De vigtigste ting først: Erik var på Tapasbar på Victoriagade i torsdags med en dame. Han frøs lidt, så fik sig en plaid. Han så glad ud, solbrun og veltrænet. Skarp som en japansk sushikniv. Som altid.
Og så til mere traditionelle og i sagens natur også mere kedelige emner, nemlig livet på Fredensvang. Jesper Lange er kommet til, Frederik Krabbe holder formen vedlige (og flirter stadigvæk med livet som betalt fodboldspiller) og Søren Larsen er fittere end nogensinde. Det er altsammen meget fredsommeligt.
På rygtebørsen har eksotiske navne fra Horsens og Esbjerg været på tale og sågar Mikkel Beckmann, AKA den femte musketer i Aabechs Lyngby Drengebande. Det vigtigste først...hvor kom vi fra...nå jo, en højre back, dette omsiggribende fænomen man nu overvejer i Gymnastikforeningen.
Først var jernet rigtigt varmt, Alexander Juul til spotpris, men så var det at Kniven opdagede Frans Dhia Putros løbe rundt, bedre end nogensinde. Altså sygeligt skarp.
Sidenhen en anden BSN specialitet, den islandske kanin. Det plejer jo at gå så godt. Arnor Smarason lugter lidt af (fermenteret) Aron, men er der for alvor nogen der tror på den? En fortid i Herenveen gør ikke en mand til verdensstjerne. Spørg bare Kresten P-Hår.
Og Beckmann, han blev så skrækslagen da han opdagede at Aarhus og Esbjerg var de eneste interesserede klubber i hans specifikke specialiteter. Så hellere gå 40% ned i løn, end forsmåelsen ved endnu en alene aften på Train, mens Helmig Jam fyrer den af.
Lad os nøjes med Lange og Lange Larsen så. Og lad os nu få den sæson i gang. Det her Confederations Cup vakuum fungerer ikke optimalt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar