torsdag den 4. januar 2007

Er Ræven så snu?

Så sidder man lige der og tror at fyraftenshornet gjalder, men... et klik på www.agffodbold.dk afslører jo, at Brian Steen måske i virkeligheden er ved at finde ind til sit sande potentiale, og så må man fluks lade de gyldne poter danse hen over tastaturet.

"Kvalitet kan også købes for dyrt. Vi har et budget, som vi skal holde os inden for, og det går vi ikke på kompromis med," udtaler sportschefen til moderskibets officielle hjemmeside og tilføjer, at hjemmearbejdet er blevet gjort ordentligt. Han og Ove ved, hvad der rører sig rundt omkring og til alles store begejstring er det hele tiden med økonomien in mente. Den så omdiskuterede strategi (læs alle Kargers indlæg på www.galehusetagf.dk for nærmere info) ser altså ud til at blive fulgt til punkt og prikke. Understreget af dette citat:

"Vi arbejder ud fra en prioriteringsliste, men viser det sig, at vores førstevalg er for dyr, har vi fuldgode erstatninger, som også vil kunne forstærke os på de positioner, hvor vi ønsker at sætte ind."

Er jeg den eneste, der får det dejligt i kroppen af den slags udmeldinger - eller er BSN varm luft?

1 kommentar:

  1. Solen er så rød mor og ræven står der ude.......

    Og ræven er snu er den. Selvfølgelig har BSN ventet til dette tidspunkt med at vise sit sande jeg. Som alle os andre gider han ikke Tele2 Cup, og derfor skulle han lige have os ned i 1. div. for at slippe for den omgang lort, og så bygger han op til et strålende eftermægle der både indeholder oprykning og medaljer.

    SvarSlet