Ja ja, hele Verden hyler af grin over tossede Mario Balotelli, og det ser da også umanerlig morsomt ud med sådan en halvvoksen mand, der ikke kan finde hoved og hale i sin opvarmningsvest.
Men hvorfor er det overhovedet sjovt? Jo, det er det fordi mindst halvdelen af alle dem, der sidder og gemmer sig bag deres anonymiserede Youtube-login har det ligesom mig: Vi har været der.
For da jeg begyndte at spille fodbold og pludselig blev konfronteret med vesten, da kan jeg forsikre jer om, at det ikke var let at gøre det meget bedre end Bib-Otelli. Der var altid et eller andet, der vendte forkert, nogen havde ødelagt den, så hullet til armen og hovedet var blevet til ét, eller hvad fanden der nu var af undskyldninger for at stå og rode med den der vest, mens man burde være i gang med at skubbe en fodbold rundt om en kegle eller sådan noget.
Så jeg griner ikke af Balotelli, det kan jeg sgu godt sige jer. En eller anden dag får han også styr på de der veste, og så skal I eddermame se ham smyge sig ned i en vest - også den der svære tight version, de kører med i City.
Altså en City Vest?
SvarSletPå den anden side får han 6 millioner om måneden for at kunne det. Incitamentet burde lissom være på plads for at have lært sig lidt.
SvarSlet@ Kalle: Hvis det er den øvelse man får seks mil. får, så signer jeg gerne op. Så skal jeg oven i købet tage den omvendt på min nøgne krop.
SvarSletJeg tænkte bredere. Spillet på og udenfor banen, iklædning af vest, ikke at kaste dartpile efter ungdomsspillere.
SvarSletDet basale.