søndag den 12. august 2012

Liveblog: FCK - AGF

(20.59) Nu skal der smøres madpakker, og SÅ skal den pose slik kværnes. Tak for i aften.

(20.56) Status efter 5. runde: Vi har mødt de to oprykkere, AaB, Brøndby og nu FCK. Det har kastet en sejr, to uafgjorte og to røvfulde af sig, og vi ligger nummer ni i ligaen to point fra stregen. Det er ikke så fedt, men til gengæld hænger spillet ikke sammen hverken den ene eller den anden vej. Find lige de pensionister, find et nyt tændrør til Stephphan og find en ny højre back.

(20.48) Køteren er tæt på med en signatur-afslutning, der kryber lige over tværstangen. Han virker tændt, mens Osama for sin del vist ikke har rørt bolden. Der er der i øvrigt ikke ret mange andre end Staff og Sloth, der har.

(20.44) Peter Kjær mener, at AGF kan tage følgende med fra kampen: Der skal skabes større chancer, og defensiven skal være bedre. Der tilflyder lige GF-lejren et notat med de guldkorn

(20.41) Mens Ariël Jacobs ifølge kommentatorerne hiver i elastikkerne, hiver Petri i Alfonsen og giver dermed endnu et straffespark til FCK. Santin får ganske pædagogisk lov til at prøve igen, og nu fører hjemmeholdet så 3-0. Vi har stadig kun haft to reelle chancer (og den ene var en afretning). Det er altså ikke gangnam style, Sørensen & Sørensen (tror vi nok - koreansk er ikke vores spidskompetence).

(20.33) Skylder måske lige at forklare rokaden, der sender Stephphan på højre back, Osama på venstre midt og Køteren på toppen sammen med Briksen. Effekt? Nope.
Ældste afkom har mistet interessen og grebet iPad'en. "Der kan man altid slå FCK". True that.

(20.29) Kunne virkelig godt bruge en god højre back. Og en kop kaffe mere. Og den pose Matadormix, der ligger ude i køkkenet.

(20.27) Arhmenaltså. Stephphan vælger at fejre Graulund og Osamas indtræden på plænen (ud med Arne og Kirken) med at gå ned på højre back og plante en pote på bolden. Straffe, som Santin sender på overliggeren. Som sagt den gode gamle Santin. Og gode gamle Stephphan.

(20.24) Så døde vi vist. Alfonsen sparker langt udefra og passerer Staff, som ikke kan gøre det store. Briksen har bortset fra et hovedstød ikke ligefrem leveret den bestilte skarphed. Men hov...

(20.20) Kjær mener, at vi ser en ny Santin. Jeg er nu helt sikker på, at det er den gamle.

(20.18) Med rette. Santin bringer FCK foran på noget, der rettelig må beskrives som et flot mål. Pis.

(20.14) Mens der kæmpes i Parken - og GF faktisk leverer noget, der ligner et pres (blandt andet må Wiland lige redde en flad afslutning fra Landmanden) - sidder denne signatur mest og venter på, at børnene falder i søvn og "ikke mere slik efter den sommerferie"-doktrinen kan sparkes ad helvede til. Nervøs, man er.

(20.11) Kure viser lige Santin, hvad jyske drenge er lavet af. Desværre inde i feltet. Og heldigvis så dommeren ikke noget. Pisse ærgerligt, hva' FCK-typer?

(20.08) Fortroppen har ringet hjem fra stadion og melder om forholdsvis stor beruselse, probs til GF's forsvarsevner- og iver og noget mere, som ikke rigtig kunne høres. Syng for helvede, drenge. Syng.

(20.05) Devdariani er ikke længere på banen, men er blevet erstattetaf Søren Larsen. Ifølge Peterstrojkaen skyldes det et ønske om mere skarphed. Javel.

(20.01) I øvrigt skriver den gode mand - som svar på en invitation til at nappe en håndbajer:
"I'm looking forward to that beer next time I'm in Denmark;) I'm happy to see that AGF is doin well in the superliga. Best of luck tomorrow against FCK it will be a great game I'm sure. Give all the AGF'er my best. Enjoy the game."
Det sidste kniber lidt, men damn, den øl bliver mindeværdig.


(19.58) Her i pausen vil jeg gerne overbringe en overbringe en personlig hilsen fra manden, som i en lidt træls periode (hint: svensk brandmand med storhedsvanvid) scorede 10 mål i 41 kampe og ellers bare var - og er - en cool kanalje. Qhrista George, mine damer og herrer, havde fødselsdag i går, og som sædvanlig var VHA på pletten med en lykønskning.
Qhrista? Jeps - for funky George har da lige købt en konsonant (og solgt en anden): "Yes I changed a letter in my name from C-Q I guess I just like to stand out a bit that's all:)".

Stand out? You bet ya.

(19.49) Så er der pause, og det er heldigt. De andre er nemlig lidt bedre end GF, så længe bolden er i spil. Må sgu hellere lige kigge på de glasskår igen.

(19.44) Det hører med til det samlede billede, at Sloths feltherre-attitude fra BIF-kampen har overlevet både solointerview på Onside.dk om fodboldspilleres intelligens og turen over Storebæltsbroen. Han spiller godt, den bette Sloth.

(19.40) Status efter en god halv time: FCK har bolden, og vi har balladen. De sværmer om vores felt som Duncan om en pølsevogn, og vi har kun sporadiske kontraangreb, som primært Stephphan tøver ihjel. Et frispark i en god position bliver sløset væk. Af Stephphan. Som dog - og måske med rette - råber af holdkammeraterne. Det lugter ikke af tre point.

(19.36) Peter Kjær oplyser, at Andreas Cornelius måler 193 cm. Han ligner en heftig alfons. En led karl.

(19.32) Ahh - espresso er en god følgesvend til pirogger, der nok havde sin storhedstid i 80'erne, men som er faktisk er en herlig spise. Herfra anbefales Den Skaldede Koks variant. Apropos variant burde FCK nok overveje at lade være med at variere noget som helst - Nicolai Jørgensen er ved at spare alvorligt sammen til en pind eller fire.

(19.21) Nu er der brug for en espresso, så hvis der sker noget spændende, må I godt lige skrive det ind i kommentarfeltet.

(19.20) Vi har temmelig svært ved at tøjle Nicolai Jørgensen, der får sendt panfløjtespilleren godt igennem. Han løber dog ind i Kirken, som slår sig. Det strammer til, som man siger. 

(19.17) Ups, Devdariani. Det der med at tæmme bolden i eget felt og spille bande med stolpen er måske go' lir i Tblisi, men her kan det altså give strafløb i en 14 dages tid. FCK presser en del. Lidt feje hold.

(19.15) Ok - Staff fedtede faktisk helt vildt. Til gengæld virker Stephphan mere animeret et på noget tidspunkt det seneste års tid. Han har stadig lidt svært ved bare at løbe direkte, men måske det er på vej?

(19.13) Chance-bonanza. Først klasker Landmanden en hård fætter ind i feltet og rammer Arne, og returbolden bliver banket ind mod mål og rammer Kure. I den anden ende kommer bolden på tværs, og Staff fedter en smule, hvorfor Bolanos får en stor mulighed. Der kom pulsen lige op.

(19.09) Folket vil vide, hvorfor vi kalder Devdariani for Devdariani i stedet for Demba-Arne, som jo er hans borgerlige navn. Sandheden er, at hverken I eller vi kan styre det, så længe den anden Arne er i huset. Og sådan er det bare.

(19.03) Så ruller kuglen. Denne signatur synes i øvrigt ærligt talt, at Kris Stadsgaard ser en lille bitte smule underfrankeret ud. Ikke meget, men en lille bitte smule. 

(18.59) Men virker det? Staff ser ærligt talt ikke specielt gangnam style ud. Men måske er det for at narre fjenden, det der lidt søvnige udtryk.

(18.56) Forud for CL-finalen mellem Barcelona og Manchester United viste Guardiola sine spillere filmen "Gladiator". Rygterne vil vide, at Peterstrojkaen netop nu viser sine spillere denne lille sag.  

(18.53) På grund af barn, der kastede glas mod badeværelsesgulv, var denne signatur lige i det paniske hjørne et øjeblik og missede derfor det, der fra afstand lignede et pimpet portræt af Peterstrojkaen. Og hov - nu hylder de Sloth. Alle vil ha' en bid af de hvii'e, mayn. Alle.

