søndag den 21. februar 2010

La Manga pt. I

Vi har - i finanskrisens navn - skåret lidt ned på rejsebudgettet, så derfor kan vi desværre ikke lave liveopdateringer fra træningskampene i Spanien.

Derfor bliver det en lidt kortfattet melding ovenpå kampen mod Sandefjord. Det du behøver vide er:

- Lars Martin Jørgensens comeback blev udskudt til onsdag pga. lyskenskaden. JP var heller ikke med.
- Jens blev smidt ud efter en time.
- Kasper P. scorede kampens eneste mål - og sit første som AGF-senior.
- Mark Howard fik en halv halvleg.

3 kommentarer:

Andreas sagde ...

På AGFs hjemmeside kan man stikke skeen ét niveau dybere ned i informationsskålen og finde det her lidt vindblæste kampreferat:

http://www.agffodbold.dk/agftv.asp?id=50

Man erfarer blandt andet, at Dioh er helt overvældende uskarp, at Stephan Petersen ligner Jan Bartram MED teknik, og at Casper Sloth boltrer sig på den midtbane.

Meget befriende med en sejr, selvom selvtilliden dernede i La Manga nok ikke havet taget skade af en 4-0'er med Dioh som hattrick-skytte...

Thomas Løvetæmmer sagde ...

Og så kan man i øvrigt "hygge" sig med at opdatere skademeldingerne fra det spanske... Ud over Benny som jo blev hjemme, JP som kun kan løbe og Kure som tævede sin ankel den anden dag, så lyder meldingen nu på ankelskader til Dan T og Mark Howard... igen... Læg dertil en Lars Martin på vej tilbage.

Oh dear. Jeg ryster min magiske 8-ball og spørger om startopstillingen i konkursboet på Østerbro; "Outlook not so good"

Don Tapa sagde ...

Hvad snakker du om Løvetæmmer, Kim Madsen har jo meldt sig klar...

Han har lige et par vandflasker han skal have strategisk placeret på træningsbanen. Men SÅ er han også klar til at trisse ind i midterforsvaret.