Fodboldnomade.Et ord Jeremiah White gerne medgiver passer meget godt ham og beskriver det liv han har levet på den europæiske rundtur, han har været på de seneste tre år. Siden ankomsten til serbiske OFK Beograd i 2004 har han også været forbi græske Panserraikos, franske FC Gueugnon - og nu altså AGF. Men det måske umiddelbart noget negativt klingende tillægsord, ser vores nye hurtigløber som et plus:
”Jeg har lært mere ved at rejse, end jeg gjorde ved at gå i skole. Det svære har været at skulle skabe sig et navn. Det har været hårdt og nok også hårdere end jeg troede, men det har også været sjovt, og jeg ville ikke gøre det om igen, hvis jeg kunne. Nu kan jeg tale fransk, græsk og en lille smule serbisk, og udover det har det også været en udviklingsproces for mig som menneske,” fortæller Jeremiah over telefonen fra Århus, mens kæresten rumsterer i baggrunden.
Efter at han i forårsoptakten rejste hjem til USA for at følge ankomsten af en ny Jeremiah White, fulgte hun med tilbage, så den nystiftede familie nu er samlet under samme tag i Århus.
”Jeg kunne da sagtens være blevet hjemme i USA, fået et godt job i min fars firma og levet det magelige liv, men det er ikke sådan en type, jeg er. Det er ikke sådan et liv, jeg vil leve – you have to understand that,” fortæller han og understreger, at de mange klubskifter ikke bunder i store uoverensstemmelser med klubbernes trænere og ledelser, men mere i sin egen lyst til at prøve sig selv af i andre rammer.
Rammer han i øvrigt gør sig umage for selv at fylde ud, blandt andet ved som skrevet ovenfor at tillære sig landets sprog. Derfor skal han også lige om lidt tilbage på skolebænken for – denne gang - at knække koden ’dansk’.
Den svenske møbelfabrik og et hold fra Farum
I de næste tre et halvt år har og tager Jeremiah White sig tid til at lære det danske sprog, men også Århus og Danmark bedre at kende. Men hvad vidste han egentlig om os, inden han kom hertil?:
”Jeg vidste, at det er et sikkert og et rigt land. Jeg har rimelig godt styr på min europæiske historie og geografi – og jeg ved nok lidt mere om det end den gennemsnitlige amerikaner. Amerikanere har sådan en dårlig vane med ikke at ville forlade USA, så det smitter selvfølgelig også af på, hvad vi ved om resten af verden. Men altså ... jeg kan godt kende forskel på Norge, Sverige og Danmark.
Vidste du noget om Århus, inden du kom til byen?
”Nej, ikke andet end at jeg havde fået at vide, at det er den næststørste by i Danmark … og en gammel by. Det var det. Nu ved jeg, at jeg godt kan lide Århus – it’s got a lot of character. Mentalitetsforskellen mellem USA og Danmark er heller ikke så stor, som den forskel jeg oplevede på for eksempel Frankrig og USA. Der var alt fuldstændig anderledes. Her har I jo både IKEA, Burger King og shopping centre ha ha. Så tingene er lidt mere ’som derhjemme’.”
Hvad kendte du til dansk fodbold?
”Jeg vidste, at der var et par amerikanere, der havde spillet her. Jeg havde aldrig set en dansk kamp, men vidste, at det var et godt sted at få gang i sin karriere, at Danmark er et godt sted at komme videre fra, og at der bliver ”produceret” mange spillere,” vurderer den Washington fødte fodboldspiller, der i øvrigt tidligere har været forbi vores breddegrader:
”For cirka to år siden var jeg til prøvetræning i FC Nordsjælland. Jeg var sammen med holdet i fire-fem dage og fandt også ud af, at dansk fodbold spillemæssigt er tættere på tysk end på engelsk fodbold.”
De græske festaber
Siden hans signatur i januar måned blev kradset ned på et stykke papir for enden af Stadion Allé har Jeremiah White så kunnet danne sig endnu flere indtryk af det nye land og den nye klub, og det giver jo mulighed for at få et indblik i forskellene på ’dengang og nu’. Hvordan var det for eksempel at spille i Østeuropa?:
”Der var rigtig mange individuelle talenter, men uden for banen…,” siger han og sukker.
”Det er ikke professionelt, og der er ikke styr på administrationen. Det her (AGF, red) er meget mere straight up. Der er styr på, hvem der gør hvad, og du skal ikke bekymre dig om, hvad der foregår bag din ryg. Nu har jeg jo kun Panserraikos som eksempel, så jeg ved ikke, om det er sådan over alt i Grækenland, men der var der masser af løgne - it’s really shady down there,” fortæller Jeremiah og tilføjer, at spillernes attitude heller ikke helt matchede hans forestillinger om et professionelt fodboldliv:
”De havde mere lyst til at have det sjovt uden for banen. Cafeer og den slags. Det er ok til en hvis grænse, men her var det bare for meget. Heldigvis havde klubben en præsident med gode forbindelser, så jeg kunne komme videre,” siger amerikaneren om sit ophold i den nordligste del af det græske fastland.
Det ophold, der med hjælp fra før omtalte præsident blev afløst af en tur til den franske 2. divisionsklub FC Gueugnon. ”Her var enhver er sin egen lykkes smed”, lyder den korte analyse fra White, der i næste afsnit fortæller mere om forskellene på dengang og nu, hvad der har krævet mest tilvænning ved at komme til AGF - og så vurderer han også sine egne fodboldmæssige styrker og svagheder. Bli’ hvor du er…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar