Med efterårets snigende ankomst og den heraf medfølgende trang til at ligge på sofa, så er også bloggen så småt ved at gøre klar til at gå i vinterhi. At skrive fanbreve til Langenæsbageren virker bare lidt mere oplagt når solen skinner. Ligeledes er det også mere oplagt at hidse sig op og svine Multeskræv, venligt oplyse BSN om AT VI MANGLER EN HØJREBACK (OG ER DU BLIND!? OG DUM!?), når temperaturen er over 20 og det stadig er lidt lyst udenfor.
Alt dette er naturligvis bare en dårlig undskyldning for en blog der ligger stille. Fodboldbrok lavede samme trick for nylig. Lå stille uddøende hen, men blev ved med at forsikre om at 'nu sker der snart noget, glæd jer', hvorefter det viser sig at de er ved at skrive en bog. Lad os prøve med den også. Vi skriver en bog og vi kan afsløre at arbejdstitlen er "Fucking Polak 2 - Et liv som Arek Gmur".
Gør høfligt opmærksom på, at der er høj blå himmel på valgte billede til den seneste artikel, hvor skribenten klager over livet generelt og det danske vejr specifik. Og lur mig om ikke vegetationen er en art "vandrende ørkenbusk/bold", som er hjemhørende i varme klimaer (i Anders And blade og tegnefilm forstås).
SvarSletMammons sol skinner over Fredensvang, lad det være en trøst.
Kære pedant,
SvarSletI forbindelse med tilblivelsen af ovenstående artikel, tillod jeg mig visse 'kunstneriske friheder'.
Billedet skal derfor snarere antyde et stillestående sted, et "blog state of mind", tumbleweed er kodeordet her.