lørdag den 13. marts 2010

Konkurrence: Mere Jimmy på kroppen


Efter tre et halvt år i luften, er det vel egentlig på tide, at bloggen for alvor sælger ud (igen) og lancerer noget så vedrstyggeligt som ... en konkurrence.

Mens du lige sluger den kamel, så lad os ridse præmie og vilkår op:

1. Moderskibet (altså dem vi er i lommen på) har sendt os en original udebanetrøje af den røde slags. På ryggen står der "Høyer", og så kan du nok godt regne ud, at vi her taler om en beklædningsgenstand, der har været båret af selveste Cognacfrakken aka. Esset aka. Mr. Danzig aka. Det Store Bat. Han har vist endda spillet i den. Sådan lugter den i hvert fald. Nå, men den kan blive din.

2. For at være med skal du sende os et litterært bidrag. Der er frit valg på genrehylden, så du bestemmer selv, om det skal være et essay, et haikudigt eller noget helt tredje. Emnet er næsten også valgfrit: "AGF".
Brian Kniv, fans, blodrøde regnskaber eller Graulunds hårpragt - igen: du bestemmer, så længe fællesnævneren er AGF.

3. VHA udvælger de bedste indslag og præsenterer dem for Esset, der så kårer den endelige vinder. Han har - qva sin litterære baggrund - de helt rigtige forudsætninger for at gøre den slags, og så giver han med præmien jo også et lille stykke af sig selv, så det manglede da bare.

4. Skriv og send til: vhabloggen@gmail.com. Deadline er den 27. marts kl. 12.

2 kommentarer:

GF Karma sagde ...

Det er en rigig fin præmie. Men jeg vejer 118 kg. Jeg er derfor nok en kende for voldsomt udviklet til Høyers trøje. Men man kan jo bare få den syet ud. Er det med i præmien?

Kim Næst' År sagde ...

Det er lidt tidligt at tale om få præmien, når vi ikke har modtaget nogle bidrag ;-)

Men kommer det dertil, så kan vi nok godt forhandle os frem til en udvidelse af trøjen.