Endelig, endelig, endelig. Endelig sad man ikke som en
forknyt konfirmand, mens ens forældre holdt Verdens Mest Pinlige tale.
Næh, op til denne sæson havde vi endelig købt så godt ind,
at man turde hæve stemmen i festligt selskab og – efter indtag af 5-6 store
fadøl – stilfærdigt pippe, at man var helt sikker på, at AGF ville ende i hvert
fald i den gode ende, altså mindst som nummer syv-otte stykker.
I årevis havde vi holdt lav profil op til sæsonstart, hvor
AGF havde hentet den ene svenske nullert efter den anden.
Men denne gang: Ankersen! Kanstrup!! Sana!!! Guira!!!!
Møller (hvem end han er)!!!!!!
Nu skulle det være, nu skulle vi satme vise, at AGF er i
stand til at hente folk, der kan gå direkte ind på holdet og gøre en forskel.
Glade og fro gik vi til stadion i åbneren mod Horsens, hvor
Bette Bo skabte sig på sidelinjen til tre point. Så vandt vi heldigt over
Hobro, tabte uheldigt (vi kigger din vej Mikanovic) på Lars Larsen Park, så kom
nederlaget i Haderslesaddsfhjdsfkjuiæljdsf (det er de bogstaver, der kommer
frem, når man banker sit hoved ned i et keyboard otte gange i rap, prøv selv)
og søndag 0-0-gaberen mod OB.
Så hvad blev der af de fem ny spillere? Hvordan har de
klaret sig?
Vi vil gerne give dem karakterer, og som altid bruger vi hos
Vesterbro Hardcore AGF Jeffery Aubynn-skalaen med tanke på svenskerens
fremragende debut mod Brøndby (det var kamp nummer to, men hiv nu hovedet ud af
navlen, 5 Aubynn’er) frem til indsatser, hvor han mest af alt så ud som en
narkohandler, der havde indtaget hele sit varelager (1 Aubynn).
Pierre Kanstrup: Vel det bedste køb af dem alle. Kanstrup er
gået direkte ind og er blevet en boss, hvor eneste bekymring er, hvem han skal
have ved sin side? Kanstrup napper 4 Aubynn'er, og den femte ligger lige for, hvis den man bun ryger sig en tur.
Tobbe Sana: Altså, man kan da godt se, at han kan tage mere
end tre på foden, og det ser nydeligt ud, men kan vi ikke lade en anden få
friløbere eller være helt fri for mål, for hvis målene skal komme fra #erdbeerenmitSana,
så kommer vi til at vente til 2. division.
Adama Guira: Blev flået ud af Silkeborg-kampen, da Mikanovic
fik rødt, og i kampen mod OB blev han placeret på fløjen, hvor der efterfølgende
måtte opfindes en ny definition af ordet ”fløjspiller” for at dække over hans
indsats. Lad os se tiden an.
Frederik Møller: Hvad kan han helt præcist, som Jens Stage
ikke kan?
UB
Jakob Ankersen: Jakob Ankersen er uden for bedømmelse, da han endnu ikke er dukket op til nogen af kampene.
Jakob Ankersen: Jakob Ankersen er uden for bedømmelse, da han endnu ikke er dukket op til nogen af kampene.
”No reason to get excited,” sang Bob Dylan, og vi vil huske
His Bobness’ vise ord næste sommer for ikke at stå tilbage som den mest
blåøjede idiot på et konvent for blåøjede idioter.
Glenopstandelsen er i den grad udskudt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar