lørdag den 30. maj 2009

Jeremiah White = Guld

Indrømmet, det følgende er direkte tyvstjålet fra en tråd på gf-forum, men det gør det ikke mindre interessant.

Jeremiah White har guld mellem hænderne.

Debut til Kapidzic og Jackson

Wup! Wup! Så giver Eriktionen da lige debut til to af de lovende, når Vejle søndag er sæsonens sidste modstander. Ind med Sanel Kapidzic og Alexander Jackson Møller fra start - og troede du, at de foretrukne elleve til kampen mod Esbjerg lugtede lidt af andethold, så tjek da lige den her opstilling ud:

Steffen Rasmussen

Frederik Krabbe - Ole Budtz - Alexander Jackson Møller - Jens Gjesing

Jakob Poulsen - Kasper Povlsen - Benny Feilhaber - Lars Pleidrup

David Devdariani

Sanel Kapidzic

Indskiftningsspillere:
Kristian Lassen, Peter Graulund, Jerry Lucena, Jesper Blicher og Anders Rasmussen.

Der fik ER da lige blandet kortene, men han kan undskylde sig med, at Dan Thomassen, Mark Howard, Anders Kure, Kim Madsen, Ulrik Lindkvist, Arhur Sorin og Michael Lumb er ude med skader. Jeremiah White er i karantæne, Da Luz har knæproblemer, og Graulund er øm i den ene akillessene.

På den anden side, er det sgu meget fedt, at endnu et par Young Guns får muligheden. Hvis ikke nu, hvornår så? Det her KAN blive kampen, der for alvor viser, hvorfor Sanel skal på landsholdet (bare et af dem...)

Er der i øvrigt nogen, der klapper ekstra højt af Budtz og Laaaaars for mig? Det er jo nok sidste gang, de er i den hvide trøje.

fredag den 29. maj 2009

BSN er in luv med Georgien

Zakaria Beglarishvili kommer ikke lige på kontrakt nu og her, men sådan gik det jo også i første omgang med Demba-Arne.

Zaka Beluga er sendt hjem, meeeeen:

- Det kan sagtens tænkes, at vi gør som med David Devdariani, der også var til prøvetræning hos os. Under alle omstændigheder vil jeg gerne snart til Georgien og tale med dem dernede, se de forskellige klubbers faciliteter og møde en masse mennesker, siger Berti til spn.dk.

Han mener i øvrigt, at Zaka Beluga mangler noget fysik. Det gør Messi vel også, hva?

Sorin allerede færdig i AGF

Måneders spekulationer og diskussioner kan nu få en ende. Årsagen til Arthur Sorins begrænsede spilletid skyldes ikke en nænsom tilvænning til dansk fodbold eller til Erik Rasmussens spillesystem. Nej, han er ganske enkelt dumpet i konkurrencen med de to andre 'backs'.

Det blev afsløret ved et debatarrangement for nylig, som det fremgår af stiftens artikel. Den eneste formildende omstændighed ved historien er vel, at Sorin var transferfri, hvorfor der måske kan tjenes nogle få hundrede tusinder på afskibningen. Jeg håber virkelig, indtægterne bliver brugt på en ny back, da Lindkvist og Krabbe jo åbenlyst er milevidt fra den standard, der bliver sat på venstre back'en.

Jeg håber det bedste for Arthur, og venter i spænding på de klasseforstærkninger, der åbenbart arbejdes på. Transfervinduet blev pludselig igen vækket til live efter den seneste nedkøling i JP's temmelig modsatrettede artikel for få dage siden...

tirsdag den 26. maj 2009

White rappers

Jeg havde helt glemt Englands aldrende homeboy Tim Westwood, men den nedenstående video gjorde mig glad. Og så er Eminem vist ikke helt så hot til det der freestyle, som i den der 8 Mile film, men ok, han har hvad de unge vist kalder et 'sygt' flow når det så endelig kører.

Brian vs. Kasper

Jungletrommerne har i et stykke tid buldret om Brian fra Vejle, men i et nyligt, ganske akavet interview, blev Kasper Lorentzen bragt på banen. Begge er fine spillere, men hvad er det egentlig de kan?

