onsdag den 20. januar 2010

Evaluering 2009 - Midtbanen

De seneste salg i butikken og ikke mindst den ganske prekære økonomiske situation de hvide står i, har gjort at denne signaturs evaluering har taget et veritabelt skud for boven. For hvem i deres vildeste crazyness vil beskæftige sig med vores midtbane, når man kan drømme feberhede drømme om Kirkens debut på den nu ledige venstreback?

Løsriv sig, løsriv sig, oooh svage fantasihjerne. Løsriv sig fra drømmen for alle der elsker Kirken.

Jerry Lucena
En mand der i den grad splitter vandene. Stabil som få og tilsyneladende en mand som trænerne elsker at elske. Hans søvnige ydre har dog lokket mange fans til at tro at manden er en slags moderne Dr. Caligari. Minus kabinet, håbes det. Denne signatur er dog ikke helt parat til at sige farvel til Don Lucena endnu. Jeg ved ikke, der er bare noget trygt og godt over at se ham halse efter hurtigere spillere eller pumpe bolden venligt i favnen på modstandernes keeper.

Benny Feilhaber
Vores allesammens brasiliansk/tysk/amerikanske kæleburger. Startede med at være skadet og kom bragende flot ind i efteråret med en pragtkamp mod Randers. Derefter har det været lidt op og ned. Det er tydeligt at han kan noget med bolden, men han kan også nogle gange blive lidt væk i kampene. Til sommer tager han mod varmere himmelstrøg. Eller England. Fingers krossed for et HOT forår, ikk, Bensen.

Kasper Povlsen
Lille Kasper spillede et suverænt 2009. Der, jeg sagde det. Enkelte kritiske røster vil sige at det var mindre godt sidst på sæsonen. At han til tider blev en smule overspillet, i det i Eriktionen så vigtige genpres. Sludder og humbug. Og de må være vinde og skæve af fuld, dem der siger det. Sandheden er at KP er den nye Makelele med et strejf af Jens Jørgen Berthelsen. Og så er den ikke længere.

Jebediah White III
Hurtig...bla bla...indlæg...svingende....bla bla....Saudi Arabien. Ikke så meget at sige her. USA var vores mand, men nogle gange vokser man bare fra hinanden. Pludselig en dag ved man ikke hvad den anden laver. Og så tænker man på om de der akvareltimer nu også virkelig er...akvareltimer og paranoiaen begynder at komme krybende og man tænker: "helledusseda, er der en anden? Er det mig der er noget galt med?". Men inden det skete snakkede vi skattefordele, billig saudisk benzin og så var den skid lissom slået.

Jakob Poulsen
Var denne signatur den eneste som syntes at JP ikke havde et fantastisk efterår? Jeg ved at han var super i foråret og for landsholdet og sårn. Men i efteråret havde man jo forventninger om at hun kunne score mål og lave afleveringer og måske også sætte en mand af i ny og næ. Men man blev skuffet gjorde man, for han var vel egentlig ret anonym, her, sidst på sæsonen. Han bliver dog KWAZY i foråret. Jeg kan mærke det. Det' i højrebenet det trækker, lissom når gigten advarer om skybrud.

Davit Devdariani
Manden stadionspeakere elsker at hade. Under Erik har Davit virkelig fundet sine, indrømmet ganske lemmede, dribleben. Konstant udfordrende i fødderne og en trussel med hovedet. Jeg tror egentlig at han vil komme til at gøre det godt i positionen bag ved en Graulund eller Sanel. Det eneste jeg synes han stadig mangler er et lidt mere direkte spil. Når det er ham og Dioh oppe foran, så broderes der pænt herfra og til dommedag. Men Truslen fra Tblisi, han bliver rigtigt vild i 2010. Jeg lover.

Kasper Sloth
Øøh...ikke så meget at sige endnu. På mange billeder har han haft strithår og brun teint. Og det' jo en begyndelse.

Jesper Blicher
Har været på vej ud af døren så længe, at man til dels glemmer at han er en udmærket spiller. Jeg mindes ham hvertfald som rimeligt målsøgende og udfordrende på venstrekanten. Hvem ved, måske vi får brug for ham i 2010's første par måneder?

Niller
*tåre*

2010 - hvordan?
Vel, vel, vel...det si'r sig selv. Med Stephan er sidste brik i puslespillet lagt og terningerne kastet. Det bliver med Stephan P og så enten Benny og Luc/Kå-Pe og så Jakob Poulselår.

Transferemner
Har slet ikke styr på hvem der er gratis for tiden... det må være det vi kigger efter. Og så Martin Jørgensen. Som er en ubekendt faktor.

2 kommentarer:

  1. Endnu en herlig gennemgang.

    Luc må gerne blive til sommer, men derefter håber jeg ikke han er på en højere løn en fx KP. Trygt er vist det bedste der kan siges om den filippinske førsteelsker. Spidskompetencerne er ikke til stede og det undrer mig at han er blevet en slags maskot som folk tillægger stor vigtighed uden at nogen kan forklare hvad han bidrager med. Som med White: farvel og tak for en stabil indsats i transitionsfasen.

    Det mest spændende bliver hvem der ryger af B9 og Poulsen, hvis Martin J kommer. For ellers er der vist en for meget på midtbanen, medmindre Stephan P ikke er tiltænkt alle forårets kampe.

    Fra sommer kommer der til at mangle en ny mand (Niels K bedende-hænder-smiley) til midtbanen men for nu ser vi stærke ud, selv uden MJ.

    SvarSlet