Der er efter sejren over OB blevet skrevet og talt meget om det såkaldte spøgelsesmål, som måske/måske ikke kunne have givet OB et point. Bevares, jeg er da næsten lige så lykkelig for, at målet ikke blev anerkendt, som jeg var harm over, at Veselovsky ikke blev udvist tidligere på sæsonen, da han blev tilgodeset af en endnu mere uheldig dommerpræstation.
Men det er i denne signaturs optik en helt anden detalje i kampen, der fortjener al den opmærksomhed. Kig med ved at klikke på linket her:
Vi kommer ind, hvor der er spillet 31 minutter og 40 sekunder af kampen. Casper Sloth har lige modtaget bolden, og han er omringet af fire OB'ere. Han kigger kort op, tager to boldberøringer og seks-syv hurtige skridt fremad og mod højre, før han med klinisk præcision og perfekt fart sender bolden ind i mellemrummet mellem både to midtbanespillere og en back og en midterforsvarer til Søren Berg, der har startet sit løb på det rigtige tidspunkt.
Det samme kan man med en temmelig uforskammet underdrivelse sige om Aron Johansson, der har læst situationen en hel del bedre end sin direkte modstander inde i feltet. Han spurter frem, løber direkte ind i Søren Bergs tværaflevering, og fem sekunder efter Sloths første berøring er der scoret til 2-0.
Det er, ret beset, bare endnu et fremragende mål, som der sikkert bliver scoret nogle håndfulde af i Europa hver weekend. Det specielle ved det her mål er dels, at det blev scoret af et hold, som i løbet af foråret ikke ligefrem har ladet Lambrusco-propperne knalde løs weekend efter weekend. Det er muligvis et signal til os og de øvrige klubber om, at holdet er klar igen. Der er noget i vente til de sidste seks kampe. Dels er det historien om Casper Sloth, der endelig er ved at bryde igennem som det megatalent, vi har ventet på.
Om det er Martin Jørgensens gavmilde mentorordning, der er ved at slå rødder, eller om det bare er en ung spiller, der har haft brug for regelmæssig spilletid, det har jeg ingen anelse om. Men sagen er bare, at Slothinho efterhånden er blevet garant for mindst et par offensive aktioner i hver kamp af høj, høj klasse. Jeg synes, målet her mest af alt er det endelige gennembrud for Sloth, og jeg tror resten af foråret bliver lidt af et triumftog for ham. Han er, host, helt Europa League-klar.
MEGAJINX!
SvarSletTrue, mayn. True. Mine løg har været lidt lange i forhold til Sloth, men den kamp var hans.
SvarSletSloth til EM. Og VM. NU!