Brian Nielsen

Briandinho(sic) er hurtig, gennembrudsstærk og er vist hvad man kan kalde for en ægte venstrewing. I givet fald den første i klubben siden Jazzben. Lidt problematisk temperament og ikke nødvendigvis vanvittigt sympatisk, men mindre kan også gøre det. Stort videresalgspotentiale, men givetvis ikke helt billig her og nu.

Kasper Lorentzen

Kasper Wellemberg Lorentzen er ikke nær så eksplosiv som Brian, men har et mere taktisk overblik. Vidunderligt venstreben, masser af u-landsholdserfaring og en anelse mere versatil end Brian. Transferfri, men med Mads Jørgensenske glasben. Uha, uha.

Personligt hælder jeg mest til en Lorentzen løsning, men her tænker jeg også til dels på hans personlighed, som virker en anelse mere behagelig end Brians ditto. Ligeledes har han en masse erfaring fra landshold og lignende, imens Brian mest har spillet 1.Div.

...men for Sørensen altså, vi har verdens bedste trup. Når bare Dioh kommer tilbage.

mandag den 25. maj 2009

En grønthøster kom forbi

Truppen skal trimmes, og Berti og Hyggefisen er begyndt at prikke løs og sige "tak for nu."

Jesper Blicher og Kim Madsen er mere eller mindre officielt ikke en del af fremtiden. Det samme er Kari, Ole Budtz og Lars Pleidrup med stor sandsynlighed heller ikke.

Morten Beck og Dennis Høegh skal vel også overveje deres fremtid?

Hvor skal der ellers ryddes op? - og her medregner jeg ikke den indbyggede uforudsigelig, der ligger i, at nogen har brændt sig alvorligt varme på JP, White eller Lumb.

Tennis Berlin

For ikke lang tid siden havde vi en minifeature om hvad der hurtigt er ved at blive dennne skribents tyske yndlingsklub - de kongelilla fra Berlin. Og kærligheden fortsætter ufortrødent og benhårdt med TeBes Party Army. Ikke så meget med capoer og folk der styrer andre folk og den slags moderne fodbold. Noooo sir, her er der godt gammeldags partyanarki.

søndag den 24. maj 2009

I kan bare komme an!

Mens sejren over de pisgule stadig summer rundt i kroppen, er det vel på sin plads at tage afsæt i endnu en hjemmebanesejr og ophøje den som udtryk for noget større:

Århus er igen en fæstning!

11 ud af sæsonens (foreløbig) 13 sejre er hentet på Stadion - med dagens sejr er det blevet til fem i træk. I alt kun tre nederlag, og så har Eriktionen og Ovelutionen hentet sejre over OB, FC København og Brøndby. Bevares, nogle af dem har været mere heldige end andre, men hvem bekymrer sig om det?

Væk med løbebanen, remoulade til pølserne og flere youngsters med bare maver - så er vi kørende, folkens. Det her bliver lige så frygtindgydende som en nat med Tom Køhlert i en lummerhed bambushytte.

Omvendt er vi et pivdårligt udehold, og det kunne da være fint liiiige at finjustere, så vi også kan være med der. Gerne med Vejles nykårede 1. divisionshold som næste skalp.

Femtepladsen kommer hjem!

fredag den 22. maj 2009

Imod moderne fodbold...

... er sådan et udråb, man kan rive af sig, når man synes, at tingene ikke helt flasker sig efter det fodboldromantiske hjerte.

Ofte kan IMF'erne være noget skingre i deres retorik og argumentation. Sådan lidt "vi-har-ret-så-fuck-dig"-agtigt, men visse pointer gemmer der sig dog ind i mellem.

Nu bringer vi så en lille delikatese på banen, der nok skal kunne få endnu flere - denne signatur inkluderet - til at råbe IMF!

Som en fodboldens svar på SingStar eller GuitarHero giver AGF til kampen mod Brøndby tilskuerne mulighed for at være med i ... taaa daaaa... BannerBattle.

