torsdag den 19. august 2010

Quiz-quiz

Brian Kniv hiver os i fingeren mand. Han indikerer, at endnu en spiller er på vej væk fra klubben. Men hvem?

- Det bliver nok en spiller, der er lidt mørk i huden, lyder det kryptisk fra Brian Steen Nielsen.

Sæt i gang gætte-typer. Og hvad er "lidt" mørk?










Ja, det er B9 i midten.

EDIT: Diohs agent siger så nu, at han er ved at have noget på plads med ham. Dårlig quiz.

12 kommentarer:

  1. Dårlig quiz? No way - fabelagtig quiz! Kan man gætte på Ove P? Sun tan man #1.

    SvarSlet
  2. Hvornår er der nogen i klubbens ledelse, der tager BSNs ansættelse op til seriøs overvejelse? ...

    Måske lidt off-topic. Men manden er jo desværre ikke ret skarp. Hans udtalelser vidner gang på gang om en mangel på både retorisk formåen og strategisk overblik. Sidstnævnte er selvfølgelig værst, mens førstnævnte dog også må være en hæmsko for hans gøren og laden på transfermarkedet, når han får indført det 38. "kan man sige" i løbet af en sætning.

    Jeg er sådan set lidt ligeglad med hans voldsdomme og alt det der. Det havde selvfølgelig klædt lige netop en klub med AGFs omdømme, hvis man IKKE havde haft en tidligere voldsmand som sportschef. Men jeg kunne nok godt leve med hans plettede fortid, hvis han havde været dygtig til sit job.

    Men problemet er, at det er han jo tydeligvis ikke. Ikke bare fordi klubbens samlede transfer-regnskab for de seneste 5 år får statens budgetunderskud til at ligne en succeshistorie - men lige så meget fordi, der ikke har været nogensomhelst konsekvent strategi og linje i de ting, han har foretaget sig. Hvad med talentudviklingen, som man ville satse så meget på? Hvor mange succeshistorier har der været udover Michael Lumb? (Og i hvor stor en succes var det at man fik 12 mio for ham, når FCM sælger deres talenter for mindst det dobbelte).

    Ligeså meget som jeg dybest set afskyr FCM, så er deres måde at drive en fodboldklub et pragteksempel på, hvordan en visionær, kynisk og ambitiøs sportschef - et rigtigt dumt svin, men et dygtigt dumt svin - kan etablere en klub i toppen og producere det ene stortalent efter det andet.

    Mit bud er at den ånd, der opstår i en fodboldklub ledet af en mand med BSNs talenter - og her tænker jeg helt ned på ungdomsholdene - konstant og uundgåeligt vil føre til det cirkus, vi kender så godt. Der mangler retorisk og strategisk power. I hvert fald udadtil.

    AGF har i årevis lidt under at man sidestiller evnen til at kæmpe for sit liv i 90 minutter i træk på banen for enden af stadionalle med evnen til at lede et strategisk projekt... Noget tyder på at BSN er fredet, og jeg kunne godt ønske mig at der kom noget press fra klubbens fans om at man i det mindste tog hans evner som sportschef op til overvejelse. Ikke fordi jeg har noget imod manden personligt, men simpelthen fordi det latente potentiale i en traditionsrig fodboldklub som AGF aldrig rigtigt vil blive udnyttet tilstrækkeligt, så længe at den øverst ansvarlige for fodboldholdet ikke har skarpheden og visionerne til at føre noget bæredygtigt ud i livet.

    Mvh
    Anonym.

    SvarSlet
  3. Jeg vil i øvrigt lige indskyde, at jeg ikke et sekund mistror BSNs gode intentioner.Jeg er sikker på at han kæmper lige så indædt for AGF i sin rolle som sportschef, som han gjorde på banen. MEN. Man kan ikke bare kæmpe sig til alle sejre i tilværelsen, hvis talentet ikke helt rækker. Det må mange af de spillere BSN er med til at afskedige ved kontraktophør sande på barsk vis. Og derfor mener jeg også det er helt fair hvis man gør sig de samme overvejelser i forhold til hans position med jævne mellemrum.

    SvarSlet
  4. Man kan vel retteligt kun udelukke Kure...

    SvarSlet
  5. Den ér svær. Men i forudindtagedhedens ulideligt klare lys kan det vel kun være.....

    http://img34.imageshack.us/img34/8729/94846561.jpg

    SvarSlet
  6. @Anonym

    Du har givetvis ret. Din velargumenterede kanonade mod BSN, får mig ihvertfald til at tænke lidt mere over hvad der kræves som sportschef i det her game - hvad der skiller denne verdens Ørgård'e fra Lauge'erne.

    Alligevel synes jeg det er svært helt at skyde skylden på Kniven. Ser vi på de seneste handler, så er det svært at klandre ham noget. Var vi blevet i Suppen, med en stærkt spillende JP og Benny, så var disse måske smuttet til en noget højere pris.
    Vi gamblede lidt på stærke VM fra begge, men blev belønnet for nul og niks.

    Ser man på hvordan de kører det i FCM, jamen, helledusseda, Ørlegård gør det da godt, men Winston Reid var aldrig smuttet til et 2-cifret beløb, hvis ikke han havde spillet for NZ. Og Ørgårds nuværende transferpolitik er jo ikke videre fremsynet (på nogle punkter, her medregnes ikke den muligvis geniale tilknytning af Morten Nielsen).

    Fagerberg har været en eklatant fiasko og de nyere spillere man har fået ind er dygtige og rutinerede, men vil vel stå i vejen for kommende talenter. Al ære og respekt for Martin Albrechtsen og JP (Kristian Bak får ingen respekt, manden er retarderet), så er det spillere som i bedste fald er i deres bedste alder, i værste deres spillemæssige efterår.

    Denne diskussion kan jo holde munden i gang ihvertfald et par timer endnu, så afslutningsvis vil jeg blot erkende at jeg stadig er usikker på hele skismet med BSNs elendighed vs. genialitet.

    Og tak for et dejligt langt indlæg til debatten!

    SvarSlet
  7. @anonym
    Trykker på 'enig' knappen og vil henlede opmærksomheden på denne glimrende plakat som VHA måske kunne splejse sammen til Kniven. http://www.despair.com/incompetence.html
    Jeg er med for en haltræsser
    Mvh Søren

    SvarSlet
  8. Jeg er også meeget enig i kritikken af Brian Kniv. Der har været alt for mange flopstars ud af de 40-50 spillere der har været igennem svingdøren siden BS tog over.

    Udtalelser som den seneste viser en manglel på format lige som udtalelserne om først Fejlhapser og siden JP's frvær var dybt tåbelige og nærmede sig den sædvanlige Gf HYBRIS.

    Man sælger bjørnen før den er skudt igen og igen.

    Der manglede en erstatning for PG i foråret og den blev igen fatal som sidste nedrykning også skyldtes at Dunken blev solgt og der så kun var PG tilbage.

    Og nej voldsdomme mv. gør ikke sympatien større, selv om det var dreamteam udtalelserne der fik mit pis i kog i vinters.

    SvarSlet
  9. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at forstå kritikken af BSN, i forhold til omstændighederne synes jeg han har gjort et godt stykke arbejde.

    I forhold til omstændighederne er en meget vigtig del af vurderingen, for man kan ikke vurdere ham med f.eks. Carsten V. i FCK i samme periode fordi han har haft meget anderledes arbejdsvilkår f.eks. har han haft masser af lånte penge at gøre et godt stykke arbejde med og det har BSN ikke.

    Det virker lidt på mig som om hade-rollen efterhånden går på omgang, den seneste GF-ansatte jeg kan huske som fik med grovfilen er vist Steffen Rasmussen fordi han formastede sig til at udtale at han var bedre end 1. divisionsniveau, nu er det jo svært at kritisere dværgen fordi han indtil videre i 1. division har lavet flere klasseredninger og derfor er den kritiske pegepind åbenbart kommet til at pege på BSN.

    BSNs kontrakt har lige været oppe at vende og blev forlænget af bestyrelsen i forbindelse med at ER blev fyret, burde de negative ikke bare acceptere at han har bestyrelsens tillid?
    (og dermed klubejernes tillid)

    I øvrigt tror jeg at anonym er den samme person som i flere måneder har været efter BSN fordi han ikke sikrede endnu en sæson i superligaen, mit bedste gæt er at han er Papa Doc Junior og han er utilfreds med ikke at have et offentligt anerkendt arbejde (det tyder dog på en ordentlig moral at han ikke er tilfreds med at lave måneskinsarbejde for BIF og Papa, og derfor kunne man måske overveje et aktiverinsjob i BSNs afdeling).

    SvarSlet
  10. "På dette punkt kan det måske være af interesse at sige et ord om sportsmændene, som jeg altid har beundret uden at føle behov for at blive en af dem eller overhovedet tage dem alvorligt, men som jeg alligevel synes er lige så bogstavelige og hviler lige så meget i sig selv som de gamle grækere (men det, de beskæftiger sig med indgyder osse altid håb)

    Sportsfolk er i det store og hele mennesker, der er tilfredse med at lade deres gerninger tale for sig, tilfredse med at være det, de gør. Som følge deraf er det aldrig sandsynligt, at en sportsmand er den mindste smule splittet eller fremmedgjort eller har den mindste gran af eksistentiel angst, når man snakker med ham.

    Han tænker måske på en kasse øl eller en grill, en kunstig sø i Oklahoma eller en pige eller en Chevrolet, eller et diskotek han ejer eller et skattely, eller simpelthen bare sig selv. Men du kan være sikker på, at han ikke er den mindste smule bekymret for dig eller hvad du tænker.

    Han har en sjælden form for egoisme, der betyder at han ikke kigger rundt om siderne af sine følelser for at tænke på alternativer til det, han siger eller tænker på. Faktisk gør sportsmænd, der står på højden af deres kraft, bogstaveligheden til et mysterium i sig selv, simpelthen ved at blive opslugt af det, de er i gang med."

    - R. Ford

    Brian Steen Nielsen er stadig sportsmand.

    SvarSlet
  11. Fåk mand. Tænk, at jeg skulle have en tåre trillende ned af kinden til at gå i seng på.

    Tak, J-kid.

    SvarSlet