Det er velkendt, at den gode betjening er omtrent lige så sjælden som mål fra Folles fod, så derfor et par hints til lige netop dét, når du begiver dig ud i jagten på et måltid mad garneret med smil ad libitium.
Der er to anbefalelsesværdige steder, som faktisk samtidig også serverer fornuftig mad.
Favoritten er Bento (www.uki.dk), hvor sushien er god og prismæssigt fornuftig - især sammenlignet med den so-90's smarte Sticks & Sushi på Istedgade. Bento holder til på Halmtorvet og er en fin lille biks, hvor der bliver serveret te, mens du venter på take-awayen.
Mor og søn ekspederer, og de er de rareste mennesker, jeg endnu har mødt i den branche. Oprigtige, er vist ordet jeg famler efter. Her er der smil og måske en pose wasabi for free, hvis du opfører dig ordentligt.
Andet bud er Konya Kebab på hjørnet af Istedgade og Absalonsgade. Er du til kød/nyrer/lever på åben grill, er det et fint bud - især hvis Galib står bag disken. Dette prægtige stykke tyrkiske mand slutter alle sætninger af med 'min ven', og det mener han skam. En ren buffet af smil og næstekærlighed, som går smukt i spænd med 'en nr. 45' (grillede kødstykker, chili og ris).
Jeg har faktisk aldrig besøgt Bento, men har hørt meget godt om den. Jeg bliver en smule nærig når det kommer til sushi, det er som om at råvarerne og udførelsen aldrig helt lever op til priserne.
SvarSletHvor finder man forresten den dårlige betjening? Jeg har haft mangen en stund på Mood Food hvor at jeg har haft angst for at spørge til de forskellige meze, grundet ekspedienternes noget bryske udtryk.
Apropos brysk betjening, så har jeg til dato aldrig handlet i kiosken mellem Absalonsgade og Eksildsgade uden at frygte enten en udsmidning eller en alvorlig maveinfektion p.g.a. for gamle madvarer. Shopper I der?
SvarSletSnakker vi om kiosken som ligger på Istedgade, imellem Absalonsgade og Eksildsgade?
SvarSletDer har jeg handlet øl engang. Det var en fin oplevelse. Har aldrig været i ferskvare afdelingen dog. Husker betjeningen som ok dog.
Inden jeg vender snuden mod den dårlige betjening, vil jeg lige sparke AH Cykler ind som et sted uden så meget pis. Han (AH - blandt venner bare Allan) godt nok kronisk dårlig hårdag - og han kommer fra Roskilde, men der er servicenivauet formidabelt på den kække måde - as we like. Andre boblere til kategorien er Frugt 60 (alt efter hvem der er bag disken) og Irma City ved Vesterbro Torv (de har af og til en ultrakæk fyr ved kassen - as we like).
SvarSletOg så til kiosken mellem Eskildsgade og Absalonsgade: Det er faktisk lykkedes mig en enkelt gang eller to at fremtvinge et smil hos de ellers evigt telefontalende indere (eller er det pakistanere, Andreas? Det må du vide). De må bruge boksen på langdistancesamtaler.
Mht. fødevarekvaliteten så har de altid Marabou chokolade på tilbud, og den er da som regel også en kende misfarvet.
Andre steder hvor det kan gå galt - især med betjeningen. Jeg nominerer:
* 'Spicylicious' på Istedgade der nu har ansat svenske tjenere, hvor mindst én af dem insisterer på at tale engelsk
* Alle FONA og Merlin butikker.
* 'Kebabistan'. De er faldet af på den med deres ruller - og betjeningen er fuckin' arrogant.
Når vi nu har bevæget os ind i minefeltet 'god service', så vil jeg gerne have lov til at hylde 'The Service Mile'.
SvarSletMed frygt for at rode rundt i geografien, så går der en lige linie fra Saxogade og ned til området omkring Blomsten, hvor man kan forvente så mange smil og så meget god service, så man ikke kan bede om meget mere. Og man skal ikke forlade den side af gaden, hvor Blomsten ligger.
Det starter omkring Aspects, vel i øvrigt områdets bedste tøjbutik?, slår et smut forbi Lea og Sarahs butik (som jeg ikke kender navnet på), og så går det ellers dernedaf forbi indiefrisøren Kaiserschnitt, som selv Kalle engang holdte af, med korte ophold hos bl.a. Bagelman og Fisk og Vildt, der leverede så udmærket en hellefisk til årets nytårsmenu.
Hurra for The Service Mile.
Aspects - er det den der rodebutik, jeg ikke kan overskue? Rødt skilt på facaden? Jeg tror, jeg har været der en enkelt gang, men hvis de har the good stuff, må jeg vel kigge forbi igen...
SvarSletDine betragtninger omkring The Service Mile er fornuftige. Bagelman, yes. Fiskebixen har jeg til gode. Er det frisk-frisk fisk-fisk og ikke som ham på Værnedamsvej?
Det er slet ikke som ham på Værnedamsvej. Ingen stank - til gengæld en eller anden hædersbevisning på væggen, som straks medfører tillid i rigelige doseringer.
SvarSletOg den der med det røde skilt, er det ikke Røde Kors-butikken lidt længere oppe mod Skydebanegade? Den anden er også lidt af en rodebutik, men det er med store smil, god service og friske Ben Sherman-skjorter.
Er Isted Grill blevet udsat for en hetz eller bare glemt i denne diskussion?
SvarSletSelv med min korte tid som beboer på Veterbro har jeg taget stedet til mig, som var det den gamle Holevangs Grill (8KC). Kvalitets- og serviceniveau er i top, og har man ikke prøvet en luksus rulle eller en flæskestegs sandwich, er det bare at komme af sted. Alt bliver langet over disken med et smil, og dette er selv om jeg har ejeren mistænkt for at arbejde alle døgnets 24 timer.
Dette er også stedet hvor man møder Vesterbros mangfoldighed, og er man på besøg i området, er grillen et must. Har man været "rigtigt" på Veterbro uden et besøgt på Isted Grill?
Nej for pokker da. Ingen hetz til Isted Grill.
SvarSletJeg tror jeg godt på vegne af hele redaktionen kan sige, at du rammer den lige på kornet.
Jeg kan afsløre at Mathias kun har et besøg på Isted Grill bag sig. Dog er jeg sikker på at den flæskestegshaps han fik op under neglene der, stadigvæk sidder dybt indlejret i hans hukommelsesbank.
SvarSlet