torsdag den 21. maj 2009

Snappy interview med Da Budtz

Hurra for Facebook.Det gør sgu bare livet som manden med de gyldne poter så meget lettere. Så her et par hurtige spørgsmål til og svar fra Ole Budtz.

1. Du har jo kontraktudløb lige om lidt. Hvilke tanker gør du dig i den anledning om fremtiden?
- Jeg koncentrerer mig først og fremmest om de to sidste kampe mod hhv Brøndby og Vejle og derefter kommer der jo noget tid hvor der skal snakkes med klubber og undersøges hvilke muligheder der er. Men jeg ser lyst på fremtiden.

Og det svar går meget godt i hånd med, at AGFFAN kan fortælle, at Budtz ikke får sin kontrakt forlænget. Det er vel det, han skriver her...

2. Angriber eller forsvarer? Du var først det ene, så det andet - og i de seneste par kampe har du igen været på toppen. Hvor kan du bedst lide at spille? Og hvad ser du som dine styrker i de to ender af banen?
- Jeg spiller hvor træneren sætter mig og føler mig begge steder godt tilpas. I angrebet ligger styrkerne i at jeg er en stor spiller der fylder meget i boksen og tiltrækker opmærksomhed fra flere spillere. I forsvaret er det overblik og nærkampsstyrke. Og jeg venter og ser om fremtiden bringer en plads fremme eller tilbage.

3. Du har lige (ja, ok for en måned siden) haft fødselsdag. Fik du, hvad du ønskede dig - og bestemte du, hvad familien skulle have at spise?
-Ja, jeg fik noget af det jeg ønskede mig og havde en dejlig dag med familie og venner. Det var godt nok fruen herhjemme der bestemte hvad vi skulle spise ;)
Håber det kan bruges ...

Jo, men fik I så ragu? Nå, det bliver en anden gang...

4 kommentarer:

  1. Ok, Dr. Radiomus - det er vist for længe siden, du har været skrivende. Den artikel skulle selvfølgelig ha' heddet: "Ole Budtz er under tøflen" eller "Bussen styres af k.....".

    Men det er jo ikke det væsentlige. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der bliver af Store Ole, som på alle måder har fyldt godt op i AGF.

    Personligt stemmer jeg for en forlængelse. Manden er et jern, og vel at mærke et jern, der kan bruges både her og der. Eller med andre ord: Han er vores helt egen Dion Dublin. Var Ole en mad, var han en uspecificeret sildemad. Sådan en kan sgu godt gøre lidt ondt at løbe ind i, hvis man ikke har forberedt sig ordentligt, men man kan ikke påstå, at den ikke fylder.

    SvarSlet
  2. Ohhhh du bladsmørerorakel... Det rækker min kreativitet ikke til. "Bussen styres af.." er en klar favorit.

    Mht. hans fremtid tror jeg, du kan stemme alt det du vil. Han er der jo ikke efter sommerferien, vel?

    SvarSlet
  3. Det med at stemme var et billede, smukke. Et billede.

    Mht. det med bussen ville jeg jo egentlig gerne ha' været mere klar i spyttet, men jeg vil jo ikke træde Oles bedre halvdel over tæerne. Både fordi det ikke er pænt, men også fordi jeg meget, meget nødigt vil have en vred Ole til at banke på min dør.

    Hvis du læser med, Koller-klon, skal du vide, at det er kærligt ment. Jeg var der, da du scorede i din debut, og jeg var der (eller ok - jeg sad i min sofa), da du straffede FCK. Jeg takker for alt og håber, at du er at finde på Fredensvang i næste sæson!

    SvarSlet
  4. Jeg er også klart tilhænger af en last-minute-redning af fyrtårnet Ole !

    Han har en fantastisk indstilling og en opadgående formkurvem så det burde være selvsagt...

    Til gengæld er Baronens dage talte,og det er ganske vist :-)

    SvarSlet