mandag den 27. april 2009

The trouble med Ulle

Der er noget los med Ulrik Lindkvist. Hvor at mange af hans medspillere synes at have foretaget pasningsmæssige syvmileskridt, så er det som om at nogen eller noget har fyldt Bravehearts støvler med det pureste bly. Et af følgende scenarier gør sig gældende:

- Arthur Sorin saboterer med ufine franske tricks og oh-la-la.

- Ulle er ikke en specielt god fodboldspiller.

- Ulle spiller selv om han ikke er helt på toppen.

- Ulle har et lidt for godt forhold til Erik, som tit inviterer højrebacken på Cafeburger på Casablanca. Dette har medført en vis ubalance i vores unge helt med det betryggende store hovede.

14 kommentarer:

  1. Ja det er jo nr 2. Vi snakker ikke nyt nordisk køkken men frøken jensens korteletter med elendige kartoffelafleveringer ind over sovsen. U-u-ulander!
    Jeg forlanger finere fransk og jeg mener det sku. Rimbaud skal nok lære at presse kuvertpriserne længere op på banen.

    J-kid, der erkender at sætte sin signatur på spil med en omgang knoldselleri af en analogi.

    SvarSlet
  2. Ja, det kan jo godt være alle scenarierne der gør sig gældende. Altså at Errrik inviterer Ulle og Arthyr på caféburger for lige at give dem lidt ekstra coaching og opbygge en overskudsagtig holdånd. Sorin benytter så lige lejligheden til at smutte den dårlige moule fra sin tallerken med moules frites over på Ulles tallerken hvor det store hovede fra Herning uvidende fortærer den mens han er i gang med en historie om hvordan han skal give den noget gas på Kreta om et par måneder. Arthyr tager lige et lumsk hvæs på sin Gauloise, noget der trods alt giver sympati hos lifecoach Rasmussen og vupti! Pludselig er franskmanden tættere på holdet mens Ullen ikke er helt frisk og spiller sig af holdet med et væld af fejlpasninger.

    Er Casablanca egentlig ikke gået fallit? Her kommer Østblokken muligvis til kort men det er væsentlig Århus-trivia..

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. Jeg skal ikke kunne sige, hvor Ulle knækkede, men jeg tror sgutte, at Arthür er ballademageren. Han er jo en gentleman, gentlemen.

    Til gengæld kan med sikkerhed sige, at Casablanca er i omdrejninger efter en coke- og ombygningskrise. Så det ved selvsyn forleden, da jeg i parkeringsøjemed svingede min Skoda ind foran flokken af brintoveriltede kvinder og seksuelt forvirrede midaldrende mænd, der grinede af mit ydmyge automobil. Men da jeg kom tilbage med min vitello tonnato-sanwich fra DK's bedste sandwichmageri i Mejlgade, satte slæden i sving og lod The Knife brage ud af mine (indrømmet: patetiske) højttalere kunne de godt se, hvem der var smarteste.

    SvarSlet
  5. Apropos Ulle og Artur, er det så ikke halvvejs sindssygt, at vi for tre runder siden var 14 point fra 4. pladsen, og at vi nu efter et moderat svært program og tre runder senere er fem point fra pladsen?

    Hvad skete der lige med FCM? Og når man henter ni point på tre runder, hvor lang tid tager det så at hente fem mere?

    Ikke at det nødvendigvis betyder så meget. Men på onsdag kan Brøndby med en sejr over AaB (som jeg dog ikke tror så meget på) gøre 4. pladsen til en Euroleague-plads. Sådan forstår jeg i hvert fald reglerne.

    Og så bliver den 4. plads pludselig hysterisk interessant. Jeg lover for, at jeg vil gå helt grassat, hvis vi kvalificerer os til den liga i år. Jeg vil formentlig slet ikke kunne håndtere al den uventede glæde. Men det tager jeg til den tid.

    Jeg er gået glip af de sidste kampe i deres fulde længde, men på baggrund af det, jeg kan stykke sammen, og det jeg har set, så er jeg mere end godt tilfreds med spil og især resultaterne, selvfølgelig.

    Erik Rasmussen har tilsyneladende allerede vækket en god portion af den vindermentalitet, han bliver betalt for at vække. Og så er midtbanen jo pludselig som genfødt. White, Poulsen, Povlsen og Devdariani er jo brændvarme lige nu, og selv Lus er vågnet op til den afgørende Euroleague-kampagne. Det er sindssygt.

