tirsdag den 22. marts 2011

En tur i kvarteret

Med Hobro-kampen i bakspejlet og udsigt til at næste kamp bliver den 3. april hjemme mod Kolding, kan vi vel godt lige tage et 360 graders tjek på kvarteret:

- Foråret er kommet.

- Tåbelig Nabo er begyndt at spille marchmusik for åbne vinduer.

- Malbeck'erne åbner vinbutik i lokalerne ved siden af vinbaren. Der hvor der før var en garnbutik. Kunne de ikke have kombineret drue og strik?

- 1/4 af bloggen har været på Shawarma City, Istedgade-et-eller-andet (venstre side fra Hovedbananen). Lokalerne har lagt vægge til den ene dødssejler efter den anden, og hvem skulle mene, at kvarteret har brug for mere kød på rulle? De gør du historikken til skamme, og resten af marts er der hjemmemarineret lam i pita for en 20 kr. De er så eksotiske, at man også kan få rødkål proppet ned i. Denne signatur giver 8 ud af 10.

- Der er nu ankommet køleskabe i Ølbutikkens kommende lokaler. 

2 kommentarer:

  1. Det ser ellers ganske trist ud på fastfood fronten. Hvor er de gode nye steder man har lyst til at frekventere?

    Jeg greb senest, i desperation, efter en pizza med chicken tikka-marsala fra Kebabish. Det var ikke svaret.

    SvarSlet
  2. Og apropos Ølbutikkens forestående åbning: rygterne taler om spiritusbevilling og udskænkning og alt muligt andet godt. Vi snakker ikke gåafstand hjem her, men dingle-kravle-sikker-afstand. Jeg elsker det.

    SvarSlet