Tidligere har vi løjet om at vi har læst tykke bøger og pralende nævnt det her på bloggen. Det er ikke helt rigtigt. Og nu kryber vi til korset: vi læser ikke (kun) tykke værker som Finnegans Wake og Krig & Fred, nej, vi bevæger os til tider også i det glitrende tidsskriftsunivers. Skammeligt.
Her et par eksempler på den lecture vi nærlæser for tiden...
When Saturday Comes
Denne engelske fodboldtryksag udkommer i et format som ikke er langt fra det format som denne signaturs barndoms kærlighed SHOOT. En tynd kulørt sag som dog, desværre, ikke har plakater med Sheffield Wednesday, men som heldigvis har lidt mere læsestof end ungdommens tidsskrifter. Tilpas kulørt, tilpas seriøst og med masser skæve vinkler. Det seneste nummers 'Match of the month' var eksempelvis en reportage fra kampen mellem St. Johnstone - Eskisherspor i den forbandede Europa League. Og det er da ret fedt.
(Det findes til salg i løskøb i Pressbyrån som ligger ovre i det der Sverige)
The Blizzard
Hvis When Saturday Comes er fodboldtidskrifternes 'Kender du typen', så er The Blizzard en temadag på DR K om russisk pre-revolutionær kompostionsmusik. Lange artikler om alt fra Cameroons nylige nedture, til dybdegående interviews med Socrates og Egil Drillo Olsen. Formatet er tungt og kræver tid, men det giver bonus hvis man involverer sig.
(Man kan købe fysiske udgaver online eller købe en billig ipad Moderne Fodbold venlig udgave)
Offside
Det er vist ikke første gang at dette tidsskrift bliver hyldet her på bloggen. Dog skal det nævnes at det stadig holder stilen og det er egentlig utroligt at man kan blive ved med at udgive et magasin, som ikke lefler, men som regel udgiver forbandet god fodboldjournalistik og meget, meget, sjældent rammer ved siden af. En slags mastodont indenfor den seriøse fodboldjournalistik.
(Kan købes i de fleste svenske kiosker og er ligeledes tilgængeligt i abonnement)
Jeg vil gerne bede om et par stykker den der WFC, tak. Og hvis jeg kan få lidt af det der kartoffelmos med, som Sveriges-typerne gør sig i, siger jeg ikke nej.
SvarSletBringer du ud til Stavtrup?
Prøv at checke om det er noget de ligger inde med på Banegårdskiosken. Hedder det egentlig stadig det?
SvarSletDet tror jeg nok - men jeg ved det faktisk ikke. Jeg kører ikke i tog. Biltypen, jeg er.
SvarSletBanegårdskiosken.. Det har været en 7-11 de sidste 8 år eller sådan noget.. Go to Aarhus much ;-)
SvarSletHaha! Tydeligvis ikke...jeg plejede altid at købe Tipsbladet og NME der når jeg skulle til Hobro og besøge det fædrende ophav. Det var engang i forrige årtusinde dog.
SvarSletKiolleren (det hedder det i hvert fald stadig) på Rutebilstationen (det hedder det måske ikke) havde i gamle dage et ret fint udvalg af blade, herunder fodboldblade, også udenlandske.
SvarSletKiolleren på rutebilleren! Hvis ikke jeg husker helt forkert, så kunne man købe en voldsom burger i den tilrøgede DSB fastfood joint ved siden af. Minderne, bigger fries'ne...pyyh.
SvarSlet"en voldsom burger i den tilrøgede DSB fastfood joint ved siden af. Minderne, bigger fries'ne...pyyh."
SvarSlet- præcis!