tirsdag den 7. december 2010

Gammel mand i ny klub

Jeg var næsten sikker på, at det bare var endnu en dårlig joke under bloggernes årlige julefrokost i weekenden. Men den var sgu god nok. Vi har, tro det eller ej, investeret de første af millionerne fra den endnu ikke gennemførte kapitaludvidelse i en 34 årig veteran. Åh gud.

Men vi er jo kendt for vores positive tilgang til livet her på bloggen, så I skal da ikke snydes for lidt økologisk rørsukker i jeres malurt mojito. For når det nu endelig skal være, så er en alsidig kantspiller med hjertet på rette sted noget nær lige det, vi godt kunne bruge på vores lidt uharmoniske midtbane.

Vi har rigeligt med glimrende centrale midtbanespillere, inklusiv Benny Feilhaber, mens vi på kanterne nærmest er begrænset til kun en enkelt ægte fløj. Det problem er løst nu, og det er sandt for dyden skidt for Køge i deres bestræbelser på at vriste en af oprykningspladserne fra os.

Om det så er alle pengene værd, det er virkelig et godt spørgsmål.

7 kommentarer:

  1. Det er jo ikke engang en nyhed. Vi
    skrev om signingen for laaaaang tid siden her på bloggen. De kalder det netværk.

    SvarSlet
  2. Stur Ka'l - han bliver bliver kantens svar på Budtz.

    SvarSlet
  3. Nu ved vi jo ret beset ikke, hvor meget der alte koster. Men kan han score ti i foråret og ti i næste sæson, så skal han nok være pengene værd. Hellere købe katten uden sæk end en sækfuld katte fra Sverige, der ikke aner noget om livet og landbrug.

    Og så signer vi i øvrigt også snart Hjalte, og så begynder det sgu at ligne noget igen. Tror Køge skal tage sig gevaldigt sammen, når foråret kommer.

    SvarSlet
  4. Jeg er også på +++-holdet her. Bevares, der er ikke den store fremtid (som i om to år) i Berg, men mindre kan også gøre det for denne signatur.

    Kombineret med Hjalte (LEJESVEND!) ser det fornuftigt ud. Så mangler Sanel "bare" at slå rigtig igennem.

    Eneste problem efter oprykningen kan blive manglende spilletid til egne talenter, men det er nok heller ikke en prioritet i en sæson, hvor kun overlevelse tæller.

    SvarSlet
  5. Jeg er bange for Køge. Virkelig. Derfor, hvis et stort og kyniske lokum (med en teknik der godt ikke er Dev. men heller ikke helt skidt) kan sikre at vi får 9 a 9 mulige i de første tre kampe, og dermed ro på tropperne. Ja så får vi altså 12. mill for at rykke op før andre postive mellemregninger og placeringspenge. Så jeg er også positiv - hellere ham end en eller anden talentfuld Hobro mand, som har været i klubben uden at slå til.

    SvarSlet
  6. Og (som vanligt) slår Frej hovedet på pointen. Oprykningen kan jo betale landmandens løn x 2 og næsten alle miljøafgifter til slægtsgården.

    Så lad os nu bare gå i + alle sammen.

    SvarSlet