv point i de næste fire kampe - så er denne signatur tilfreds.

Holdet hedder:

Staff

Sorin/Lundkvist - Baronen - Howard - Krabben

White - Povlsen - Lucena/Gjesing - Jacob Poulsen

Graulund - Nando

Kure er skadet, Lucena er (muligvis) i karantæne, PG er ude ved næste gule kort - og hvad blev der egentlig af Benny Feilhaber??? Han var inde mod Brøndby og er nu igen skadet.... tsk!

6 kommentarer:

  1. Hvad er der i vejen med Johns hår??

    Ellers enig i at 7 point må være rimeligt. Men nu har Steffen jo også lovet at vi vinder på torsdag, hvorfor jeg har valgt at fremskyde mine rejseplaner - for hvem vil gå glip af en hjemmesejr over Horsens....

    SvarSlet
  2. Kan vi ikke bare få en midtbane der hedder Poulsen og Povlsen. Både for at narre fjenden (i det her tilfælde er de ikke så snu og kalder sin søn Mike) og fordi det er den konstellation der supplerer hinanden bedst.

    Resten af holdet er der ikke tvivl om hvis Nando er klar, selvom det er irriterende at vi nu er i en situation hvor vi ikke kan lege med Gjesing i midterforsvaret for at se om dét var noget til fremtidigt brug. I stedet skal Baronen stavre lidt rundt selvom han ikke er del af den langsigtede planlægning. Mon ikke Budtz i øvrigt er tilbage i truppen qua (yndlings-eriktions-ord) sin alsidighed og kaospotentiale som sidsteminutsvåben.

    Jeg vil i øvrigt gerne risikere at gøre mig selv helt til grin ved at gætte på at vi vinder torsdag og at vi samtidig scorer intet mindre end 4 mål. Måske 5. No shit, det er den såkaldte ketchupeffekt der kommer i spil. Believe dat!

    SvarSlet
  3. Thomas Løvetæmmer8. april 2009 kl. 09.58

    Jeg går ud fra jeg ikke er den eneste der får nervøse trækninger med udsigten til at have både Ulle og Baronen med fra start... Til gengæld synes jeg den der ketchup (eller er det catch-up) effekt lyder spændende.

    Og så virker det efterhånden til at Nando skal til at starte inde - tak for det - her kan Budtz så blive ret spændende som kaos spiller, hvis Nando stadig kun skal have en time. Jeg tror i hvert fald det er et bedre alternativ end Graulund/Poulsen el. White på toppen

    SvarSlet
  4. Ulle kan gøre mig nervøs. Baronens niveau er altså ikke så skræmmende lavt, som flere gerne vil gøre det til. Hans periode med Kure i efteråret var ganske glimrende...

    SvarSlet
  5. Jeg forstår ikke hvorfor folk hader så meget på Baronen. Forstås, han er hverken hurtig eller spektakulær, men han holdt nullet en del gange sidste sæson.

    Og nu da Staff lover, jamen, så har også denne signatur bevæget sig til det århusianske - !Vamo el ninos en el blanco! - eller hvordan det nu er.

    Og sårn helt Orf Topic, så er det en trist skæbne der er tilfaldet Christer - hvad stiller man op med sine gamle krigere - det er mere aktuelt end nogensinde...

    SvarSlet
  6. Der burde være en plads på Comunale til enhver ex-AGF'er der blivre langtidsskadet. En lille loge der pt kunne tælle Emil Lyng, Den såkaldte negro og evt Jesper Andersen. Kun i Århus finder man den rette blanding af melankoli og optimisme der kan bære igennem et knust knæ eller hvad det nu plejer at være.

    Og angående ketchup-effekten - ja for satan, det blir sygt! Der er mål i Heinz-flasken og vi har rystet den i lang tid, så det der sker imorgen er at de vælter ud i større mængder end man egentlig har brug for! Målene altså.

    SvarSlet