(18.43) Apropos Lars Martin var det jo hans højrepote, som skaffede et point sidste gang, FCK bød på tyndt fadøl og ufatteligt lange pølsekøer (dem bør i arbejde på, FCK-typer - dét finder Chris Martin sig ikke i. Siger det bare). Mon Arne Johansen kan ride videre på sit vilde scoringstogt? Der håbes. Og tvivles.

(18.38) Altså stadig ingen Lars Martin eller Atle. Gad vide, om de simpelthen har forladt deres ældreboliger, og om de i givet fald var i den klassiske nedtrykte sindstilstand? Den følger vi lige op på.

(18.36) Hey; den lå jo på Moderskibets hjemmeside, så her er de 11, Filosørensen & Partner har givet et bette prik og sagt "du skal forsvare Århus' ære. Eller du skal i hvert fald starte inde" (fra højre):
Staff
Kirken - Petri - AK27 - Adam
Landmanden - Hjalte - Sloth - Stephphan
Devdariani - Arne Johansen
 
(18.32) Nå, folkens. Så er piroggerne blevet kastet ned, og vi er ved at være klar til kick off, som de kalder det de steder, hvor man taler engelsk. Vi er tilbage med en startopstilling, så snart vi får unger skubbet væk fra tv'et.

7 kommentarer:

  1. Ældresagen i Århus udtaler at både Lars Martin og Der Alte...Der Atle...Der Teal..Der Elta...nordmanden er under genoptræning ved en fys med kyndige hænder, hvis I forstår, og gør fine fremskridt med både rolator og høreapparaterne.....

    SvarSlet
  2. Spændende at Staff ikke smidt handskerne fra Randers-kampen, men tilsyneladende tænkt: "Det gik sgu meget godt."

    SvarSlet
  3. Re:spændende: Min kat sover og den snorker..... den hedder Graulund og er en hunkat......

    SvarSlet
  4. Risskovreporteren kan til Der Alte-sagaen tilføje, at pensionisten så ud til at nyde sit otium på Bellevue i eftermiddags med familien.

    SvarSlet
  5. Rettelse: det var naturligvis Lars Martin, som havde kalveknæene i Aarhusbugten v/ Bellevue. Bekagler...

    SvarSlet
  6. Nu er der nogen der vil sige: Hey, der er jo kun spillet fem kampe - lad os lige give dem noget snor. En sejr eller to og saa er vi med i sub-toppen. Det er ikke mod FCK vi skal have points. Og alt muligt andet pis.

    Don Tapa's online stats service har taget sagen i egen haand. Vi har spillet 20 ligakampe i 2012. Vi har taget..hold nu fast..5 sejre! Og Europa League siger du..lad os lige blive ved med at glemme det et oejeblik.

    De 5 sejre er kommet i hus mod Koege, Lyngby og 2 x BIF. Reelt set 3 halvbloede 1. divisionshold som ikke har vundet noget som helst det seneste aar.

    Lad os derfor dvaele et oejeblik ved kampen der har reddet 2012. Redningsplanken. 26. marts, runde 22, udekamp i Herning. Vi vinder 2-0! Jeg husker den kamp. Vi spillede af helvede til men vandt paa et par besynderlige maal.

    Jeg siger det bare. Vi har en dyr trup. Vi spiller kedelig fodbold. Vi faar ikke resultater. Vi er i krise og hvis ikke det var fordi sommerferien aabenbart foerer til kollektiv amnesi ville der ikke vaere nogen der var i tvivl om det.

    SvarSlet
  7. The stats corrector13. august 2012 kl. 13.17

    6 faktisk, vi tog osse OB da de lå på alle fire. Det tæller dog næsten ik i statistikken, enhver idiot havde vundet over dem i den periode.

    Der skal ikke fjernes fokus, jeg er hamrende enig diagnosen. Valg af spillere til en starter kan man altid diskutere, der er foretaget adskillige dispositioner alene i 12/13 sæsonen, som man kan undre sig længe over.

    Der bør hyres en angrebstræner eller noget asap. Ellers er jeg bange for det kun Keld Bordinggaard én vej.

    SvarSlet