onsdag den 22. juni 2011

Mad til folket



Kære AGF af 1880



Vi kan med stor interesse konstatere, at I søger et dynamisk, "voksent" og selvstændigt par som bestyrere med mere til klubhuset, cafeteriet og baneanlægget i Fredensvang.

Den tjans napper vi gerne - ikke mindst fordi "voksent" er sat i citationstegn. Det giver ligesom lidt spillerum, for helt ærligt - nogle gange er vi måske lige til den kække side. Men det skyldes såmænd blot en voldsom veneration for livet i almindelighed og kaffe, croissanter og cava i særdeleshed. Vi er levemænd, og den tilgang vil vi gerne lade fodboldfolket komme til gode.


Af relevant erhvervserfaring kan nævnes, at VesterbroHardcoreAGF består af folk med hands on-erfaring fra blandt andet Crazy Daisy i Kolding, cafeteriet på Samsø-Linjen og plejehjemskøkkenet på Lokalcenter Langenæs. Kan vi lave mad og servere fadøl? Yes we can!


Vores bopæl er måske lidt langt væk, men til gengæld er vi i den grad GF'ere i hjertet.


Vi ser frem til at høre fra jer.


VHA

Kære VHA
Tak for jeres henvendelse. Den var ikke kedelig:)
I bedes dog sende et CV på de konkrete personer der søger stillingerne. 

Med meget venlig hilsen
Bo Larsen

4 kommentarer:

  1. Og her gik vi lige lidt kolde. CV? Vi kører lissom mere på den der "jeg har god karma du har god karma"-approach, som giver de perfekte fritter. Men ok - det kan Bo jo ikke vide.

    Men bid lige mærke i "Med meget venlig hilsen". Det er sjældent set, og det er stærkt.

    SvarSlet
  2. ha ha
    Er med på en turnusordning. Kan lige uger i de korte måneder...:-)
    Siddik

    SvarSlet
  3. Jeg passer gerne Toast'eren mandag-onsdag. Forudsat, at den er af den gamle skole, selvklart, uden timer, grønne dioder og den slags.
    Har uhæmmet nært kendskab til såvel cowboy- som pariser-stilen, herunder hvorledes sidstnævnte opfører sig i en sovepose efter en torsdags tur på Kluud og Amigå Bar. Count me in, Basie

    SvarSlet
  4. Hvis I får jobbet, skal I sørge for at gøre to gigtpiller til standardingrediens i truppens frokostportioner.
    Jeg tror at de mange "skader" simpelthen kan henføres til en alt for lav smertetærskel.

    SvarSlet