Indenfor kort tid har denne signatur haft fornøjelsen af 2 forskellige pakistanske madoplevelser på Vesterbro. Som de fleste ved, så ligner det pakistanske køkken til forveksling det indiske og efter at have søgt langt og længe efter et godt indisk sted på Vesterbro, så er jeg altså faldet i den pakistanske gryde.
Pak-Food på Halmtorvet deler vandene som Jesus. Enkelte skriverkarle fra dette site har haft endog særdeles skuffende oplevelser på stedet. Personligt må jeg dog sige at jeg var godt tilfreds. Min lammecurry blev dog indtaget med en vis mængde alkohol i blodet, hvilket jo kan være en god og dårlig ting hvad angår krydret take-away mad. Jeg vender tilbage dertil og leverer en definitiv dom ASAP. Er dog helt syg med at de selv betegner sig som "Take-Away i Verdens Klasse"(sic). Bravado, yay!
Og igår kom så turen til den klassiske Shezan på Istedgade, eftersigende det første pakistanske spisehus i København. Jeg fik en dejlig: Chicken Kashmiri, med mandler og mango, samt havde ske'en i flere forskellige retter herunder en skøn Butter Chicken. Alt var veltilberedt og tilpas krydret og de tilhørende chapatis var spot on. Absolut et besøg værd.
Hvor spiser du dine indiske/pakistanske retter?
Nu ved jeg godt at I ikke er meget for at krydse Vesterbrogade dernede i 1657, men her i 1617 henter vi vores curries på Gammel Kongevej, nærmere bestemt Maharaja i nummer 86C.
SvarSletI skal bare lidt længere op og til venstre, når nu I alligevel er på Værnedamsvej for at hente Vesterhavsost, T-Bones og drikke rødvin.
Glimrende udvalg, altid god kvalitet og så de der små farvede frø man kan gnaske mens man venter (Fennikel M&Ms?)
Ok, jeg har hørt at Maharaja skuffer. Men nu har jeg jo anbefalingen fra Bagerstrædes egen Don Samosa og så må man jo falde til cha'patten.
SvarSletJeg venter på, at Ace kommer på banen her, for han har boet i opgang med Shezan og kan sikkert fortælle en rotte-historie eller to.
SvarSletPå den anden side: Ban Gaw har jo også solgt fordærvede rejer, men man har jo spist mad derfra alligevel.
Over for Shezan ligger Indus. Dyrere og helt ok. Ikke nødvendigvis bedre.
Tror ikke Ace (ja ja da, JONAS!) læser med mere herinde. Vi blev for sikre på mesterskabet.
SvarSletRotter eller ej, jeg elsker deres mad.
Uhmn, Sahil i Havnegade. Engang en del af Shezan konglomoratet. Deres Butter Chicken er fabelagtigt. Really. Jeg mener det.
SvarSletTør man bevæge sig over vandet, nærmere bestemt knippelsbro så ligger der en sand indisk perle i Burmeistergade på Christianshavn.
SvarSletSe: http://www.restauranttasty.dk/indhold/start.html
De taler nærmest kun indisk/engelsk og maden er helt i top. Der ligger altid 2 uger gamle udgaver af Ekstra Bladet ved siden af menukortene. Øllet er også indisk og så er priserne tålelige.
Det er ikke helt ved siden af, at sige at jeg nok spiser der ca. en gang om ugen. Deres Butter Chicken samt deres Chicken Tikka Masala slår i min verden alt andet jeg har smagt i KBH i indisk indpakning. Dog skal man ikke vælge deres "rene" Chicken-curry den sidder på en eller anden måde bare ikke lige i skabet.
Jeg jeg kan tage over for Jonas her, da jeg bor i sammen ejendom.
SvarSletShezan har haft et, ikke ubetydeligt, kakerlak problem (http://www.hobbydyrene.dk/Kakerlak-Dubia3.jpg).
Men efter vi (andelsforeningen) har haft pudset diverse myndigheder på dem flere gange er det bestemt blevet bedre!
Jeg har talt med skadedyrsbekæmperen og han havde ikke meget til overs for Shezan og den indiske lige overfor på Istedgade - sådan rent hygiejnisk, men på den anden side - er det ikke det der giver den der autentiske smag og oplevelse.
Tror ikke jeg besøgte mange kakerlak frie køkkener i Pakistan!!
Tandoori Masala på Halmtorvet (lige ved rundkørslen) er min helt klare favorit!!
Hvorimod den ved Skælbækgade er noget crap - maden ligger med skind på i en montre og menukortet er tamt.
Den ved Skelbækgade? Er det mon perlen PakFood du omtaler så nedladende? Jeg begynder at tro at min dunderbrandert har sløvet min ellers knivskarpe smagsløg.
SvarSletDjævelskab.
Jeg spiste på Al-Diwan på Vesterbrogade for mange måner siden og den var også god.
@GeeRaf..
SvarSletNu fangede jeg den...Gee...skarpt, skarpt som en sikhsabel i armhulen.
@Kalle:
SvarSletKan man tilføje et B? Man tænker jo sit, når der både smides referencer til Masta Ace og vises Floor moves, der frembringer minder om Locomotion.
/RaffBone
Utrolig relevant tråd. Var den dukket op for en uge siden, så var jeg sprunget direkte i blækhuset for at skamrose Kokken & Karry på Dybbølsgade, der har reddet min aftensmad ugentligt over en længere periode.
SvarSletMen, men, men. Der er nemlig ikke bare blevet hældt malurt i karryen, der er også rod med underbetalte indere, løn der bliver tilbageholdt og al den slags ballade. Selvfølgelig lignede ham ejeren også en sand playboy. Men alligevel, ikk.
Som århusianer der snart rykker hinsidan, er det godt at høre, hvor jeg skal finde det pakistanske/indiske derovre. Århus ejer jo ikke god curry, så det er godt at høre, at der er nok at vælge imellem.
SvarSletOg du flytter naturligvis til 1650'erne... Alt andet ville da være godt dumt.
SvarSletDu ryger lige ind under kyllingevingen, der hvor der er ekstra varmt. Du starter med at pudse støvler og hente bolde, det er traditionen, men det ved du vel?
SvarSletBeklager Kalle, men det er lige præcis den jeg mener. Det var så uappetitligt at se på at jeg gik igen, så jeg kan ikke sige om det skulle smage godt. Men men men, når jeg bruger mine surt optjente stakater (og der er surt optjente pt) så vil jeg have både æstetiske og kulinariske oplevelser!
SvarSlet@Krølle
SvarSletForstås. Men efter 100 øl er der en tendens at der slækkes på kravene.
jeg rykker til det sexede, det charmerende 2450 Sydhavn. Det er nu ganske betryggende, at jeg ikke er alene derovre. :)
SvarSletFair nok... det er nok også derfor jeg igen og igen vågner op med en dårlig smag i munden efter en bytur.... en smag der stammer fra trist hvidløgsdressing og kyllingdurum fra Mujaffas...
SvarSlet