Retningsbestemte mikrofoner og et kamera er med til at opfange sang og dans/ukoordineret bevægelse på tribunerne, og resultatet bliver så omsat til grafik på to skærme. Så kan man ligesom se om det er "os" eller "dem", der supporter mest...

Med de gæster vi får på besøg i kommende spillerunde, må man håbe, der også er taget højde for sædeafbrændinger, mobiltelefonkast og andre spidsfindige måder at give udtryk for sin begejstring på.

Læs mere om tiltaget her

torsdag den 21. maj 2009

Snappy interview med Da Budtz

Hurra for Facebook.Det gør sgu bare livet som manden med de gyldne poter så meget lettere. Så her et par hurtige spørgsmål til og svar fra Ole Budtz.

1. Du har jo kontraktudløb lige om lidt. Hvilke tanker gør du dig i den anledning om fremtiden?
- Jeg koncentrerer mig først og fremmest om de to sidste kampe mod hhv Brøndby og Vejle og derefter kommer der jo noget tid hvor der skal snakkes med klubber og undersøges hvilke muligheder der er. Men jeg ser lyst på fremtiden.

Og det svar går meget godt i hånd med, at AGFFAN kan fortælle, at Budtz ikke får sin kontrakt forlænget. Det er vel det, han skriver her...

2. Angriber eller forsvarer? Du var først det ene, så det andet - og i de seneste par kampe har du igen været på toppen. Hvor kan du bedst lide at spille? Og hvad ser du som dine styrker i de to ender af banen?
- Jeg spiller hvor træneren sætter mig og føler mig begge steder godt tilpas. I angrebet ligger styrkerne i at jeg er en stor spiller der fylder meget i boksen og tiltrækker opmærksomhed fra flere spillere. I forsvaret er det overblik og nærkampsstyrke. Og jeg venter og ser om fremtiden bringer en plads fremme eller tilbage.

3. Du har lige (ja, ok for en måned siden) haft fødselsdag. Fik du, hvad du ønskede dig - og bestemte du, hvad familien skulle have at spise?
-Ja, jeg fik noget af det jeg ønskede mig og havde en dejlig dag med familie og venner. Det var godt nok fruen herhjemme der bestemte hvad vi skulle spise ;)
Håber det kan bruges ...

Jo, men fik I så ragu? Nå, det bliver en anden gang...

MOS - sæsonens spiller

Afslutningen sig nærmer, og med to kampe tilbage begynder det derfor at give god mening at snakke om sæsonens spiller. Blandt venner og på engelsk: MOS! Ja, sgu!

Du tager nogle kartofler, jordskokker, persillerod... nå ik...

Vi river en afstemningen af os inden længe, men lad os inden da få et par kandidater på banen - og byd gerne ind med forslag og argumenter. Vi vil helt vildt gerne styrke vores interaktive profil, siger vores webcoach.

Havde vi ikke været ramt af SINDSSYGT mange skader skulle bl.a. Thomasssen, Dioh, Devdariani og Lumb nok med på listen, men i erkendelse af, at de kun har spillet hvad der (i bedste fald) sammenlagt svarer til en halv sæson - altså hver for sig -, er det no go.

Denne signatur indstiller og krydrer med stikord:

Jakob Poulsen - den vildeste midtermaaan. Skal klicheen om det høje bundniveau frem, er det her. Sparker som Ratzeputz på en mandag - første AGF'er på landsholdet i 10 år ellr deromkring.

Kasper Povlsen
- ingen pangfarvede støvler, bling-bling eller slikhår. Mere Bryan Adams og Søren Lerby. Cut the crap - her er fremtidens (landsholds) mand. Ser du med Morten O.?

Steffen Rasmussen
- i sofaen og på Skipper er det som stemningen omkring Staff er blevet lidt mere lunken. Jeg stemmer stadig for, at han er blevet markant bedre siden sommerferien. Om det så er nok til også at være anfører og førstekeeper? Tjo, tja, tji... Jimmy Nielsen og Søren Jochumsen kan da kigge forbi til en samtale.

onsdag den 20. maj 2009

Den nye Demba-Arne

Det havde rumlet en smule, men hvem skulle ha troet det?! Fjollessæsonen er skudt igang med en hyperspændende prøvetræning - Zakaria Beglarishvili. Det smager lissom af mere hva?

