Glen-alderen

Vi har oplevet meget.

Set Ovelutionen komme og gå, oplevet Eriktionen rejse sig strunkt og klaske hårdt ind til låret, drømt om europæisk storhed med Peterstrojkaen.

Efter et år med Superliga-proces, gode bortforklaringer og sikre penge på kort til Spelmann, er vi nu rykket ind i resultaternes tid. Det er både sødt og charmerende at tabe en pokalfinale og at slå Fodvorterne i et par nedrykningsfinaler, men vi drømmer sgu ærlig talt om lidt mere.

Med de seneste indkøb til truppen kan og skal der også høstes mange point. Sejre. Pokaler. Storhed. Evig beundring. Det er lige her Glen-alderen begynder. Og nej, vi er hverken storladne eller (synderligt) berusede.

Det kræver selvfølgelig også, at vi glemmer alt om den magre hest af en kamp, som åbnede sæsonen og i stedet ser frem mod den kommende kamp mod Hobro - kendt som Brøndbys nemesis, indehaver af Superligaens største kæledækkebamse og officiel dansk mester i usympatisk forhaling af skrivebords-sager.

Hvis vi nu liiiiige kunne arbejde med begrebet ’at være klar fra START’ (altså når dommeren fløjter første gang, red.), er det her tre af sæsonens sikreste point. Det skal det være. Vi gider ikke rigtig argumentere for hvorfor. Fordi Hobro.

Vejen til sejr er spil i fødderne, Duncan på låget og noget med de indbyrdes relationer. Bare sådan helt kort. Vi vil gerne se Guiraffen i aktion, #ErdbeerenMitSana score og Den Anonyme Islænding slå en god aflevering. De søde ting i livet. Det er virkelig ikke meget, vi forlanger.

Skal vi på forhånd være voksenfornuftige og mentalt polstre os – og dermed dig – til mødet med endnu et hold, der er underdog og har alt at vinde (blah-blah), så forbered dig på, at det er her Danny Boy spiller sit livs kamp, Martin Mikkelsen scorer og Thomasberg efterfølgende kan pudse modebrillen i ny-poppet børnechampus.

Det er selvfølgelig et scenarie trukket i en automat. Det er trods alt på Aarhus Stadion, der skal spilles …