fredag den 19. august 2011

Oh! Donkor?!

Så er den gal igen! Brian Steen har igen haft feberdrømme, er stået op af sygesengen for straks at ringe til sin yndlingsagent for at tjekke, om endnu en uopnåelig (tidligere) storspiller skulle være interesseret i at skifte til en dansk nedrykningskandidat. Den slags SKAL jo prøves.

Historien melder intet om, hvorvidt David Odonkor seriøst skulle overveje, om han vil gå i Nando Rafaels fodspor og forsøge at få en skadsplaget karriere på ret køl i Århus.

Men hvis han gør, så kan vi være godt på vej til at opgradere Jeremiah White til en version med samme speed, samme tvivlsomme scoringsgennemsnit MEN med erfaring på et ekstremt meget højere niveau. Når han indimellem har været skadesfri har han spillet to slutrunder, spillet mod de største i Bundesligaen og Primera Division.

Jeg er ellevild med ideen, men jeg tror, det ender helt galt med laaange skadesperioder kun midlertidigt afbrudt af fantastiske kampe, hvor selv de hurtigste forsvarere i ligaen vil blive helt og aldeles til grin. Gi den gas, Brian Steen!

6 kommentarer:

  1. Ud over sin hurtighed, har Odonkor jo også rigtigt gode defensive kvaliteter, og er derfor også en god højre back, så det er godt tænkt af BSN, hvis vi henter ham, da vi så dermed får en klassespiller der både kan styrke os offensivt og defensivt… målfarlig er han dog ikke, men helt klart en spiller fra øverste hylde…

    Hvad angår hans skadesperioder, så handlede det først og fremmest om en fejlbehandling af en flækket knæskal, med efterfølgende infektion i højre knæ, hvilket kostede ham yderligere 4 måneders pause... Skaden har han dog lang om længe fået bugt med, men rusten (som en Larsen) er han naturligvis, hvilket også er grunden til, at vi overhovedet har mulighed for, at få ham til AGF og Superligaen...
    .

    SvarSlet
  2. En Larsen, ligefrem... Tænker du på nogen konkret?

    Nå, men jeg stemmer kort og godt imod. Jeg lugter afdankethed og mellemlandingsmentalitet, og så vil jeg hellere have gang i georgierne.

    Og den der med VM i 2006. Hey - Pimpong var med i 2006...

    I rest my case.

    SvarSlet
  3. @Jesper.

    Hvis Pimpong havde spillet VM for Tyskland, så havde han også været klasser bedre end det han er... Den tyske landstræner har jo altid en hel Bundesliga at vælge de absolut bedste spillere fra, så der kommer man altså ikke til en slutrunde, bare man er i udkanten af en klub i en bedre liga... der skal altså præsteres på top-niveau så, at sammenligne Odonkor med Pingpong, Feilhaber, Alex Valencia, Aubynn, Nando eller andre tidligere udenlandske "Profiler" som har spillet i AGF, holder altså ikke rigtigt.
    .

    SvarSlet
  4. Tjao... Ghanas hold var sgu ellers pænt stærkt med folk som Essien, Muntari, Appiah og Addo-brødrene, så vi taler jo ikke om spillere, der kunne bade sig på holdet i San Marino and the likes. Og Nando havde jo rent faktisk gjort sig gældende på det tyske U21-landshold og scoret en pæn del der.

    Jeg kan faktisk godt huske Odonkor og syntes dengang, han var bomben, men faktum er vel, at han siden da de facto er gået kold. Vi gider lissom heller ikke Denilson d. 1., vel?

    SvarSlet