Zakaria er en venstrebenet playmaker type, som givetvis er kommet herop på grundlag af Davits fine start i klubben. Den georgiske farm? Enkelte vil grine, men i så det her først.

tirsdag den 19. maj 2009

Ragu

Altså. Nu er det sådan at jeg har planer om at lave det man kalder Spaghetti Bolognese i aften. So far, so tarveligt. Heldigvis er der elementer blandt de aller mest hårdkogte her på Vesterbro (og individer fra heden navngivet Ken og Nick) som mere kunstfærdigt kalder det for en Ragù. Det lyder lissom af mere.

Nuvel, mit oprindelige ærinde var sådan set mest at gøre opmærksom på en af verdens bedste hjemmesider. Jooooo, den er god nok. Den hedder Tastespotting og den samler alskens lækre opskrifter fra alverdens madblogs.

Således også et billede af denne Ragu,som måske snarere er en bolognese og derfor godt må spises med ketchup, hvilket man ikke må med en Ragus. Tror jeg.

Servicemeddelelse

Galehuset Øst, som vi jo deler visse sympatier med, har sneget en lille reklame ind:

Sidste dag med kliken, inden vi for alvor spiller om medaljer. Vejle, that is. Info er:

Afgang: Søndag den 31.5 kl. 12:00 fra DGI Byen. Ankomst Cph kl. ca. 23:00.

Prisen for bus t/r kørsel er ca. 300 kr/pers. pr. Billigere ved udsolgt.

Billetten til kampen koster 100 kr.

Tilmelding på east(at)galehusetagf.dk Skriv dit navn, mail og mobilnummer.

Tilmeldingen er bindende. (Vi henter din Puch Maxi eller Opel Kadet, hvis du ikke møder op.)

Når nu ikke det kan være GF...

Hvem skal det så være? Jeg ved at mange hælder til Brøndby qua deres mere socialdemokratiske og 'ægte' klubånd, mens andre, som undertegnede, hellere ser FCK tage guldet, når man nu kender et par flinke FCK'ere. Allerhelst så man vel egentlig at OB eller *gys* Ulvefar tog guldet, men når det nu ikke kan være anderledes.

Tror egentlig heller ikke jeg har tilgivet BIF det der Mogens Krogh mål. Jeg var der. Jeg var ked.

Hvem så du helst tog skabet?

fredag den 15. maj 2009

Hvad sker der?

......med Lumbs hyldest til the lord above?

mandag den 11. maj 2009

Hvad sker der?

Ja, bloggen er altså ikke gået i sig selv. Det var bare det der 6-1 nederlag (og den efterfølgende tur på McKluud), der har sat os helt ud af spillet.

Er der iøvrigt nogen der har set nogle billige backs rundt omkring? Anything goes, for det er sgu en mindre katastrofe med de nuværende muligheder (så længe Lumben ikke er med forstås).

søndag den 3. maj 2009

Mester Lucy / mester Lucy




Sover han? Helt sikkert, men lige præcis i denne omgang gør det ikke så meget, at den filipinske fisker lige tager bestik af sin søvnapnø, da han har ondt i lysken og derfor alligevel kommer til at overvære OB-kampen fra tribunen under slumretæppet. Hyggeligt er det.
Det efterlader jo et hul på midten, og mon ikke det giver chancen til Sukkerknæ aka Mimeren fra Rio? Denne signatur tror og håber - det er simpelthen A Change We Believe in.

Mulighederne er enorme - jeg tænker kreativitet, jeg tænker langskud og jeg tænker korte, hurtige afleveringer, der får de fynske kraftkarle til at blive bare en lille smule irriterede og måske blive vrede på hinanden. Uha-uha.

Benny Feilhaber; USA møder Brasilien møder Århus. Spareribs, chokoladebrune piger og Arnbitter kogt ned i 175 cm. og 68 kg. titelbejler-type. We like.