Så fik Eriktionen lige et klap på skulderen og 10.000 kroner at lege med. Som seneste modtager af BT's Coacherprisen har han fået andres ord for det, vi har vidst længe: At han er sindssygt god til det der med mennesker.
"Der er jo mange dygtige trænere, men er de også dygtige coaches? Ikke nødvendigvis. Der handler det om at personudvikle folk, og det ved vi jo, at Erik Rasmussen er rigtigt god til. Min erfaring er, at det er en evne, man skal være født med", lød det i begrundelsen fra komité-formand Preben Kragelund til "avisen".
Kragelund fik også lige med, at Erik Rasmussen både er i stand til udvikle nye, unge spillere og at hjælpe mere erfarne spillere.
Eriktionen sagde også et par ord, gjorde han:
"For mig handler det om at være lydhør overfor spillerne og have en dybfølt interesse for hver enkelt" og "jeg lægger meget vægt på at nå ind til hver enkelt spiller. Der handler det om at have lidt fingerspitzgefühl."
Er du helt oppe at ringe og har lyst at få mere at vide om coaching, så klik her. Der er også et billede af en antilope og en løve. Hvad det så end har med coaching at gøre...
Det der med Løven og Antilopen er den moderne måde at tale om pisk og gulerod, så vidt jeg ved.
SvarSletDet er noget med, at den langsomme antilope hver dag bliver spist og at den langsomme løve hver dag må gå sulten, så uanset hvem man er, må man hellere løbe hurtigere.
Det er sgu da motivation og moderne ledelse!! I AGF hed den slags vist bare Stig Tøfting eller John Stampe..
Så er det pludselig et smukt billede. Eller noget...
SvarSletTøfting og Stampe gjorde sig mere som langsomme hanaber, så der ville jo ligesom mangle nogen aspekter, ik'å.
SvarSlet