Man bliver bare så træt...

I fem år har vi forsøgt at holde det gode humør og den gode tone her på bloggen. En anelse skingerhed hist og et ilsk indspark pist, javel, men nu er kampgejsten ved at være gået af ballonen.

For hvordan skal man kunne investere (postitivt eller negativt) i Aarhus Gymnastik Forening, når det hele bare er så tamt og ligegyldigt som det har været det sidste halve års tid. Det har været så anæmisk en forestilling fra klubben vi elsker, at nedturen nærmest har været som at følge et kuld lemmingers løb mod kanten og være ligeglad med om de faldt eller ej. Så slattent har det været.

Det har faktisk været så slattent at man savner lidt mere galehus, lidt flere tårer, lidt mere sved og...noget mere hår på toppen. Denne signatur taler kun for sig selv, men selv ikke en lille hurtig Lange transfer kunne gøre noget ved manglen på interesse.

Hvad stiller man op? Denne signatur har mest lyst til at sige ADIOS, læne sig tilbage, drømme om Erik, fnise af ungdommen med deres TUMBLRe og .gifs og bare lade Peterstrojkaen løbe sin gang. Solen skinner udenfor i den virkelige verden, det er værd at overveje.