mandag den 12. april 2010

Blog-indlæg nummer 800: Nando vs. Leon

Mens spændingen i Superligaen - set fra en AGF-vinkel - mest handler om de sekundære placeringer, i bedste fald lidt nedrykningsdrama-lir, er der anderledes knald på i den tyske 2. Bundesliga.

Det er der, Nando tromler rundt, skulle du have glemt det. Mandag aften var der topbbrag mellem nummer 2 (St. Pauli) og 3 (Augsburg). Vores mand fik de første 46 minutter på banen, alligevel vandt Hamburgøjserne 3-0 og ser sammen med Kaiserslautern ud til at tage de direkte billetter til den bedste række.

Med fire kampe igen er Pauli fire point foran Nando og Augsburg, der har et lidt sværere slutprogram, og på det seneste har holdet været inde i en stime, som minder lidt om ... en klub fra Århus. Undskyld, Aarhus.






V S






Til gengæld skal meget gå rigtig galt, hvis ikke Augburg skal i play-off kampe mod det tredjedårligste hold fra Bundesligaen. Lige nu er det Hannover 96 og Leon A.

Nando vs. Leon. Årh hvad. Det er det umulige valg ud fra så mange kriterier.

2 kommentarer:

Jesper sagde ...

Jøsses! Det svarer jo til at stå på en synkende færge med to unger og kun en redningsvest (bortset fra at Nando sgu nok ikke lige kan klemmes ned i samme orange bandit som Leon fra Hammel).

Tough call!

Søren G sagde ...

Leon. Han har klart den bedste udtale af 'jøjerne' i ord med blødt d.

Han husker altij sit hångklæj når han ska til fojbol for de hvije