mandag den 2. november 2009

Onyszko i ophavsretlige problemer

Som om situationen for det polske litteraturhåb Arek Onyszko ikke i forvejen var alvorlig nok, så fortæller vores kilder, at den nu forhenværende målmand også er på vej ud i nogle seriøse ophavsretlige problemer.

Flere litteraturkritikere har allerede sået tvivl om, hvorvidt Onyszko selv kunne stå bag en udgivelse på et så højt litterært niveau, som 'Fucking polak' befinder sig på. Og nu viser det sig så, at store dele af bogen er tyvstjålet fra optagelser, polakken i løbet af de sidste år på ulovlig vis skulle være kommet i besiddelse af.

Centralt i sagen står uddraget her: 'Jeg hader bøsser. Det gør jeg virkelig. Jeg synes, det er så fucking klamt. Det er klamt at høre dem tale sammen. Som om de er piger. Jeg kan ikke sidde i selskab med nogen, der er bøsse. Se dem kysse hinanden. Det er så vammelt'.

Ifølge vore kilder på den århusianske fanscene, så skulle blandt andet disse linier være stjålet ord for ord fra en videooptagelse fra det såkaldte 'nazibur' på Brøndby Stadion i foråret 2009. Under optagelsen af en tifo er en samtale mellem fotografens sidemænd kommet med på båndet, og optagelserne er siden distribueret via Youtube.

Manden bag udtalelsen er orienteret om situationen, og han har nu i sinde at gå efter et forlig med Onyszkos forlag. Situationen bliver ikke mindre alvorlig af, at mindst 15 yderligere passager i bogen allerede skulle være kædet sammen med andre videooptagelser fra superligakampe i Danmark.

Vi kan i øvrigt afkræfte gentagne påstande om, at en eller flere af forfatterne her på bloggen skulle stå bag bidrag til 'Fucking polak'. Det skulle ifølge påstandene dreje sig om forfattere med en journalistisk baggrund, der skulle have set sig gale på de kvindelige sportsjournalister, der optager flere og flere stillinger i det tidligere så mandsdominerede fag.

Passagen i bogen, der har ført til påstandene er denne: 'Til gengæld fatter jeg ikke, hvorfor der er så mange kvindelige sportsjournalister. Det er som om, at alle værterne på sportsudsendelserne på tv skal være kvinder. Det er sikkert bare, fordi de ser godt ud [...] Jeg synes bare, det er et skråplan. De har ingen faglighed. De aner ikke en skid om fodbold'.

2 kommentarer: