Drømmen om Europa

Sådan som VHA-klummen tog sig ud i ord i dagens kampprogram til opgøret mod HB Køge. Vi fik ret og kom endnu et skridt nærmere....


Europæisk fodbold. Smag lidt på det. Dejligt ik'?

Det er efterhånden et stykke tid siden, at vores fælles venner i hvidt har været ude og vise sig frem på små og halvstore europæiske stadia. Når bølgerne går højt (og det gør de ofte på Vesterbro), så drømmes der om 80'er opgør mod Celtic og Barcelona, Glenavon og Cardiff. Om 90'ernes ture til Bukarest og Twente. Om dengang Windfeld lavede mirakler i Nantes.

På stenbroen huskes sågar også sidste europæiske eventyr: Stampe var træner, stadion halvfærdigt, modstanderen NK Publikum Celje fra Slovenien. Kampen blev vundet 1-0, Tom Christensen scorede, og midtvejs rejste en humoristisk anlagt fulderik sig op og råbte: "Vi skal sælge publikum!". Toto Cup, good times. Vi tabte returen 7-1.

Det er den slags oplevelser, der har givet så heftig en længsel efter europæisk fodbold, at selv den nu skrinlagte Royal League fik lange flirtende blikke. For hvem ved deres fulde fem ville ikke elske muligheden for at tage til Tromsø for at se GF folde sig ud på astroturf i 20 minusgrader deroppe ved Polarcirklen? Vi havde pakket de lange underbukser og feltrationerne uger i forvejen.

Og nu er det ikke for at være bitter. Eller sur. Men helt ærligt: Hvorfor får Randers Football Club lov til at spille kampe mod Hamburger Sports Verein (de får godt nok røvfuld, men...) - hvorfor ikke os? Naturligvis på grund af den spøjse fair play-regel, som ingen alligevel ænser førend allersidst på sæsonen. Når der alligevel er gået sommerferie i ligaen og midterholdene tackler svagt.

Og så igen: Hvor lunkent ville det, udlængslen til trods, ikke være at komme ud i Europa på en fair play-billet? Så skulle Krabbe holde igen med syngende to-fodstacklinger, Jerry måtte lægge krogen på hylden, og Grauerens temperament sænkes ned under albuehøjde. Næ nej, når - ikke hvis - vi kommer ud i Europa, så bliver det med udgangspunkt i Eriks formning af det nuværende AGF-hold i model Brazil-1986. Med Benny som Sócrates forstås. Det ville være den eneste rigtige måde at få forløsning på.

Samtidig - og det er måske en både naiv og romantisk tanke fra postnummer 1657 - tror vi, at taknemmeligheden for et Europa-eventyr vil være langt større blandt de kongehvides fans end blandt heste og de fem forkølede bankfunktionærer, der plejer at finde vej til Farum. Var vi i Europa, ville Århus rejse sig som én og tage tog, fly, bil og bus og følge opgør mod selv de allermest eksotiske hold.

Det er en aftale, så kom nu, ik': Opfyld vores hede ønske om en rundfart på det europæiske kontinent næste år. Så lover vi at styre tribunerne fra Baku til Keflavik. Drømmen lever. Og den begynder i dag med smæk til HB Køge.