Husker du Nando?
Altså ham den sorte granitblok, der åd børn til morgenmad. Og så afsagde Fader Vor.
Resten er historie som man siger, og nu kan Kniven så være ved at lave en tilsvarende købmandshandel. Eller handel er der måske ikke så meget i det, for den ghanesiske midtbanespiller (defensiv that is) King Osei Gyan er til prøvetræning i klubben. Han har en fortid i Fulham, og klubber som Arsenal og City har været efter ham. Seneste har han været i en belgisk klub, vi ikke kan udtale navnet på.
På minussiden ser vi lige mellem fingre med, at han ikke har spillet så mange kampe på det seneste, har haft et brækket ben i nyere tid, at det måske ikke lige er på den plads, vi er mest i bekneb og alt det der. Nyt blod er godt blod. Bloggen forudser en aftale og arbejder derfor i øjeblikket intenst på at få alt at vide om denne potentielle supersigning fra vores stringer i Ghana.
Så har vi heller fået med, at Demba-Arne har fået georgisk selskab angriberen Revaz Barabadze. En 190 cm. ka'l, som får kost og logi i et par uger.
Som de fleste debattører rundt omkring på nettet noterer sig, så er der noget aldeles mærkværdigt over Gyans pludselige interesse for den danske 1. division.
SvarSletJeg tror derfor også jeg med den største sikkerhed kan slå fast, at AGF ikke er i nærheden af at kunne sikre sig hverken hals- og håndret eller nogen andre økonomisk fordelagtige rettigheder over fyren.
Der er med stor sikkerhed tale om, at vi kan benytte Gyan, mens han kommer sig over et kedeligt benbrud, hvorefter han vil returnere til den klub, der har pengene til mere permanent at sikre sig transferrettighederne. Vores rolle vil med andre ord være som midlertidig sattelitklub. Gætter jeg på.
Hvis jeg derimod tager helt fejl, så lyder det da afgjort som den bedste handel i 1. divisions historie - og lidt til.
Altså, hvis man ser gennem fingre med alle de økonomiske spidsfindigheder der omgiver ka'len, så kan jeg allerede nu uden forbehold sige...
SvarSletJeg elsker King. Elsker ham allerede, dette hårdttacklende ghanesiske elfenbensfarvede midtbanetog.
Det bliver ham der lærer Kasper Povlsen det sidste, ham der vækker J Lu, frisætter Martinho og Benny, flytter ind hos Davit, etc. etc.
Og med en MJ der tilsyneladende er gået på pension og en Gjesing der smider boldevæk på samlebånd (i hvert fald når han spiller midtbane) .. ja så er det måske lige sådan en farlig fætter vi skal have. For ret skal være ret, man slår sig sgu ikke rigtigt på vores midtbane!
SvarSletNogen der ved om ham King faktisk var til træningen i dag?
SvarSletHan spiller i 'Beerschot' i Belgien. Jeg er solgt...
SvarSlet@anonym
SvarSletAGFfan.dk er, sørgeligt nok, mere opdaterede med den slags reelle oplysninger end vi er.
Prøv der. *hoppe-klappe-smiley*
Man har vel ikke slaaet sig paa vore midtbane siden Tryllerik besluttede at Lucena var som skabt til at vaere defensiv hardhitter, mens Kári blev stemt ud.
SvarSletMan har heller ikke rigtig slaaet sig paa vores angreb siden Granitblokken blev vejet og fundet for..hm, spoerg Erik.
Man har heller ikke rigtig slaaet os paa vores maalmand siden..ok nok om det. Deprimerende.
Nu er det tid til at King vender op og ned paa det og skralder igennem saa en eller anden stakkels Naestved-spiller ville oenske sig tilbage til sit dagjob i Megacentret. Eller Storcentret..
Næstved Storcenter Don Tapa, Næstved Storcenter. http://www.naestved-stor-center.dk/
SvarSletNu kan man jo slå sig på meget, men ham der Hr. King virker faktisk som mere bevendt end en stor kampesten.
Eller Næstved Megacenter. MEEEGAcenter, I tell you!
SvarSletDet er jo det der er så smukt ved Næver. Man rammer lige Storcentret. Og ved siden af ligger så: Megacentret. Eller man gør det omvendt.
Du kan se billeder af hele herligheden her: http://www.huse-i-naestved.dk/NE/storcenter.html
Der var også en hjemmeside, visitnaestved hed den, men den kunne jeg alligevel ikke få mig selv til at linke til.
Så er der to mega/storcentre lige ved siden af hinanden? Wow!
SvarSletHam Arne Meldgård der står bag den arkitektoniske prestigeopgave det uomtvisteligt har været at opføre sådan et megacenter - hold kæft han har ramt den godt!
SvarSletDet ser fedt ud med den der raffinerede reference til Spreckelsens Grande Arche, som udgør indgangspartiet. Lækkert at Næstved på den måde markerer sig blandt Europas øvrige storbyer.
