Optakt: Silkebår

'OVERSKUD - FORMAT - VILJE'

Mens vi grubler over, hvor Silkeborg IF har trukket de tre værdiord henne i bestræbelserne på at være noget andet end et fodboldmæssigt træk på skuldrene, skal vi da huske at ønske tillykke med det flot anlagte kunstgræs på Lars Larsen Park.

Der er nu ikke noget, der spiller smukt op til de landlige og og især vandlige omgivelser i Søhøjlandet som sprøjtemalede plastik-strå. Tesen må være, at kan man ikke vinde noget, kan man da altid være med i konkurrencen om at blive kåret som Superliga-spillernes hadebane nummer 1 - de ryster allerede i den penge-forede buks i Farum.

Det hele bliver indviet med balfaldera, storebror fra Aarhus på besøg, og både Simon Kvamm og Henrik Tømrer kommer også. Rammerne er på plads, der er udsolgt og den lokale bager er, mens disse ord skrives, velsagtens i gang med at spartle den sidste glasur på en festlig Robert Skov-kage.

Inde på banen venter Peterstrojkaens udvalgte, der tæller flere gammelkendte - sådan er det jo med storklubber, de sår stiklinger alle vegne. Således også i de brugte bilers himmerige, hvor Skridtlasse, Stephphan og vores yndlingsswagger Sloth kæmper en kamp mod glemslen.

Og kender vi dem - og ikke mindst os selv - godt nok, så skulle det da lige passe, at vi indvier det hele med en stime-vendende røvtur, der giver mindelser om forårets ydmygelse mod netop Silkebår. Bevares, vi har ikke Djamal (og tak for denne gang) til at træde rundt i bolden, men der er vel købt andre folk ind til at tage ordenlig over? Ellers har den sportslige ledelse da for alvor fejlet.

Spørgsmålet er så, om det er nok for vores modstander, der er begyndt sæsonen med to nederlag til henholdvis Lyngby og FC Midtjylland og ret beset er (endnu) et af den slags hold, vi skal vinde over, hvis vi som varslet skal træde ind i Glen-alderen.

Men hånden på logoet: Vi aner ret beset ikke, hvad Silkebår kan. Det gør de næppe heller selv, men vi har dog mindelser fra foråret om Sammy Skytte og Robert Skov, som nogen der kan tage et par på foden, og det kan man godt nå langt med i Superligaen - og mod AGF.

De har også en Jeppe Okkels, Simon Jakobsen og Peter Friis Jensen på holdkortet. Vi kender dem ikke, men de lyder som nogen, der spiser mange kartofler - og spiser op - og Sloth pusher dem garanteret noget wax efter endt træning. Jævne typer der ikke tager nogen fanger.

Og så er der selvfølgelig ham på sidelinjen, helt nypudset på toppen og med det diabolske, mildt overbærende smil på stand-by: Peterstrojkaen. Hvad hans blotte tilstedeværelse er i stand til at gøre ved os, tør vi ikke tænke på. Hvad et nederlag til ham er i stand til at gøre ved os, tør vi _slet_ ikke tænke på.

Det behøver selvfølgelig slet ikke komme så vidt. Selvfølgelig ikke. Der er kommet nyt vand i badekarret, og vi er i al beskedenhed længder bedre spiller for spiller. Det er her og i de kommende runder (indtil næste sommer that is), vi ser #ErdbeerenMitSahne trylle, en lettere genfødt Amini snurre rundt, Kanstrup stemple ind som styrmand og Ankersen ramme det lovede niveau. Tilsæt en Spelmann der går Brian Kniv på det hele, og du har stammen på et Top 6-hold (vi undlader her behændigt at kommentere på det mangelfulde angreb.)

De Glen'ske relationer skal selvfølgelig stadig finpudses, men med en veritabel 1-0 sejr over Kjellerup i indeværende uge og spilletid på den nyanlagte plastikmåtte på Fredensvang, er vi ved at skrive os op af det skeptiske dynd og varme på en sejr. Ja sgu.

Tre point til byens hold fra 1880. Spil på en hvid 2-1 sejr, og du vil være os evigt taknemlig.