    SvarSlet
  6. Nu siger du jo selv at du ikke har set kampene og derfor vil jeg skære dig et stykke med slack. Men at sige at Lus er vågnet til dyd vil være mellemgrov forteelse. Han har været solid, forstås, men slet ikke så prangende som de andre.

    @Jesper

    Den der Vitello Tonnato bandit husker jeg som afsindigt god. Ikke helt billig forstås, men utroligt snasket og smagholdig. Kunne sågu spise en her og nu.

    SvarSlet
  7. Da jeg vågnede i morges tegnede der et rædselsscenarie for mig. Jeg kom til at tænke om Sorin mon var lidt på vej til at blive den nye Alex Valencia. Lighederne skulle i så fald være et lidt følsomt sind og en spillestil man ikke helt kan vænne sig til.

    Blev selvklart melankolsk ved tanken; lille Arthur "Dugarry" Sorin sat på plads af en brovten bondedreng fra Sunds. Det må bare ikke ske.

    SvarSlet
  8. At Lus åbenbart ikke helt kan følge kadencen blandt de andre meget omstillingsparate midtbanespillere lyder ikke så godt.

    Jeg byggede primært mine forhåbninger på de hele og halve kampe, jeg trods alt har set, hvor hans defensive arbejde under alle omstændigheder har set fint ud. Noget kunne tyde på, at hans rolle i det offensive spil ikke er helt så fancy, som den var under Ove P., hvilket måske også kan spille ind på vurderingen af Jerry-fyren.

    Det er vist mere cool at være kant nu om stunder på Fredensvang. Det må Blicher meget gerne vise nogle gode eksempler på mod OB, hvor White vel må regnes ude?

    SvarSlet
  9. Jeg synes nu at Luc har gjort det ganske OK. Man kan vel hævde at han, som sin navnebror lucernespiren, indgår som et friskt og sprødt element i en grov burgerbolle med tomat og ost. Som taget ud af Karolines Køkken anno 1985 i selskab med andre fattigfirserfavoritter som blomkålsgratin og råkostsalat. Retro ik'å.

    SvarSlet
  10. @Kalle: Du husker rigtigt - i hvert fald i den version, man får hos Il Mercatino i Mejlgaje. Eller får og får; den er dyr, men dejlig.

    For så vidt angår Luc synes jeg bestemt ikke, at manden ligner fremtidens mand på den midtbane. Måske har jeg bare set mig sur på de korte ben og de halvt lukkede øjne, men han virker så sløøøøøv. "Nej," vil du måske sige. "Han løber jo hele tiden."
    "Ja," vil jeg så sige. "Men han løber for langsomt, for forkert og for alibiagtigt. Og så bliver han tilsyneladende så tilfreds (og træt), hvis han får tacklet en modstander, at han ikke ser nogen grund (eller simpelthen bare er for baldret) til at rejse sig op og tage andenbolden," slutter jeg så.
    Frustrerende, det er.

    SvarSlet
  11. Halløj, blomkålsgratin hvor har du været alle de år!? Long time, no see.

    Sandheden om Lus er vel at han har været..Lus. Hverken mere eller mindre. Spørgsmålet er så om han lige som så mange andre de senere år snart bliver overhalet indenom af udviklingen i Århus. Eller om den flamboyante sandwich ville savne Lucernespiren. Det må stå åbent.

    Er ikke sikker på Blicher får den kant mod OB. Tror mere på Davit på kanten og Benny på sin favoritplads. Det er en god mulighed for at prøve noget der kunne have potentiale som en klassisk udebaneopstilling, hvor vi tager den med ro men har LYNENDE travlt i omstillingsspillet.

    SvarSlet
  12. Jeg troede lige et øjeblik den tunede kalv var fra gammelklassikeren Vino et Pane. Slowfood med eddikesur betjening hvis en stakkel kom til at udtale c'et i ciabatta som et s. Snobberi af den slags hører ikke hjemme i Mejlgade selvom de skruede en ok sandwich sammen.

    Il Mercatino lyder mere spændende.

    SvarSlet
  13. A new La Carte Packages To choose from With Meal Network Cause you to be Spoilt Regarding Choices

    Feel free to surf to my page: BenQ EP5920

    SvarSlet
  14. Quality content is the main to be a focus for the visitors to pay a quick visit the site, that's what this website is providing.

    my weblog - location voiture casablanca

    SvarSlet