tirsdag den 24. maj 2011
Krabbes sidste AGF-måltid
Frederik Krabbe spiller sin sidste hjemmekamp i aften, inden noget nyt venter et eller andet sted derude. Må du pløje andre baner i en snarlig fremtid - og tak for denne gang!
Vi kunne egentlig godt selv skrive flere mere eller mindre velvalgte ord, men når andre har gjort det for os, kan vi ligeså godt viderebringe brugeren Cadogans ord om Krabbe på gf-forum.dk:
- Det bliver med en klump i halsen jeg tager på stadion i aften. Jeg har aldrig nogensinde været mere vemodig ved, at skulle tage afsked med en AGF-spiller end jeg bliver her til aften. Frederik Krabbe har altid stået for det jeg sætter pris på ved AGF. Klubånd, offervilje og en evne til altid at spise op. Han har aldrig lagt skjul på, at AGF er hans hjerteklub, og han stod skulder ved skulder med os på tribunen inden han fik sin første kontrakt.
Hvem husker ikke dengang hvor Frederik Krabbe hev en sejr hjem i overtiden ved, hængende i overliggeren at skovle den over mål. Eller dengang hvor han flækkede to tænder og alligevel spillede kampen færdig. Eller alle de gange hvor han har ligget og vredet sig i græsset, blot for at rejse sig og spille videre i smerte to minutter senere.
Krabbe nåede kun at få én skade i AGF, men den endte med at koste ham jobbet.
Jeg tænker tilbage på de kampe hvor vi havde Steffen Rasmussen, Anders Kure, Frederik Krabbe, Jens Gjesing og Michael Lumb i forsvaret. "Young Guns" bliver reduceret mere og mere, og jeg er bange for, at Anders Kure og Jens Gjesing også skal stramme sig an, hvis ikke de også er færdige i klubben når deres kontrakter udløber.
Det vil gøre ondt på mig, at se Frederik Krabbe tackle igennem for Horsens, Sønderjyske eller Randers (Gys!) næste sæson.
Hmm...gad vide, om den manglende respons skyldes, at folk - ligesom jeg - er sådan lidt... tja-bum; ligeglade med Krabbe?
SvarSletBevares: Han er rundt regnet hjemmelavet, han tager ingen fanger og spiser op og han tackler igennem, men et eller andet sted rammer han bare ikke helt så rent i hjertet som nogle af de andre, der gik bort. Jeg nævner i flæng Navid, Niller, Tom C og givetvis en ordentlig røvfuld andre Young Guns, som lige nu fortoner sig i tågen af billig rødvinsånde.
Jeg ve' sgu ik' det. Jeg er bare lidt kold, lissom.
Jeg kunne ikke have sagt det bedre end Cardogan. Derfor lod jeg være.
SvarSletNu må jeg så alligevel uddybe. Kan ikke se, hvordan dine young guns skulle kunne nå at få en plads tættere på hjertet end Krabbe. Jow jow, de var store talenter, men tilsammen har de jo ikke (tror jeg) halvt så mange kampe på cv'et som Krabben.Han har muligvis ikke indfriet forventningerne - engang blev han jo også kaldt et stortalent - men han er GF'er ind til benet, og det elsker jeg ham for.
Det kan være svært at forklare, hvorfor man holder med et bestemt fodboldhold - særligt AGF. For mit vedkommende er det i hvert fald ikke fordi, de vinder. Så længe de bliver i superligaen, er sejr sekundært. I bund og grund synes jeg, AGF er en pisse sej klub, og Krabbe er en sej spiller, der på glimrende vis afspejler nogle af klubbens kerneværdier. Faktisk kan jeg ikke tænke på nogen spiller, der har mere ret til at bære en t-shirt med ordene: Blod, sved og tårer.
Krabbe vil uden tvivl blive savnet, ægte fightere med klubhjerte har altid været elskede i Århus.
SvarSletEr det ikke bare sådan et helt klassisk spørgsmål om, hvem vi helst ville drikke en bajer og se en premier league kamp med sådan en helt almindelig lørdag eftermiddag?
SvarSletNogen er måske bange for, at Krabbe for tit ville fejlvurdere situationen og være lidt for meget oppe at køre med breezers og de der øreringe, mens Niels Kristensen eller Davit sådan bare ville falde ind, have taget en god øl med og spørge nysgerrigt ind til, hvordan det egentlig går for tiden?
Jeg ved det ikke. Jeg synes Krabbe er cool, men jeg har aldrig heeelt kunne se, at han kunne spille os med ind i CL-gruppespillet. Det kan de andre nok heller ikke, men nogle af talenterne lader til at gemme på lidt ekstra potentiale, mens Krabbe virker mere som WYSIWYG.
Men alt muligt held og lykke og helt klart på gensyn en dag, Craps.
Spot on, Andreas.
SvarSlet