Bemærk at vi bruger ordet/navnet White her. Graulund bogen er nu blevet en ting som man diskuterer i fagblade og i kredse hvor man er gode til jura.
Og naturligvis kan (og skal) man være kritisk overfor klubben og sine arbejdsgivere i al almindelighed, men den mediale mudderkastning der pt. pågår kan ingen være tjent med. Og her har Peter Graulund et stort ansvar.
Og til Søren HC, som jeg ved nogle gange læser med på dette ydmyge medium: hvordan er samspillet mellem Søren AGF-fan og forfatter-af-kritisk-biografi Søren? Det virker som om at der er mange kasketter i spil for øjeblikket. Grundlæggende skal der vel sælges nogle bøger, men måske er fornemmelsen, at PR kampagnen ikke er særlig elegant.
De uddrag, der er kommet for dagen, er både pinlige og noller. Dårligt skrevet, småligt formuleret... Der er vel ingen, der forventede, at Graulund ville "skrive" stor litteratur, men ud fra uddragene at dømme, er der tale om en bog, der er blottet for reflektion og selvindsigt. Fuck da White (og PS, for den sags skyld), men hvis man endelig skal komme med en kritik, der skal "redde AGF", hvilket kan være tiltrængt, så kunne det være gjort på 100 andre måder, langt mere elegant og med større effekt.
SvarSletGraulund lider tilsyneladende af den danske folkesygdom, at alle har ret til en mening (indiskutabelt), men at den mening også er interessant og gyldig (notorisk forkert).
Hvad blev der i øvrigt af at lade støvlerne tale?
Det er SÅ pissesvært at danse kritik - især i år hvor Alletiders Allan jo er med i Vild Med Svans så Graulund´s små sko ville i den grad være stemt hjem......
SvarSlet