Med lidt julefrokost, bjesk og en Liverpool-sejr i blodet (hvorfor spilles der ikke Suppe-bold 2. juledag?) kom jeg forbi Jens Unmacks side - han så også kampen - og derinde er der sådan et lille tilløbsstykke i gang.
Nemlig: hvilke plader fra det årti, vi om lidt kysser væk, betød egentlig noget?
Denne signatur skriver gerne The Streets, Bright Eyes, Interpol og anden comme il faut pop-rock nonsens på listen, men hvad rockede egentlig din båd?
2 kommentarer:
Det var da en fuldstændig vanvittig vinkel at skyde fra, den dér. Men lad gå, så vil jeg da godt styre min båd i havn. Jeg griber det lidt anderledes an og vælger ét (eller tó eller tré) album fra hvert år. Kan næppe undgå selv at fokusere på alt det som blev forbigået men det må man vel så leve med. Ovre på Unmarck vælger de jo allesammen de samme ting. For faen.
'00 Smog - Dongs of Sevotion / Primal Scream - XTRMNTR
'01 Gorillaz - Gorillaz / Silver Jews -Bright Flight /
I Love Serge - Electronica Gainsbourg ;-)
'02 Pulp - We Love Life
'03 The Books - The Lemon of Pink
'04 Madvillain - Madvillainy
'05 My Morning Jacket - Z
'06 J-Dillaboi - Donuts
'07 Eluvium - Copia
'08 Låt den rätte komma in (OST)
'09 M Ward og Andrew Birds albums.
Sårn er jeg åbenbart, formet af disse såkaldte nuller. Men husk, som von Trier sagde i et interview om drømmerejser tidligere i dette årti:
‘Man skal aldrig stole på den første ræv, man møder’.
Som fruen just konstaterede fra sin ende af sofaen (og hun tog dermed ordene ud af munden på denne signatur), er det fedt, at der snart er P3 Guld. Der er nemlig dér, denne husstand bliver opdateret på, hvad nutidens unge egentlig trakterer øregangsfimrehårene med. Så street er man blevet i disse år, hvor de mest af alt handler om at holde røven oppe på de afkom, man har sat i verden.
Nå, men jeg har da hørt lidt muzik. Blandt andet:
Editors - The Back Room og An End Has A Start
The Knide - Deep Cuts
Interpol - Our Love To Admire
Ryan Adams - Love Is Hell
Thomas Dybdahl - One Day You'll Dance For Me, New York City
Dr. Dre - 2001
Malk De Koijn - Sneglzilla
Derudover kører Poul Dissings "Jeg er en tosset spillemand" samt Gerry & The Pacemakers "You'll Never Walk Alone" på naturligvis kronisk heavy rotation, men de er for det første strengt taget ikke fra nullerne og desuden vel obligatoriske i alle funktionelle hjem? Det tror jeg nok!
Send en kommentar