Ehm er der ikke en venlig sjæl som kan guide mig i retning af noget kilde på de omtalte spidsfindigheder?
SvarSletSå vidt jeg kan læse mig frem til har Fulham i 2007 hentet ham fra et akademi i Accra på en 3-årig (formentlig ungdoms-/lærlinge-) kontrakt som nu er udløbet. Sådan lidt samme koncept som Victor Palsson, Nicola Saric og Morten Nielsen bare for at nævne nogle af dem, vi har hørt om.
Da de ikke kunne få lov at bruge ham, lejede de ham ud til en belgisk klub, som klarede en (meriterende?) 10. plads i seneste sæson. Gætter på ideen var, at man beholdt kontrakten i håbet om, at han ville gøre det godt nok til at kunne sælges? Det har han så ikke gjort.
Altså CVet lyder flot, men er det vel ikke nødvendigvis? Der er jo massevis af unge håbefulde som finder vej til engelske trupper uden at slå igennem - King kom ikke så langt før det var videre til Belgien. Ser ikke noget odiøst i, at man går fra ikke at blive forlænget hos Belgiens nr. 10 til 1. divisions nr. 1
OT så er det alligevel sjældent, man hører ord som smukt og lækkert i samme sætning som Næstved uden en eller anden form for negation - eller noget med en AGF sejr - i sætningen også.
Thomas, husk de specielle regler for at få arbejdstilladelse i England (de er ikke med i et eller andet fælles i EU, fordi de er bange for at mange frøædere vil invadere deres land og fordærve de stolte britiske værdier) som gør at fodboldspillere skal være faste spillere på deres respektive landshold for at kunne opnå den.
SvarSletFulham satsede på at et par år i Belgien var nok til at han kunne tilspille sig en fast plads på Ghanas landshold, efter han brækkede benet i starten af året var der ikke store udsigter til at han indenfor overskuelig fremtid ville kunne tilspille sig en fast plads på landsholdet og Fulham lod kontrakten udløbe.
Og så er der vist også noget med en yderligere stramning i denne sæson med x antal "fremmede" spillere i truppen.
Den eneste plausible forklaring jeg kan komme på hvorfor King er interesseret i DK og specifikt AGF, må være at hans agent har hørt historien om Feilhaber.
Og så hører det vel også med til historien, at Brian Steen har brugt 3-4 år (?) på at opbygge et ghanesisk netværk, hvilket vel er den primære grund til, at Gyan vælger at prøvetræne i AGF isf. i OB eller Silkeborg.
SvarSletHvad jeg så bare ikke forstår, er at der ikke er 20 klubber i Europa, der står foran os, når det gælder investering i potentielle guldklumper. Vi har ingen penge, og vi har først brug for spilleren tidligst fra nytår, hvor Feilhaber kan være væk.
Det er det, der er mærkeligt. Synes jeg.
Det var vel egentlig osse forunderligt at en middelmådig klub som nu den fra Aarhus kunne tiltrække netop Feilhaber i sin tid (jo, han har et højt topniveau). Og ikke mindst Nando. Der må undertiden være mange tilfældigheder i disse transfers, Europa over. Netværks eller ejs.
SvarSletFor pålydende lyder han altså som en såkaldt klassespiller in spe. En Makeleletype. Essien er osse blevet nævnt. Hvem sagde Linderoth (host host).
Jeg gad bare godt snart se ham. Spille. Eller danse. For det er det de kan, de Gyan'ere.
Jeg giver ikke meget for BSN's ghanesiske netværk. Indtil videre har det kastet Rasmus Salifu af sig. Og han var lige en anelse for let i det.
SvarSletVar det ikke også mest OP der netværkede dernede? Synes altid han virkede så brun og datteren virkede også underligt tilfreds meget af tiden.
Og det er måske dér den startede, vores nedtur. Ved fordelingen af rejserne. Ove var ganske rigtigt utrolig brun, men efter han blev viftet ud er BSN blevet brun. Og tilfreds på den der jeg-knapper-lige-skjorten-ekstra-meget-op måde! Man kunne godt mistænke at der har været kamp om turene til Ghana.
SvarSlet(In)Gyaneren virker som en af de mange unge udenlandske spillere der bliver hentet til England hele tiden. Det er jo et ok CV men synes nu ikke det er over vores ambitionsniveau. Synes også godt vi kan bruge ham, selvom en midtbane med en 'Makelele' og Kasper P vil mangle både kreativitet, dybdeløb og mål. Men ok, med Lucena og Gjesing er vi jo ikke vant til nogen af delene alligevel.
Håber der bliver gjort plads i budgettet ved at sige adios til Kure, Gjesing og Lucena til vinter (Høegh kan tage på lån et eller andet sted). Desuden ryger Benny jo selvom jeg ville ønske man kunne beholde ham og sælge om halvandet år i stedet.
Megacenteret skal ikke studeres,d et skal opleves. Det emmer så meget af intens stemning at det snildt kunne være Parken Sport & Entertainments nyeste investering.